Business

Anbefalet indgreb vil sende boligpriserne ned, vurderer eksperter

af

Det Systemiske RisikorÄd vil gÞre det svÊrere for de mest forgÊldede boligkÞbere at tage et afdragsfrit lÄn. Regeringen afviser.

Det skal ikke vÊre muligt at optage afdragsfrie lÄn, hvis boligen er belÄnt med mere end 60 procent.

SÄdan lyder henstillingen fra Det Systemiske RisikorÄd, som blev offentliggjort tirsdag. Det Systemiske RisikorÄd rÄdgiver staten om finansielle risici.

Men henstillingen vil presse boligpriserne ned, som ellers har vÊret pÄ himmelflugt det seneste Är, mener Jesper Berg.

Han er, foruden at vÊre medlem af RisikorÄdet, direktÞr i Finanstilsynet. Og han vurderer, at priserne - som en konsekvens af de strammere afdragsregler - vil falde med cirka fem procent over nogle Är.

- Det er ikke at slÄ med det store baseballbat, men det er at kaste grus i maskineriet pÄ et tidspunkt, hvor boligprisudviklingen accelererer, siger han til TV 2 og understreger, at han kun udtaler sig i kraft af sin stilling som direktÞr i Finanstilsynet.

Regeringen vil ikke gribe ind

Regeringen har tre mÄneder til enten at gennemfÞre henstillingen eller afgive en redegÞrelse, hvor den begrunder, hvorfor den i sÄ fald ikke vil gennemfÞre den.

FormÄlet er at undgÄ, at der er nogle mennesker, som kommer i en meget vanskelig situation

Jesper Berg, direktĂžr i Finanstilsynet

Men blot fÄ timer efter RisikorÄdets anbefaling lÞd det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen for nuvÊrende ikke vil gribe ind.

- Regeringen har en forventning om – pĂ„ lige fod med de Ăžkonomiske vismĂŠnd – at priserne dĂŠmpes igen pĂ„ grund af genĂ„bningen af samfundet og forventningen om stigende renter. Derfor har vi ikke planer om et indgreb pĂ„ boligmarkedet, skriver han til TV 2 og fortsĂŠtter:

- Vi skal ogsÄ huske pÄ, at der de senere Är er strammet op. Det gÊlder bÄde med henhold til udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lÄn. Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drÞmmer om at komme ind pÄ boligmarkedet.

Et forbrugerbeskyttelsesindgreb

Skulle regeringen dog Êndre mening og alligevel kÞbe ind pÄ forslaget, vil det isÊr have en prisdÊmpende effekt pÄ de dyre boliger, vurderer Lise Nytoft Bergmann, der er boligÞkonom i Nordea Kredit.

Det Systemiske RisikorÄd skriver selv i deres rapport, at indgrebet sÊrligt vil ramme boligejere med hÞje indkomster og relativt lave formuer. Det vil sige typiske fÞrstegangskÞbere.

Det skal dog ikke nÞdvendigvis ses som noget negativt, at fÞrstegangskÞbere ikke har mulighed for at tage et afdragsfrit lÄn, vurderer Jesper Berg.

Faktisk vil det stille dem i en bedre situation, end den de stÄr i nu, hvor de kommer ind pÄ markedet pÄ et tidspunkt, hvor prisniveauet er voldsomt opskruet, lyder det fra ham.

- FormÄlet i sig selv er jo ikke sÄ meget at standse boligprisudviklingen, som det er at undgÄ, at der er nogle mennesker, som kommer i en meget vanskelig situation. SÄ det er et forbrugerbeskyttelsesindgreb, siger han.

Tale om et "kraftigt" indgreb

Udmeldingen fra Det Systemiske RisikorÄd kommer i kÞlvandet pÄ flere mÄneders diskussion, som har gÄet pÄ, om man skulle lade boligmarkedet kÞre sit eget lÞb, eller om der var behov for at gribe ind.

Hvad er et afdragsfrit lÄn?

  • Afdragsfrie lĂ„n er en periode, hvor man ikke skal betale afdrag pĂ„ sit lĂ„n, men kun renteudgifter og gebyr. 
  • Dermed bliver det i den periode billigere at lĂ„ne. 
  • Ofte vil afdragsfriheden lĂžbe i op til 10 Ă„r.
  • For fĂžrste gang i mange Ă„r var der i 2020 en markant stigning i danskernes realkreditlĂ„n uden afdrag, viser tal fra Nationalbanken.
  • I april rundede de afdragsfrie lĂ„n en samlet vĂŠrdi pĂ„ 800 milliarder kroner.

I den forbindelse er afdragsfriheden blevet nÊvnt af flere omgange som et godt bud pÄ, hvor det vil give mening at gÄ ind og regulere.

Blandt andre har Nationalbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og professor Jesper Rangvid, der er kendt for at vÊre ham, der endevendte finanskrisen, peget pÄ strammere afdragsfrie regler.

Michael Svarer, der er tidligere overvismand i Det Økonomiske RĂ„d og professor i Ăžkonomi pĂ„ Aalborg Universitet, synes umiddelbart, at forslaget ser fornuftigt ud. Men han mener ogsĂ„, at der er tale om et ”relativt kraftigt indgreb”.

Selv vurderer Det Systemiske RisikorÄd, at initiativet kun i begrÊnset omfang vil pÄvirke boligprisstigningerne.

- Erfaringer fra indfÞrelsen af et afdragskrav i Sverige viser, at tiltagene kun havde en moderat effekt pÄ boligprisudviklingen, skriver de.

Boligejerne vil blive mere konservative

At man ikke lÊngere kan fÄ afdragsfrihed, hvis man har brug for at lÄne 60 procent mere af boligens vÊrdi, vil som sÄdan ikke betyde noget for kÞberne, fastslÄr boligÞkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drÞmmer om at komme ind pÄ boligmarkedet

Erhvervsminister Simon Kollerup

- Kan man blive kreditgodkendt i dag, bliver man allerede kreditgodkendt pÄ baggrund af, at man har rÄd til at servicere et 30-Ärigt lÄn, der bÄde har fast rente og afdrag, fortÊller hun til TV 2.

Men indgrebet vil ifĂžlge boligĂžkonomen tvinge boligejerne til at vĂŠre mere konservative, fordi de ikke lĂŠngere har mulighed for at frigĂžre luft i budgettet i pressede perioder.

Det er nemlig sÄdan, at flere boligejere benytter de afdragsfrie lÄn som en plan b, fortÊller hun.

- Det betyder, at hvis man kÞber bolig, men pludselig skal skifte job og fÄr en lidt lavere lÄn, skal pÄ barsel eller har brug for noget videreuddannelse undervejs i sin erhvervskarriere, at man har kunnet trÊkke det her plan b kort, siger hun og kalder det for en Êrgerlig udvikling, hvis det ikke lÊngere bliver en mulighed.