Business

Her er anbefalingen, der skal tøjle det brandvarme boligmarked

Råd vil sætte ind mod afdragsfri lån - nu har regeringen tre måneder til at beslutte sig.

Det skal være sværere for de mest forgældede boligkøbere at tage et afdragsfrit lån.

Sådan lyder anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd, der tirsdag er kommet med deres længe ventede svar på, hvordan de mener, man skal tøjle det rødglødende boligmarked, inden det potentielt udvikler sig til en økonomisk krise.

Konkret henstiller rådet, der har til opgave at holde øje med trusler mod de danske pengeinstitutter, til, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie lån, hvis de skal låne mere end 60 procent af boligens værdi.

Knap halvdelen af nye boligudlån fra realkreditinstitutterne blandt boligejere, der lånte mere end 60 procent, var i 2020 uden afdrag.

Hvem er Det Systemiske Risikoråd?

  • Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 og har til opgave at adressere og forebygge eller reducere systemiske risici på det finansielle område, der kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres. 
  • Rådet består af medlemmer fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervs- og Finansministeriet og uafhængige eksperter. 
  • Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område til regeringen. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. 

Kilde: Det Systemiske Risikoråd

Regeringen har nu tre måneder til enten at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor den begrunder, hvorfor de i så fald ikke vil gennemføre den.

Som en del af vurderingen fra Risikorådet har regeringens repræsentanter meddelt, at man ikke har planer om indgreb på boligmarkedet for nuværende, men at man holder øje med udviklingen over den kommende tid.

Glohedt boligmarked

Sidste forår forudså flere eksperter, at coronakrisen ville føre til et prisfald. Men det modsatte er sket, og siden maj 2020 er priserne for villaer og rækkehuse steget med mere end 15 procent. For ejerlejligheder er der tale om en stigning på cirka 18 procent.

Det har fået en lang række aktører og institutioner til at råbe vagt i gevær og opfordre til indgreb.

Således har blandt andre Nationalbanken, som også sidder for bordenden i Risikorådet, den internationale valutafond (IMF), pensionskassen PFA, Finanstilsynet og Jesper Rangvid - professoren der blev sat til at endevende finanskrisen - advaret om et rødglødende boligmarked.

De har blandt andet foreslået at stramme adgangen til afdragsfrie lån, hæve udbetalingskravet, fjerne rentefradraget eller gøre det sværere at købe bolig, før den gamle er solgt.

Hvad er et afdragsfrit lån?

  • Afdragsfrie lån er en periode, hvor man ikke skal betale afdrag på sit lån, men kun renteudgifter og gebyr. 
  • Dermed bliver det i den periode billigere at låne. 
  • Ofte vil afdragsfriheden løbe i op til 10 år.
  • For første gang i mange år var der i 2020 en markant stigning i danskernes realkreditlån uden afdrag, viser tal fra Nationalbanken.
  • I april rundede de afdragsfrie lån en samlet værdi på 800 milliarder kroner.

Rådet vurderer dog, at initiativet med skærpede afdragsfrie lån kun i begrænset omfang vil påvirke boligprisstigningerne.

Erfaringer fra indførelsen af et afdragskrav i Sverige viser, at tiltagene kun havde en moderat effekt på boligprisudviklingen, lyder det.

Rammer førstegangskøbere

Rådet skriver videre i sin henstilling, at deres indgreb særligt vil ramme boligejere med høje indkomster og relativt lave formuer. Det vil sige førstegangskøbere.

Da TV 2 tidligere talte med Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er fagekspert i boligøkonomi ved Videnscenter Bolius, om fordelene og ulemperne ved at skære i de afdragsfrie lån, vurderede han også, at det vil blive sværere for førstegangskøbere at komme ind på markedet, da de kan få svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- Hvis du kommer med en stor udbetaling, vil det ikke spille så stor en rolle for dig. Men hvis du kun har 200.000 kroner i udbetaling, kan du komme til at sidde væsentlig dyrere, sagde han.

Risikere at gøre tingene værre

I Det Økonomiske Råd, der fungerer som økonomisk vagthund, ser overvismand Carl-Johan Dalgaard med stor interesse på Det Systemiske Råds anbefaling.

Vismændene udgav tidligere på måneden en rapport, der konkluderede, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for indgreb på boligmarkedet.

En konklusion, der fortsat ligger fast, med mindre Det Systemiske Risikoråds vurderinger viser tegn på, at man er på vej ind i en boligboble, som man så det i tiden op til finanskrisen i 00'erne, fortæller Carl-Johan Dalgaard.

- I så fald risikerer man at fremprovokere en priskorrektion, som har en masse af de samme negative konsekvenser som et bobleforløb, siger han til TV 2.