Business

Efter fem måneder på lønkompensation kom genåbningen – og så begyndte medarbejderne at sige op

Opsigelserne har tvunget nogle restauranter til at forblive lukket, mens andre har været nødt til at tage færre gæster ind.

Piet Klein havde glædet sig.

I fem måneder havde en række medarbejder på de 15 Flammen-restauranter, som han er direktør for, været hjemsendt på lønkompensation. Men nu var der lys for enden af tunnelen, og genåbningen var pludselig kun få dage væk.

- Men da vi begyndte at ringe rundt, var der en del af de medarbejdere, vi havde, der valgte at sige op, fordi de havde fundet andet arbejde, skulle studere, var flyttet fra byen eller noget andet, siger Piet Klein.

Resultatet blev, at Flammens 15 restauranter måtte åbne med færre ansatte, end man havde regnet med. Nogle steder var det helt op mod hver fjerde eller femte medarbejder, der valgte at sige op i forbindelse med genåbningen, og ingen steder kom alle medarbejderne tilbage.

Koster på bundlinjen

TV 2 har de seneste dage talt med en række restauranter og spisesteder, der kan genkende Flammens oplevelse.

Reglerne for lønkompensation er således, at staten og arbejdspladsen deler udgifterne, mens medarbejderen er hjemsendt. For timeansatte, som mange i restaurationsbranchen er, betaler staten 90 procent af lønnen, mens arbejdsgiveren skal dække de sidste ti procent.

Lønkompensation

  • Hvis en medarbejder er ansat som funktionær, dækker staten op til 75 procent af lønudgifterne op til 30.000 kroner per måned.
  • Er medarbejderen ikke-funktionær, timelønnet, dækker staten op til 90 procent af lønudgifterne op til 30.000 kroner per måned.
  • Den resterende andel skal virksomhederne selv dække.
  • Det er ikke forbudt at starte studie eller udføre andet arbejde, mens man er hjemsendt på lønkompensation.
  • Ifølge den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen er der blevet udbetalt knap 3,5 milliarder kroner i lønkompensation i hotel og restaurationsbranchen.
  • Der er i alt udbetalt 16,5 milliarder kroner i lønkompensation.

Til gengæld må medarbejderen slet ikke udføre noget arbejde for arbejdspladsen under hjemsendelsen.

Et af argumenterne for ordningen med lønkompensation har været, at det er en måde at fastholde viden og medarbejdere, så det er lettere for virksomheder at åbne og lukke, når smittespredningen og restriktionerne dikterer det.

Derfor ærgrer det også Jesper Boelskifte, der står bag den københavnske restaurantkæde Mash, at han har haft medarbejdere, der har valgt at sige op i forbindelse med genåbningen:

- Det er kompetencetabet, der er det dyre, og det er ligegyldigt, om det er i krisetider eller ej. Det koster på bundlinjen, og der snakker vi ikke nødvendigvis i kroner og øre, siger Jesper Boelskifte.

Medarbejder sagde op - og så blev genåbningen udskudt

Opsigelserne har dog også haft en direkte konsekvens, der kan opgøres i kroner og øre.

- Specielt på værtsiden har vi manglet nogle dygtige medarbejdere. Det har haft den konsekvens, at vi på nogle restauranter fredag og lørdag ikke har kunnet tage det antal gæster ind, som der egentlig var ledige borde eller kapacitet til, fordi der simpelthen ikke var medarbejdere nok, siger Piet Klein fra Flammen.

Også Anders Selmer, der står bag flere spisesteder i København, har fået opsigelser i forbindelse med genåbningen. På en af hans restauranter var det en ledende medarbejder, der valgte at sige op, og det fik direkte konsekvenser for den planlagte genåbning:

- Havde vi vidst det lidt før, kunne vi have forberedt os på det. Men det skete fuldstændig op til åbningen, og vi havde 1000 andre ting at tænke på. Så lige nu er den forretning stadig lukket og tom, siger Anders Selmer.

Forretningens faste udgifter kan blive dækket, og derfor gør den fortsatte skade ikke mere skade end som så, mener Anders Selmer, men han beskriver alligevel situationen som irriterende.

Det er vanskeligt at genindføre stavnsbåndet eller noget, der minder om det

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Timingen er et problem

Ifølge flere af de restaurantejere, som TV 2 har talt med, er det ikke unormalt, at folk hyppigt skifter arbejdsplads i deres branche.

Derfor har de fleste også stor forståelse for de medarbejdere, der har valgt at sige op. Men timingen er et problem, fordi spisestederne kun havde en håndfuld dage til at forberede sig på, at de igen kunne byde gæster inden for.

Det har gjort det vanskeligt at finde fuldgode erstatninger, og samtidig har alle stået i samme situation, hvilket har skabt øget rift om medarbejderne.

- Restaurantcheferne er blevet kede af det og frustreret, hvilket jeg godt forstår. Da de endelig får lov at åbne igen, skal de pludselig til at finde et antal nye medarbejdere og få dem ombord. Mange ville nok tro, at medarbejderne hænger på træerne, men det er faktisk ret svært at finde nye ansatte, siger Piet Klein fra Flammen.

Anders Selmer står bag flere spisesteder i København. Et af dem har dog fået udsat genåbningen på grund af en opsigelse fra en ledende medarbejder.

Samme budskab kommer fra Anders Selmer. Han forstår godt medarbejdernes dilemma, for havde de sagt op tidligere, var de gået glip af lønkompensation. Men opsigelserne i sidste øjeblik har ikke været uden problemer:

- Jeg kan ikke rigtigt bebrejde de medarbejdere, der har fundet andet arbejde, men det er da klart, at vi gerne ville have vidst det lidt før. Det havde været dejligt, for så havde vi kunnet finde nogle andre, siger Anders Selmer.

- Vanskeligt at genindføre stavnsbåndet

Ifølge statsautoriseret revisor og ekspert i hjælpepakkerne fra revisionshuset EY Kaj Glochau, er problemet ikke begrænset til restaurationsbranchen. Han regner med, at flere af den her slags sager kan dukke op, efterhånden som virksomheder igen begynder at åbne efter den lange nedlukning.

Som reglerne for lønkompensationsordningen er, må medarbejdere under visse betingelser godt påtage sig andet arbejde, mens de er hjemsendt på lønkompensation.

Medarbejderen skal dog kunne stå til rådighed for den virksomhed, der betaler lønkompensation, med én dages varsel, ligesom det skal aftales med den pågældende chef. Dansk Erhverv skriver i deres vejledning om lønkompensation, at så længe disse krav bliver opfyldt, må en medarbejder hjemsendt på lønkompensation godt have en bibeskæftigelse.

Brancheorganisationen for restauranter og caféer, DRC, har en lignende formulering i sin vejledning, men ifølge Kaj Glochau fra EY kan nogle medarbejdere alligevel bevæge sig på kanten af loven:

- Du kan godt have et dagjob og et aftenarbejde. Men hvis du er hjemsendt på lønkompensation fra et dagsarbejde, og så du påtager dig et andet dagsarbejde, så mener jeg, at det er bedrageri, siger Kaj Glochau.

Aftalen om lønkompensation blev forhandlet på plads sidste forår mellem regeringen og arbejdsmarkedsparter, altså lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Da ordningen blev præsenteret, stod beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for det, og selvom han godt kan forstå virksomhedernes frustration, mener han, at lønkompensationsordningen overordnet set har været særdeles vellykket.

- I forhold til den her problemstilling, som jeg ikke har hørt om før i dag, må jeg bare sige, at det er vanskeligt at genindføre stavnsbåndet eller noget, der minder om det. Hele vores arbejdsmarked er skruet sammen på, at vi har enormt stor fleksibilitet for både virksomhederne og den enkelte lønmodtager, siger beskæftigelsesministeren.

Har du taget andet job, mens du har været hjemsendt med løn? Eller har du haft medarbejdere hjemsendt på lønkompensation, der har arbejdet andetsteds i perioden? Så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail til miwm@tv2.dk.