Business

Avisklumme solgt for 3,5 millioner – digital kunst er internettets nyeste guldrus

I denne måned er det dyreste stykke kryptokunst nogensinde blevet solgt. Mere end 400 millioner kroner endte prisen på.

Ville du købe denne artikel, hvis du kunne?

I sidste uge publicerede den amerikanske avis The New York Times en klumme, der stillede just det spørgsmål. En overskrift og 1600 ord, der ikke skilte sig ret meget ud fra resten af de mange artikler og klummer, som avisen offentliggør hver dag.

Men på ét punkt var klummen noget helt særligt:

Ejerskabet til klummen ville nemlig ryge på auktion, så interesserede personer kunne byde.

Reglerne for auktionen - The New York Times-klumme

  • En del af klummen fra The New York Times bliver brugt på at understrege alt det, man ikke får med: Man får ikke copyright. Man får ikke frihed til at ændre i det redaktionelle indhold.
  • Auktionen blev afholdt med den digitale møntfod Ethereum (ETH), hvilket er typisk for NFT-auktioner.
  • Prisen endte på 350 ETH, og dermed kan den faktiske pris også svinge, fordi kursen mellem for eksempel amerikanske dollars og ETH ikke er konstant.
  • The New York Times har doneret pengene fra auktionen til deres almennyttige fond. Køberen kan ikke opnå skattefradrag for sit køb.

Klummeskribenten satte startprisen på 850 dollars – omkring 5500 danske kroner – men da auktionen sluttede et døgn senere, var prisen skudt i vejret.

Særligt i de sidste timer og minutter gik det vildt for sig. Næsten 600.000 dollars lød slutprisen på, da det digitale hammerslag faldt.

Det svarer til godt 3,5 millioner kroner, og selvom det kan lyde som mange penge, er det langt fra rekord for internettets og kunstverdens nyeste guldrus: NFT’er.

En digital fil til 400 millioner

NFT er en forkortelse for Non-Fungible Tokens og kan lidt løst oversættes som unikke poletter. Ofte bliver NFT’er også omtalt som kryptokunst, selvom det strengt taget ikke kun er kunst, der sælges som en NFT.

For et par uger siden solgte kunstneren Beeple et digitalt kunstværk ved navn 'Everydays: The First 5000 Days' for mere end 400 millioner kroner. I sin kerne består kunstværket af 5000 værker, der er sat sammen til én digital fotofil, og auktionen startede ved en pris på 100 dollars.

Everydays: The First 5000 Days

  • Værket er skabt af kunstneren Beeple, der er fra USA og egentligt hedder Mike Winkelmann.
  • Han har siden maj 2007 kreeret et nyt stykke digital kunst hver dag, der nu er blevet samlet i værket 'Everydays: The First 5000 Days'.
  • Prisen endte på 69.346.250 dollars, hvilket er det tredjedyreste kunstværk af en nulevende kunstner.
  • I alt kom der 353 bud på kunstværket, og det var særligt i de sidste timer, at auktionen tog fart.
  • Efter salget har Beeple sagt, at han mener, at der i øjeblikket er en økonomisk boble på markedet for kryptokunst.

Man kan ikke uden videre google billedet frem i sin fulde størrelse, men hos det auktionshus, hvor værket blev solgt, kan man finde det i tilstrækkeligt stor størrelse til, at man sagtens kan se alle 5000 billeder, hvis man vil. Og fordi der er tale om en digital fil, kan den i sagens natur kopieres et utal af gange.

Sådan ser det ud – det digitale kunstværk, som Beeple har skabt, og som for nyligt er blevet solgt for mere end 400 millioner kroner.

Tidligere har blandt andre stifteren af Twitter, Jack Dorsey, solgt det allerførste tweet for mere end 18 millioner kroner, og selvom køberen hverken kan slette det eller ændre i teksten, kan personen nu kalde sig ejer af et lille stykke internethistorie.

Små videosekvenser med højdepunkter fra sportens verden, musikalbums og en berømt GIF med en flyvende kat er andre eksempler på digitale filer, der er blevet solgt for store summer som NFT’er.

Kunstkopierne

Mens begrebet Non-Fungible Tokens er nyt – det har kun været benyttet ganske få gange af danske medier før i år – er de bagvedliggende problemstillinger det langt fra:

I århundreder har der været enorm forskel i prisen på et maleri, alt efter om det er Per eller Picasso, der har malet det.

Der har aldrig rigtigt været noget marked for det

Andreas Refsgaard, digital kunstner, til dagbladet Politiken

Gennem to årtier solgte det berømte Knoedler Gallery i New York en række kunstværker for store millionbeløb, der alle havde det til fælles, at de var ukendte værker fra berømte kunstnere. Værkerne blev undersøgt af eksperter, der mere eller mindre selvsikkert stemplede værkerne som originaler, og så blev salgsprisen derefter.

Men i 2009 kom det frem, at der var tale om forfalskninger, og konsekvenserne var til at føle på: Milliondyre malerier mistede deres værdi. Galleriet blev sagsøgt, chefen blev fyret, og galleriet måtte til sidst dreje nøglen om.

Værkerne var de samme som inden afsløringen, men værdien var en helt anden.

I sin essens kan teknologien bag kryptokunst sikre, at noget lignende ikke sker igen. Der er nemlig ikke bare tale om digitale værker, men om filer, der er blevet skrevet ind i en blockchain. En blockchain er – lidt forsimplet – en offentlig kæde af informationer, som aldrig kan omskrives. Man kan kun tilføje information, men aldrig slette eller ændre noget, der allerede er noteret.

Så hvis malerierne fra Knoedler Gallery havde været på en blockchain, kunne man altså lynhurtigt se, at de var fremstillet i en garage i Queens ganske kort inden, de kom til salg. Derved havde alle kunnet se, at der var tale om forfalskninger.

Superstjerner spiser hele kagen

For at forstå hvordan det samme maleris værdi kan svinge fra flere millioner til næsten ingenting, skal man ifølge Trine Bille kigger på flere faktorer. Hun er professor i kulturøkonomi ved Copenhagen Business School (CBS) og har beskæftiget sig indgående med kunst og økonomi.

Hun peger først og fremmest på det såkaldte "superstjernefænomen", der betyder, at nogle enkelte kunstnere står for en meget stor del af hele kunstbranchens økonomi.

- Det skyldes blandt andet, at kvalitet og værdi af kunst er så vanskelig at vurdere. Her kommer andre mekanismer i spil som eksperter og galleristers vurderinger. Desuden er det autentiske og originale afgørende ved unikke kunstværker, skriver Trine Bille i en mail til TV 2.

Samtidigt peger hun på, at andre dog har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor der er så stor forskel i værdien på et originalt kunstværk og en perfekt kopi.

Hun understreger, at hun udtaler sig om det traditionelle kunstmarked og ikke markedet for kryptokunst.

Internetguld

Men én ting er blockchain og fysiske malerier i den rigtige verden.

Noget andet er digitale kunstværker, der med to klik på en mus kan kopieres uden fejl, uden tab af kvalitet, og uden at man skal spørge om lov eller betale noget for det.

Som Andreas Refsgaard, der beskriver sig selv som kreativ computerkoder og digital kunstner, fortæller til dagbladet Politiken:

- Man har hele tiden været i stand til at vise sine digitale værker på nettet, men de har altid været frit tilgængelige og nemme at kopiere, så der har aldrig rigtigt været noget marked for det.

Men når værkerne bliver kædet sammen med blockchain-teknologien, ændrer det sig.

Der er nemlig tale om et værktøj, der kan sikre filers autenticitet og ægthed. Du kan selv smide klummen fra The New York Times ind i et Word-dokument og lave en tro kopi, men blockchainen vil altid kunne fortælle, om det er den ægte udgave af klummen, du har, og dén rettighed er folk villige til at betale store summer for i øjeblikket.

Så store summer, at nogle sikkert vil tænke, at det er kunstverdenen, der er gået fra forstanden.

Andre vil måske mene, at det er internettet, der er gået i stykker.

Men for samlerne er det fremtiden, de køber sig adgang til.

I en tid hvor GameStop-aktien spekuleres vildt op og ned, og hvor Bitcoin slår prisrekorder, betyder timing meget.

Faktisk så meget, at nogle er villige til at gamble millioner af kroner for at komme først i jagten på det næste digitale guld.