Elon Musk dropper bitcoin af miljøhensyn, men hvor meget sviner den egentlig?
Computere, der genererer den digitale valuta bitcoin, udleder årligt over dobbelt så meget CO2 som hele Danmark.
Tesla vil ikke længere godtage bitcoin som betaling af hensyn til miljøet.
Sådan lød det fra Teslas topchef, Elon Musk, i et Twitter-opslag i sidste uge. Kun tre måneder efter, at elbilselskabet ellers havde investeret 9,3 milliarder i kryptovalutaen.
Det er ikke første gang, at bitcoin bliver beskyldt for at være en CO2-synder, men det er første gang, at en så markant offentlig person adresserer det.
Og ifølge Jonas Valbjørn Andersen, som er lektor ved European Blockchain Center på IT-Universitetet i København, har Tesla-topchefen ret i, at der med betalingsudveksling af bitcoins følger nogle klimamæssige udfordringer.
- Den algoritme, som ligger bag bitcoin-systemet, er ikke særlig strømbesparende – snarere tværtimod. Det er et problem, der præcis retter sig mod bitcoin, og som kan få betydning for dens fremtid, siger han til TV 2.
Men hvor stor en mængde energi kræver det egentlig at holde bitcoin kørende, og hvor nervøse skal vi være på klimaets vegne?
Bruger samme mængde energi som Holland
Bitcoin-kritikere har gentagne gange forsøgt at sætte fokus på klimaomkostningerne ved bitcoin.
Tal fra University of Cambridge, som løbende måler bitcoins energiforbrug, viser for eksempel, at bitcoin på nuværende tidspunkt årligt bruger omkring 144,28 tera-watt timer (TWh), hvilket vil sige forbruget af watt på en time.
Det svarer til lidt mere end 0,66 procent af verdens elforbrug og er næsten det samme, som hele Sverige bruger af energi på et år.
Hvis man antog, at bitcoin var et land, vil det placere den på en 27. plads over lande, som bruger mest elektricitet.
Flere rapporter har da også fastslået, at kryptovalutaen er en ordentlig strømsluger – også langt før Elon Musk valgte at sætte fokus på problemet.
En tysk undersøgelse fra 2019 konkluderede for eksempel, at computere, der genererer bitcoins, bruger en mængde strøm, der svarer til udledningen af mellem 22 og 22,9 millioner ton CO2 årligt. Det er over dobbelt så meget som Danmarks udledning.
Det store spørgsmål er dog, hvordan kan det være, at netop denne valuta, som bliver handlet digitalt, bruger så meget elektricitet?
Computer-kapløb får strømforbruget til at stige
Ifølge Jonas Valbjørn Andersen skal forklaringen findes i det system, som bitcoin er bygget op omkring.
Udvinding af bitcoin er baseret på en særlig algoritme, en såkaldt konsensusmekanisme. For bitcoin går den ud på, at computere kappes om at løse komplekse matematiske ligninger ved hver transaktion for at sikre, at transaktionen er gyldig.
- Metoden kaldes også for "proof of work", og den, der først løser den kryptografiske opgave, vinder valideringsretten og får udbetalt en mængde bitcoins, fortæller Jonas Valbjørn Andersen.
Men for dem, som taber kapløbet, er der til gengæld intet at hente. Det betyder, at de har brugt store mængder energi på ingenting, og derfor løber strømforbruget meget hurtigt op.
At løse opgaverne kræver særligt udviklede dataanlæg i store centre og forekommer ofte i lande, hvor elektriciteten kommer fra kulkraftværker.
Således er Kina eksempelvis hjem for 75 procent af verdens såkaldte bitcoin-miner. Og kinesiske forskere kunne i sidste måned afsløre, at den voksende bitcoin-industri i landet vil udlede 130 millioner tons CO2, når vi når 2024.
Kan blive overhalet af andre kryptovalutaer
Andre kryptovalutaer er begyndt at tænke i mere klimavenlige baner.
Ethereum, som er en anden digital valuta og ofte den første til at blive nævnt som et alternativ til bitcoin, planlægger for eksempel at skifte over til et mere energivenligt design, som man kalder "proof of stake"-mekanismen, fortæller Jonas Valbjørn Andersen.
Her vinder man valideringsretten ved at trække lod mellem dem, der har mest såkaldt ether. Så i stedet for at have den bedste og største server, handler det om at eje mest valuta.
Men selvom der findes andre alternativer, som gavner klimaet væsentlig mere, er det ifølge Jonas Valbjørn Andersen ikke så ligetil for bitcoin at skifte system.
Det skyldes først og fremmest, at bitcoin blevet lavet som et decentralt alternativ til det valutasystem, vi ellers kender, hvor centrale organer går ind og regulerer.
- Det betyder, at der ikke er nogen direktør, man lige kan ringe til, forklarer han.
Han fortæller, at beslutningen om at skifte system i stedet for afhænger af hele netværket omkring bitcoin – det vil sige alle dem, der handler med bitcoins.
Det er tidligere forsøgt, men kun lykkedes få gange, for eksempel med bitcoin cash, som dog slet ikke er lige så populær som den originale bitcoin.
Går en usikker fremtid i møde
Hvis bitcoin skal bestå i fremtiden, bliver man dog nødt til at gøre et eller andet, vurderer Jonas Valbjørn Andersen.
- Man skal være forsigtig med at erklære bitcoin for død, men jeg vil sige, at der er nogle helt åbenlyse problemer med bitcoins valideringsalgoritme, som gør, at der på langt sigt sandsynligvis vil være noget andet, der tager over, hvis ikke de optimerer det internt, siger han.
Han har dog svært ved at se løsningen for sig lige nu.
Sikkert er det i hvert fald, at Elon Musks opsigtsvækkende udtalelser har fået bitcoinværdien til at falde ganske betydeligt.
I sidste uge faldt kryptovalutaens værdi med 17 procent efter, at topchefen meddelte, at Tesla ikke længere vil tage mod bitcoins som betaling for selskabets elektriske biler.
Siden i søndags er den så faldet yderligere med 8 procent efter et tvetydigt tweet-svar på blot et enkelt ord fra Elon Musk.