Ansigtsscannere vinder frem i detailhandelen – nu vil butikkerne aflæse dit humør
Ifølge advokat er scanning af kunders ansigter ikke i strid med GDPR-reglerne.
Opdateret den 4. juni: Tidligere fremgik det af artiklen, at TV 2 havde talt med advokat Anders Linde Reislev. Det har TV 2 ikke, der er tale om citater fra netmediet Zetland. Det fremgik også, at Anders Linde Reislev mente, at der ikke var tale om overvågning, men den holdning har han ikke.
Forestil dig, at du går ind i en butik, og på blot 150 millisekunder har butikkens kameraer registreret dit køn, alder, etnicitet og humør.
Du har måske haft en dårlig dag på arbejdet, og fra det sekund, du træder ind i butikken, vil du indgå i butikkens statistik over vrede kunder.
Det lyder måske som noget fra en fremtidsfilm, men faktum er, at det er virkeligheden i flere af landets detailbutikker.
I kampen mod netbutikkerne, der længe har haft fordelen af at kunne indsamle data om deres kunders adfærd og forbrug, har danske tech-startups udviklet detailhandelens nyeste våben: ansigtsgenkendelse.
Ansigtsscannere – eller biometriske scannere som de kaldes på fagsprog – skal hjælpe de fysiske butikker med at få en større indsigt i deres kunders indkøbsvaner og lære dem bedre at kende.
Men det rejser spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i forhold til at tracke sine kunder.
Stor efterspørgsel
I dag vil man blandt andet kunne finde ansigtsgenkendelsessystemer i tøjbutikker, fitnesscentre og på restauranter.
En af de virksomheder, som sælger systemet, er JustFace. Startup-virksomheden har ikke haft mulighed for at stille op til interview med TV 2, men til Zetland fortæller administrerende direktør Heinz Launa, at der siden efteråret er ti detailkæder i Danmark og udlandet, som har købt eller er ved at teste deres system.
Ifølge Kian Floor Ulriksen, der er medstifter af Yodaway, som laver robotter til blandt andet detailbutikker, er efterspørgslen på at digitalisere den fysiske forretning stor.
Som et eksempel på, hvordan butikkerne kan forbedre deres service til kunderne ved hjælp af teknologiske løsninger, tager han udgangspunkt i mænds besøg i dametøjsforretninger, når de skal købe en gave til deres bedre halvdel.
- Det kan være, at der er nogle tider på året, for eksempel op til valentinsdag eller ved juletid, skal være produkter, som er nemme for mændene at købe, siger han til TV 2 og fortsætter:
- Her arbejder vi så med, hvor mange mænd der kommer, om de passer til den aldersgruppe, vi har markedsført os til, og hvor lang tid de bliver.
Noget for noget
Men én ting er, hvad butikkerne får ud af det. Men hvad med kunderne?
Dorte Wimmer, der er forbruger- og detailekspert samt direktør for Retail Institute Scandinavia, fortæller, at det er vigtigt, at kunderne føler, at de får noget tilbage, når butikkerne indsamler data fra dem.
- Enten skal butikkerne fjerne noget, som kunderne ikke så godt kan lide – det kan være at stå i kø ved kassen, hvor man nu kan betale med ansigtsgenkendelse, så man hurtigt kan komme ud – eller også skal de give dem noget ekstra værdi, når de handler, forklarer hun.
Noget kan dog tyde på, at det ikke er alle kunder, som vil blive lige begejstret for at få aflæst deres humør, når de går ind eller ud af en forretning.
Zetland udgav for et par uger siden en artikel om det nye fænomen, og her skriver mediet, at deres læsere ikke var særlig positivt stemt i forhold til de digitale løsninger.
Tidligere undersøgelser slår da også fast, at der stadig er danskerne, som er skeptiske over for nethandel og den måde, onlinebutikkerne kan holde øje med deres adfærd – det samme som nogen fysiske butikker nu har i sinde at gøre.
Således viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at hver fjerde mand og kvinde i 2020 i høj grad var bekymret for, at deres aktiviteter online blev registreret til at give skræddersyede reklamer
- Der er ikke tale om overvågning
Og når et ord som ansigtsscanner bliver nævnt, vil manges tanker måske også blive henledt på George Orwells berømte roman 1984, som beskriver et dystopisk overvågningssystem.
Men spørger du advokat Anders Linde Reislev, der blandt andet har givet JustFace juridisk rådgivning, er der ikke tale om overtrædelse af GDPR-reglerne. Det fortæller han til netmediet Zetland.
Efter de 150 millisekunder, som ansigtsscanningen varer, slettes billedet nemlig. Tilbage er et uløst puslespil, hvor for eksempel kundens mund findes på en server og næsen på en anden.
- Det går så hurtigt, at intet billede kan identificere en bestemt person, ikke engang JustFace eller butikken kan det, så de data, man får ud, er på et anonymiseret niveau, siger han til Zetland.
Birgitte Kofod Olsen, der er jurist og medstifter af DataEthics, ser dog flere problemstillinger ved ansigtsgenkendelsessystemet.
Hun hæfter sig for eksempel ved, at det er butikken, som bestemmer, hvilken oplevelse kunden skal have.
- De præsenterer mig for et begrænset udvalg, som en algoritme har bestemt passer til min profil. Jeg ved ikke, hvad for noget data, den er trænet på, så der kan ligge meget bias i, siger hun til TV 2 og tilføjer, at hun frygter, at algoritmen vil fastholde kunderne i bestemte købsmønstre.
Fremtidens butik eller en blinkende advarselslampe?
Endnu er fremtidens digitale butik i sin spæde start.
Men forbruger- og detailekspert Dorte Wimmer er ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se flere teknologier inde i detailbutikkerne.
Hvad end det er ansigtsscannere, interaktive spejle eller salgsassistent-robotter.
DataEthics-stifteren Birgitte Kofod Olsen mener til gengæld, at den nye teknologis indtræden i detailforretningerne giver anledning til at stoppe op og overveje, om det er den type samfund, vi gerne vil have.
- Jeg synes, det er en advarselslampe. Vi har jo set på nettet, hvordan man der har udnyttet data til kommercielle formål, som borgere og forbrugere ikke altid har været interesseret i, afslutter hun.