Business

Kinas kommunistparti er overalt - også i danske virksomheder

Hos Dansk Industri vækker udviklingen hos Kinas magtfulde kommunistparti bekymring.

Det er verdens største politiske organisation, og i dag kan Det Kommunistiske Parti fejre 100-års jubilæum.

Mange havde regnet med, at Kina i takt med den stigende velstand i landet ville ændre sig og blive mere demokratisk. Men siden Xi Jinping kom til magten i 2012, har partiet strammet grebet om alle dele af samfundet og oprustet på den ideologiske front.

Det gælder også danske virksomheder i Kina, hvor kommunistpartiet i de senere år er begyndt at håndhæve en gammel regel om at oprette lokalafdelinger, hvis der er mere end tre partimedlemmer i virksomheden.

Det handler ifølge Kjeld Erik Brødsgaard, som er professor i Kina-studier ved CBS og ekspert i Kinas kommunistparti, om kontrol.

- Det er vigtigt for partiet at kontrollere, have indflydelse på alle dele af det kinesiske samfund. Derfor skal alle virksomheder, alle instanser have en kommunistisk afdeling. Uanset om det er statslige, privat eller jointventures for den sags skyld, siger han.

Kinas kommunistparti anno 2021

Kinas kommunistiske parti er verdens største politiske organisation med 92 millioner medlemmer.

Hvert år udvælges to millioner nye medlemmer blandt mere end 20 millioner ansøgere.

Det er karrierefremmende at være partimedlem og alle de mest succesfulde erhvervsledere i Kina er medlemmer af partiet. Heriblandt Jack Ma, som er grundlægger af tech-giganten Alibaba. 

Det billede genkender Dansk Industri (DI) blandt sine medlemsvirksomheder i Kina.

- De fleste af de danske virksomheder, som jeg kender til i Kina, har en particelle eller partigruppe, som udgør cirka fem procent af medarbejderne, siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

Hos Grundfos i Kina er der ifølge kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard to grupperinger, som mødes digitalt eller uden for arbejdstiden.

- Som virksomhed indgår vi derfor ikke direkte i møder eller aktiviteter, men vi stiller faciliteter til rådighed. Det bekræfter selvfølgelig, at partiet er overalt, men det er der jo som sådan ikke noget nyt i, skriver han i en mail til TV2.

Formålet med møderne i partigrupperne er ideologisk træning, hvilket primært handler om at læse Xi Jinpings nyeste skrifter om visionen for det kinesiske samfund. Men de engagerer sig også i velgørenhedsarbejde og stiller sig til rådighed overfor medarbejdere, der har brug for hjælp.

Der er ifølge professor Kjeld Erik Brødsgaard tale om en ideologisk oprustning som modtræk til Vestens voksende skepsis overfor det kinesiske system.

- Disse partigrupper beskæftiger sig jo hovedsageligt med ideologisk oprustning, og med den konflikt du har med Vesten i øjeblikket, er ideologisk oprustning af højeste prioritet for Kinas kommunistiske parti.

På Danish Crowns nye kinesiske fabrik i Pinghu, som ligger i nærheden af Shanghai, har man ikke oprettet partigrupper, men der er et tæt samarbejde med det lokale kommunistparti. Det er ifølge Vice President Søren Tinggaard, som er udstationeret i Kina, en stor fordel for den danske virksomhed.

- Vi holder møder med dem flere gange om måneden, og jeg oplever dem som utroligt hjælpsomme og engagerede. De har selvfølgelig en interesse i, at vi ansætter lokal arbejdskraft og betaler skat, men det er der jo ikke noget i vejen med, siger han.

Men der er ifølge Kjeld Erik Brødsgaard også ulemper ved partiets indblanding i private virksomheder, fordi det kan være svært at gennemskue magtstrukturerne.

- Ulempen kan være, at partiet fungerer i skyggerne. Derfor skal man være opmærksom på, at man sandsynligvis har partimedlemmer i sin virksomhed. De er sandsynligvis organiseret i en partiafdeling, og er det tilfældet, så ligger deres loyalitet primært i partiafdelingen og ikke i virksomheden, siger han.

Hos Dansk Industri vækker udviklingen bekymring.

- Fra Vesten er der flere og flere, der frygter, at de kan få en rolle, hvor de blander sig mere og mere i forretningen, siger Peter Thagesen, underdirektør, DI.

Kinas nyere historie

    1. Kommunistpartiet bliver etableret i Shanghai

    2. Formand Mao grundlægger Den kinesiske folkerepublik

    3. Kulturrevolutionen starter

    4. Deng Xiaopeng indleder markedsreformer

    5. Studenteroprør i Beijing 

    6. Kina bliver medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO

    7. Xi Jinping kommer til magten

    8. Xi Jinping ændrer Kinas forfatning, så han kan blive siddende i mere end 10 år