Business

Se regningen for et år med nedlukning og hjælpepakker

Statsgælden er steget, og en del af coronaregningen vil blive betalt af kommende generationer, mener afdelingschef i Finansministeriet.

På nogle måder er det med økonomien som med et korthus:

Hvis først en vind får fat og river en lille del af fundamentet ned, risikerer det hele at styrte sammen.

Enten skulle vi skære ret hårdt i forretningen – altså virkelig hårdt – ellers skulle vi have gjort noget helt andet, som jeg slet ikke tør tænke på

Bo Larsen, ejer af virksomheden H. W. Larsen

Sidste forår var økonomer og eksperter nærmest ved at overbyde hinanden i dommedagsprofetier om, hvor stor skade økonomien ville tage af coronakrisen.

Når alting skulle lukke ned for at undgå smittespredningen, var fyringer og konkurser uundgåelige. Det ville få boligpriserne til at falde, den danske eksport ville lide, og de statslige udgifter til ledige ville stige.

Det økonomiske korthus vejede, så at sige, i vinden.

Men efter næsten et år med corona, er den danske økonomi hverken drattet om eller faldet i havet.

Kunstigt åndedræt og regulær økonomisk nødhjælp har holdt hånden under både virksomheder og lønmodtagere, men indsatsen har ikke været gratis.

I et nyt notat opgør Finansministeriet prisen på de hjælpepakker, der er blevet vedtaget de seneste år for at bekæmpe coronakrisens konsekvenser. Mere end 760 milliarder kroner ser den samlede værdi af tiltagene ud til at lande på. Aldrig før er så mange penge blevet afsat til at komme igennem en krise.

TV 2 dykker her ned i hjælpepakkerne, deres fordele, omkostninger og langsigtede konsekvenser.

- Uden hjælpepakkerne havde vi været et helt andet sted

Bo Larsen er én af de virksomhedsejere, der har stået med ryggen mod muren.

Hans virksomhed, H.W. Larsen, har fået kompensation for både løn og faste udgifter i såvel sidste forårs nedlukning som denne vinters.

Faktisk er der tirsdag morgen strømmet næsten halvanden million kroner ind på firmakontoen, som skal dække den løn, Bo Larsen udbetalte til sine hjemsendte medarbejdere i januar og februar.

Normalt sælger han køkkenudstyr til primært caféer og restauranter, men nedlukningerne har gjort den forretning besværlig. Han håber på, at spisestederne igen snart må åbne dørene for deres gæster, men selv når det sker, har det seneste år ikke været en gratis omgang.

I alt er virksomhedens gæld vokset med mellem seks og otte millioner kroner, anslår Bo Larsen.

- Men uden hjælpepakkerne havde vi været et helt andet sted. Enten skulle vi skære ret hårdt i forretningen – altså virkelig hårdt – ellers skulle vi have gjort noget helt andet, som jeg slet ikke tør tænke på, siger Bo Larsen om situationen og konkurstruslen.

Notatet fra Finansministeriet viser, at der i 2020 og over de kommende år er afsat i alt 167,3 milliarder kroner i såkaldte udgiftstiltag.

Det er penge, der bruges på tiltag som lønkompensation og kompensation for faste udgifter, men det dækker også over kompensation til bus- og togselskaber, der har kørt med færre passagerer, og kompensation til minkavlerne, for blot at nævne nogle få.

Fælles for den her udgiftskasse er, at det er penge, der - for de fleste hjælpepakkers vedkommende - i udgangspunktet ikke skal betales tilbage.

Erhvervslivets ilt og gratis hjælpepakker

I sidste uge sagde Lars Haagen Pedersen, der er afdelingschef i Finansministeriet, i et interview med dagbladet Børsen, at man havde forsøgt at "fryse økonomien ned", indtil krisen var overstået. Grundtanken var, at økonomien ikke skulle tage varig skade af en midlertidig pandemi.

Man kan også sige, at man valgte at lime korthuset sammen for en stund.

Allerede sidste forår blev der vedtaget store likviditetspakker, der skulle hjælpe virksomhederne under nedfrysningen. Likviditet – penge og adgangen hertil – er som ilt for erhvervslivet, og derfor skulle udskudte betalinger og deciderede lån fra statskassen sikre, at virksomheder ikke blev kvalt, når økonomien blev smidt i kummefryseren.

Der ramte en storm, mens vi stod på broen af et skib, og vi skulle sikre os, at økonomien kunne overleve det

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Notatet fra Finansministeriet viser, at der indtil videre er blevet udskudt betalinger af blandt andet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og andre skatter og afgifter for mere end 300 milliarder kroner. Dertil kommer en ordning for tilbagelån af blandt andet moms- og A-skattebetalinger, der har en samlet økonomisk ramme på mere end 180 milliarder kroner.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvorfor disse ordninger og denne likviditet i det hele taget er så central for virksomheder under nedlukningen, hjælpepakkerne til trods.

Derudover viser notatet, at der er brugt i omegnen af fem milliarder kroner på blandt andet ekstra SU-lån for studerende og såkaldte øvrige tiltag. Det dækker blandt andet over en fremrykning af udbetalingen af skattekreditter.

Fælles for alle beløbene i denne kasse er, at der er tale om lån og udskudte frister, der på et tidspunkt skal betales tilbage. De cirka 500 milliarder kroner, der falder i denne kasse, er således ikke pengene, som statskassen bare skal vinke farvel til.

SAS' aktiekurs er et problem

Den tredje og sidste overordnede kasse, som finansministeriet inddeler hjælpepakkerne i, omfatter garantier og kapitalindskud.

Hvor de direkte udgifter var penge, der ikke skulle betales tilbage, og likviditetstiltagene mest var lån og udskudte betalinger, lander denne kategori et sted midt i mellem. Samlet set er garantirammen for denne del af hjælpepakkerne godt 100 milliarder kroner, men hvad de faktiske udgifter ender med at være, kan man ikke opgøre endnu.

Blandt de tiltag, der hører under her, er:

  • En garantiordning for små og mellemstore virksomheder, hvor Vækstfonden – der hører under staten – dækker op mod 90 procent af et eventuelt tab, en bank eller et pengeinstitut måtte have på udlån til virksomhederne, der kan blive godkendt.
  • En garantiordning for eksportvirksomheder der gør, at Danmarks Eksportkreditfond (EKF) indirekte kan hjælpe danske virksomheder med at blive forsikret mod tab på ordre som følge af krisen.
  • Danmarks Genopretningsfond der har til formål at købe sig ind i større, samfundsvigtige virksomheder, der måtte lide som følge af krisen, og som ikke kan opnå investeringer ad andre veje.
  • Et milliardbeløb til flyselskabet SAS.

Netop støtten til SAS illustrer fint, hvordan garantiordninger virker, og hvorfor disse lander et sted mellem direkte støtte og lån. Tidligere ejede staten således 14 procent af SAS, men da milliarder fossede ud som følge af lukkede grænse og rejserestriktioner, måtte den danske og den svenske stat træde til med ekstra nødhjælp.

Ejerskabet blev øget til 21,8 procent, og det er, ifølge aftalen bag, hensigten, at den ekstra ejerandel skal sælges fra på et tidspunkt. På den måde vil en del af investeringen komme tilbage i statskassen.

Som SAS’ aktiekurs ser ud lige nu, kan det dog blive ualmindeligt svært at tjene hele investeringen hjem igen.

Stormen på broen

Selvom 767,3 milliarder kroner kan lyde som mange penge – i et almindeligt år udgør den samlede skattebetaling i Danmark cirka 1000 milliarder kroner – så er det vigtigt at understrege, at den endelige regning ikke bliver så stor.

Og at alternativet til de dyre hjælpepakker heller ikke havde været gratis.

Uden hjælpepakkerne var korthuset måske væltet, hundredetusindevis var måske blevet fyret, en konkursbølge kunne have skyllet ind over landet. Det havde fået boligmarkedet til at falde, eksporten til at lide, og udgifterne til ledige til at stige – altså alt det eksperterne advarede om for et år siden.

- Det var ubetinget en god ting, at vi sidste forår havde hjælpepakkerne. Der ramte en storm, mens vi stod på broen af et skib, og vi skulle sikre os, at økonomien kunne overleve det. Man bevarede erhvervslivets styrke, og når man så kunne trykke på startknappen igen, kunne de køre derudad, siger Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Sidste år blev han udpeget af regeringen som såkaldt coronavismand, der skulle komme med sit bud på, hvordan man bedst kom videre med hjælpepakkerne. Her lød opfordringen, at man var nødt til at finde en vej ud af dem, fordi de ikke blot kostede penge at opretholde, men også fordi man spændte ben for nødvendig udvikling.

- Man ødelægger den dynamik, der ellers er i det danske erhvervsliv, fordi vi ikke får frasorteret de virksomheder, der er dårligt drevet. Det kan man leve med i en kortere periode, men nu er vi et år inde i pandemien, siger Philipp Schröder.

En rentegyser

Til at betale de mange hjælpepakker har Danmark blandt andet optaget ny gæld, som TV 2 tidligere har beskrevet.

For et par uger siden offentliggjorde Nationalbanken tal, der viste, at statsgælden sidste år voksede til 23 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Det svarer til 536 milliarder kroner, men fordi Danmark inden krisen havde én af verdens stærkeste økonomier, kunne man låne til en meget lav rente.

Faktisk blev der blot brugt 16 milliarder kroner på renteudgifter fra statens side sidste år.

Ifølge Frank Hvid Petersen, der er økonom og stifter af Earlybird Research & Education, er netop den stærke økonomi Danmarks vigtigste våben i kampen mod gælden. Fordi der gennem årtier er blevet lagt penge til side og truffet fornuftige økonomiske beslutninger, har det været muligt at bruge lidt ekstra under krisen, mener han.

- Vi har råd til det i en periode. Vi kan ikke blive ved i lang tid, men vi har i hvert fald pengene lige nu, også så længe renten er så lav, som den er, siger Frank Hvid Petersen.

Netop renten kan blive meget vigtig. I Finansministeriets antagelser for fremtiden forventer de, at renten for den danske statsgæld i 2050 vil være steget til 4 procent.

Hvis det viser sig at holde stik, vil det betyde, at penge, der kunne være blevet brugt på velfærd, i stedet skal gå til at betale renterne fra coronakrisen af engang ude i fremtiden. Man flytter så at sige penge fra fremtidige generation til den nuværende, som afdelingschef Lars Haagen Pedersen formulerede det i dagbladet Børsen.

- Vi ved ikke rigtig, hvor grænsen, for hvor meget gæld vi kan tillade os, går. Men lige nu snakker vi mange hundrede milliarder, så det er ikke mange år, vi kan blive ved med at hive dem ud af statskassen på den her måde, siger Frank Hvid Petersen.

Onsdag er det et år siden, at de første hjælpepakker blev præsenteret. Det er uklart, hvornår de ender.

Men for nu står korthuset stadigvæk.