Business

Anbefalet indgreb vil sende boligpriserne ned, vurderer eksperter

Det Systemiske Risikoråd vil gøre det sværere for de mest forgældede boligkøbere at tage et afdragsfrit lån. Regeringen afviser.

Det skal ikke være muligt at optage afdragsfrie lån, hvis boligen er belånt med mere end 60 procent.

Sådan lyder henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, som blev offentliggjort tirsdag. Det Systemiske Risikoråd rådgiver staten om finansielle risici.

Men henstillingen vil presse boligpriserne ned, som ellers har været på himmelflugt det seneste år, mener Jesper Berg.

Han er, foruden at være medlem af Risikorådet, direktør i Finanstilsynet. Og han vurderer, at priserne - som en konsekvens af de strammere afdragsregler - vil falde med cirka fem procent over nogle år.

- Det er ikke at slå med det store baseballbat, men det er at kaste grus i maskineriet på et tidspunkt, hvor boligprisudviklingen accelererer, siger han til TV 2 og understreger, at han kun udtaler sig i kraft af sin stilling som direktør i Finanstilsynet.

Regeringen vil ikke gribe ind

Regeringen har tre måneder til enten at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor den begrunder, hvorfor den i så fald ikke vil gennemføre den.

Formålet er at undgå, at der er nogle mennesker, som kommer i en meget vanskelig situation

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet

Men blot få timer efter Risikorådets anbefaling lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen for nuværende ikke vil gribe ind.

- Regeringen har en forventning om – på lige fod med de økonomiske vismænd – at priserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter. Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet, skriver han til TV 2 og fortsætter:

- Vi skal også huske på, at der de senere år er strammet op. Det gælder både med henhold til udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån. Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet.

Et forbrugerbeskyttelsesindgreb

Skulle regeringen dog ændre mening og alligevel købe ind på forslaget, vil det især have en prisdæmpende effekt på de dyre boliger, vurderer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Det Systemiske Risikoråd skriver selv i deres rapport, at indgrebet særligt vil ramme boligejere med høje indkomster og relativt lave formuer. Det vil sige typiske førstegangskøbere.

Det skal dog ikke nødvendigvis ses som noget negativt, at førstegangskøbere ikke har mulighed for at tage et afdragsfrit lån, vurderer Jesper Berg.

Faktisk vil det stille dem i en bedre situation, end den de står i nu, hvor de kommer ind på markedet på et tidspunkt, hvor prisniveauet er voldsomt opskruet, lyder det fra ham.

- Formålet i sig selv er jo ikke så meget at standse boligprisudviklingen, som det er at undgå, at der er nogle mennesker, som kommer i en meget vanskelig situation. Så det er et forbrugerbeskyttelsesindgreb, siger han.

Tale om et "kraftigt" indgreb

Udmeldingen fra Det Systemiske Risikoråd kommer i kølvandet på flere måneders diskussion, som har gået på, om man skulle lade boligmarkedet køre sit eget løb, eller om der var behov for at gribe ind.

Hvad er et afdragsfrit lån?

  • Afdragsfrie lån er en periode, hvor man ikke skal betale afdrag på sit lån, men kun renteudgifter og gebyr. 
  • Dermed bliver det i den periode billigere at låne. 
  • Ofte vil afdragsfriheden løbe i op til 10 år.
  • For første gang i mange år var der i 2020 en markant stigning i danskernes realkreditlån uden afdrag, viser tal fra Nationalbanken.
  • I april rundede de afdragsfrie lån en samlet værdi på 800 milliarder kroner.

I den forbindelse er afdragsfriheden blevet nævnt af flere omgange som et godt bud på, hvor det vil give mening at gå ind og regulere.

Blandt andre har Nationalbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og professor Jesper Rangvid, der er kendt for at være ham, der endevendte finanskrisen, peget på strammere afdragsfrie regler.

Michael Svarer, der er tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd og professor i økonomi på Aalborg Universitet, synes umiddelbart, at forslaget ser fornuftigt ud. Men han mener også, at der er tale om et ”relativt kraftigt indgreb”.

Selv vurderer Det Systemiske Risikoråd, at initiativet kun i begrænset omfang vil påvirke boligprisstigningerne.

- Erfaringer fra indførelsen af et afdragskrav i Sverige viser, at tiltagene kun havde en moderat effekt på boligprisudviklingen, skriver de.

Boligejerne vil blive mere konservative

At man ikke længere kan få afdragsfrihed, hvis man har brug for at låne 60 procent mere af boligens værdi, vil som sådan ikke betyde noget for køberne, fastslår boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet

Erhvervsminister Simon Kollerup

- Kan man blive kreditgodkendt i dag, bliver man allerede kreditgodkendt på baggrund af, at man har råd til at servicere et 30-årigt lån, der både har fast rente og afdrag, fortæller hun til TV 2.

Men indgrebet vil ifølge boligøkonomen tvinge boligejerne til at være mere konservative, fordi de ikke længere har mulighed for at frigøre luft i budgettet i pressede perioder.

Det er nemlig sådan, at flere boligejere benytter de afdragsfrie lån som en plan b, fortæller hun.

- Det betyder, at hvis man køber bolig, men pludselig skal skifte job og får en lidt lavere lån, skal på barsel eller har brug for noget videreuddannelse undervejs i sin erhvervskarriere, at man har kunnet trække det her plan b kort, siger hun og kalder det for en ærgerlig udvikling, hvis det ikke længere bliver en mulighed.