Business

Dansk supermarked i modvind – folk truer med boykot

Nemlig.com kalder artikler for en ”smædekampagne” fra 3F. Det afviser fagforeningen.

Normalt er der ikke meget ophidsende ved supermarkedsindkøb. Men de seneste dage er onlinesupermarkedet Nemlig.com blevet centrum for en større konflikt.

På den ene side står fagforbundet 3F og kritikere, der har kaldt arbejdsforholdene hos Nemlig.com rystende, efter artikler i dagbladet Politiken.

På den modsatte side står Nemlig.com, der mener, at de er udsat for en smædekampagne, og at der bliver spredt usande påstande om dem.

Hen over weekenden rykkede balladen så ud på sociale medier, hvor flere truer med boykot, og ifølge en ekspert er sagen med til at vise en øget interesse fra forbrugernes side for, at supermarkeder opfører sig ordentligt.

Den voldsomme vækst i forretningen har haft en slagside

Nemlig.com, 20. marts

Vækst har givet slagside

Nemlig.com er et onlinesupermarked, der er vokset sig større og større, siden det blev skabt i 2010, men som under coronakrisen har sat turbo på udviklingen.

For tre uger siden bragte Politiken den første artikel med kritik af de forhold, chaufførerne, der bringer danskernes varer ud, arbejder under hos Nemlig.com.

Efterfølgende erklærede Nemlig.com sig ”overrasket” over beskrivelserne, ligesom de tog afstand fra forholdene.

- Vi må erkende, at den voldsomme vækst i forretningen har haft en slagside, som Politiken nu har beskrevet. Det undskylder vi, og vi vil nu gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi får rettet op på de forhold, der er blevet kritiseret, skrev Nemlig.com i en pressemeddelelse, samme dag som Politikens historie udkom, 20. marts.

Nemligs direktør i modsvar: Hvad med Politiken?

I denne weekend kunne Politiken igen fortælle om kritisable arbejdsforhold hos Nemlig.com. Her blev virksomheden anklaget for at overvåge og bedømme medarbejdere, der kunne risikere en reprimande eller fyreseddel, hvis det ikke gik hurtigt nok.

Gad vide, hvordan arbejdsforholdene er på Politiken

Nemlig.coms administrerende direktør, Stefan Plenge, 10. april

Men hvor Nemlig.com i forbindelse med historien i marts udsendte en pressemeddelelse om, at de tog afstand fra beskrivelserne, gik de denne gang anderledes til den kritiske historie.

I et modsvar, der blev sendt til kunderne og lagt ud på Nemlig.coms hjemmeside, beskriver virksomhedens administrerende direktør Stefan Plenge situationen som ”den vildeste smædekampagne fra 3F, og de er lykkedes med at få Politiken til at være deres pennefører”.

Over for Politiken har 3F afvist, at der skulle være tale om en smædekampagne.

I brevet kalder Plenge også tidligere medarbejders påstande om, at der ikke er tid til at drikke vand eller at gå på toilettet for usande. ”Dette er simpelthen ikke korrekt”, skriver direktøren, inden han til sidst sætter spørgsmålstegn ved de arbejdsforhold, journalisterne på dagbladet Politiken er underlagt.

- Gad vide, hvordan arbejdsforholdene er på Politiken, hvor journalisterne hele tiden er underlagt stramme deadlines, og skal stå klar til at rykke ud 24 timer i døgnet syv dage om ugen, når den næste store historie skal dækkes. Hvor mange freelance-journalister er mon tilknyttet Politiken? Og hvilke løn- og arbejdsforhold har de?, står der i brevet.

- Virker meget bekymrende, siger minister

Siden har konflikten ført til debat på sociale medier fra Facebook og Twitter til Trustpilot.

På sidstnævnte hjemmeside har flere således de seneste dage tildelt Nemlig.com én stjerne i deres vurdering af virksomheden med direkte henvisning til arbejdsforholdene, ligesom flere opfordrer til en boykot. I samme periode er der dog også blevet givet flere femstjernede anmeldelser.

Også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har i et Facebook-opslag langet ud efter Nemlig.com på baggrund af historierne i Politiken.

- Uden at kunne gå ind i den konkrete sag, vil jeg sige, at de forhold, som bliver beskrevet, virker meget bekymrende og gør et stort indtryk på mig, skriver ministeren blandt andet.

Boykot kan få konsekvenser

Ifølge Andreas Rasche, der er professor ved Copenhagen Business School, er det en generel tendens hos forbrugerne, at de er mere opmærksomme på, hvordan virksomheder og supermarkeder påvirker miljøet, og om de lever op til deres ansvar over for medarbejderne og resten af samfundet.

I en mail til TV 2 skriver Andreas Rasche, at studier viser, at mange er villige til at handle mere etisk korrekt ind, men at folks egentlige adfærd kan være anderledes.

- Boykot kan godt få økonomiske konsekvenser for en virksomhed, men meget afhænger af selve boykottet og den skala, det sker på, skriver Andreas Rasche.

Han fortæller at særligt virksomheder, hvor forbrugerne let kan finde alternative og ikke har meget besvær med at handle hos en konkurrent, er mere udsatte end andre.

- Men ofte ser vi, at konsekvenserne ikke varer ret længe, fordi det er svært at opretholde boykot af betydning i lang tid.

TV 2 ville gerne have spurgt Nemlig.com og direktør Stefan Plenge til sagerne og kritikken. Nemlig.com har ikke ønsket at stille op til et interview, men henviser i stedet til pressemeddelelsen.