Coronavirus

Milliardregning venter: - Det bliver et blodbad

Skatteministeriet skønner, at statskassen vil miste 1,3 milliarder kroner på manglende tilbagebetalinger.

Coronakrisen bliver ved med at holde et fast tag i det danske erhvervsliv.

Selvom genåbninger skrider frem med hastige skridt, venter der en milliardstor regning til de virksomheder, som har lånt penge af statskassen til at klare sig gennem nedlukningen.

Det skriver Finans.

Helt præcis drejer det sig om en samlet gæld på 28,9 milliarder kroner, viser tal fra Skatteministeriet. En gæld, der forventes af vokse i takt med, at de sidste låneordninger bliver opgjort.

Lånene har blandt andet gjort det muligt for økonomisk pressede virksomheder at udskyde deres A-skat og momsbetaling.

Men 1. november falder første betalingsfrist, og det store spørgsmål er derfor, hvor mange virksomheder, der er i stand til at betale pengene tilbage.

Forventer et blodbad

Hotel- og restaurationsbranchen har været særligt hårdt ramt af coronakrisen med en mistet omsætning på næsten 30 milliarder kroner.

Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her

Sanne Færgsted, hoteldirektør på Moxy Copenhagen

På hotel Moxy Copenhagen bløder man stadig store summer penge hver måned, og med udsigten til en sommer uden mange turister kan der gå lang tid før hotellet er på økonomisk fode igen.

Derfor frygter hoteldirektør Sanne Færgsted også den dag, hvor deres udskudte A-skat og momslån skal betales tilbage.

- Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her, men vi ved, at vi skubber en enorm gældsbyrde foran os, siger hun til TV 2

Hvad er A-skat og moms?

A-skat:

  • A-skat er en skat, man betaler af sin A-indkomst, der typisk omfatter lønindkomst.
  • Når virksomhederne udbetaler løn til deres medarbejdere, skal de indeholde A-skat af beløbet. 
  • Virksomhederne indberetter bagefter A-skatten til Skattestyrelsen og indbetaler beløbet. 

Moms:

  • Moms er en afgift på 25 procent, som virksomheden er pålagt at opkræve ved salg af varer eller tjenesteydelser.
  • Momsen er en afgift, som virksomheden indsamler på vegne af Skattestyrelsen. 

Kilde: Virksomhedsguiden

Hun fortæller, at København normalt ligger med en belægningsprocent – antal bookede hotelovernatninger – på 85-90 procent, men at den lige nu er helt nede på 13 procent.

Og hvis udviklingen ikke snart vender, river det tæpper væk under branchen, vurderer hun.

- Vi kigger ind i hjælpepakker, der stopper, indefrosne feriepenge, der skal betales, og A-skattelån og moms, der forfalder lige om lidt. Det kommer til at blive et blodbad, siger hun med henvisning til hele branchen, da Moxy Copenhagen ifølge hoteldirektøren ikke selv forventer at gå konkurs på trods af store tab.

I alt skylder hele branchen inklusiv hoteller lidt over 512 millioner kroner i A-skat og moms.

Ønsker en afdragsordning

Tilbagebetalingsfristerne for de rentefrie milliardlån er tidligere blevet udskudt.

Men for mange virksomheder, især de mindre, er fem måneder ikke nok til at nå at indhente det tabte, mener Jan Vinther Laursen, der er formand for hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta.

Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar

Jan Vinther Laursen, formand i Horesta

Ifølge formanden kan det i værste tilfælde betyde, at flere af organisationens medlemmer går konkurs eller bliver nødt til at skifte ejerskab.

- Hvis man har gjort en investering for at sikre virksomhedernes overlevelse, skal man lige agere roligt her til sidst, så man også får en ordentlig effekt og ikke rammes af konkurser, siger han til TV 2 med reference til de hjælpepakker, som regeringen har indført for at holde hånden under de værst ramte erhverv.

Konkret foreslår Jan Vinther Larsen, at regeringen laver en udskydning af betalingsfristerne – allerhelst på tre til fem år – eller en afdragsordning.

Sanne Færgsted fra Moxy Copenhagen mener også, at det er nødvendigt med en afdragsordning. I hvert fald så længe regeringen har gjort det svært for udenlandske turister at komme ind i landet, fastslår hun.

- Regeringen har et ansvar

Selvom lånene skal betales tilbage, skønner Skatteministeriet, at statskassen vil tabe 1,3 milliarder kroner på ordningerne, ifølge Finans.

I forvejen har den danske stat optaget en stor gæld under pandemien.

Således voksede statsgælden til 23 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2020, viser tal fra Nationalbanken, som blev offentliggjort i marts. Det svarer til 536 milliarder kroner.

Men det er ikke ensbetydende med, at man bare kan fjerne det sikkerhedsnet, som regeringen har spændt ud under virksomhederne, mener Jan Vinther Larsen.

- Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar. Ellers skulle de fra starten af have opsagt dem og frigjort dem fra omkostninger, siger han.

Bankernes bistand bliver mødt med mistro

Men skulle regeringen afvise branchens ønsker, står flere banker klar med hjælp, skriver Finans.

Både Danske Bank og Nordea melder sig parate til at låne penge til virksomheder, som står over for en uoverskuelig regning, når første hammer falder 1. november.

- Bankerne er langt fra presset i øjeblikket. Der er masser af kapital, masser af likviditet og masser af konkurrence på renterne. Der er sult efter at låne penge ud, så vores samfund står i en god situation i forhold til at hjælpe de her virksomheder, siger Nordeas bankdirektør med ansvar for erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen, til Finans.

Så mange virksomheder har gjort brug af de rentefrie låneordninger i 2021

  • Skattestyrelsen har godkendt over 27.000 ansøgninger om rentefrie A-skattelån til et lånebeløb på cirka 8,9 milliarder kroner. 
  • 34.000 virksomheder er blevet godkendt til rentefrie momslån til et lånebeløb på cirka 13,4 milliarder kroner. 
  • Virksomheder inden for brancherne industri, handel og videnservice står for den største andel af de godkendte lånebeløb. 
  • Hoteller og restauranter har især ansøgt om rentefrie A-skattelån, hvor de udgør 16 procent af de samlede ansøgninger. 

Kilde: Skattestyrelsen

Sanne Færgsted vil dog se pengene, før hun tror det.

- Jeg har ikke hørt om mange banker, der i virkeligheden gerne vil låne penge til hotelbranchen. De vil måske gerne give det til sunde virksomheder, men der er ingen hoteller, som giver overskud lige nu, afslutter hun.