Business

Aktiemarkedet er faldet og boligrenterne er steget – derfor skal du ikke være bekymret

Faktisk kan udviklingen siges at være drevet af positive takter. Både boligøkonom og aktieekspert forventer, at 2021 bliver et godt år.

Måske har du set overskrifterne i nyhedsstrømmen de seneste dage:

Aktierne falder. Boligrenten stiger.

Umiddelbart kan det lyde som dårlige nyheder for en økonomi, der stadig kæmper med coronakrisen, men sådan er det ikke nødvendigvis. Faktisk kan det ligefrem være et tegn på, at der er økonomisk bedring forude.

Men hvorfor det, og kan man vide sig sikker på, at uroen ikke munder ud i en regulær krise?

TV 2 har spurgt en boligøkonom, en chefstrateg og en senioranalytiker om, hvad der driver uroen, hvorfor det sker lige nu, og hvorvidt man skal være bekymret.

Alle tre peger på den samme skurk: Stigende renter.

Ingen boligkatastrofe

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea Kredit, skynder sig at mane til ro:

- Det er vigtigt at sige, at selvom boligrenterne er steget, så er de stadigvæk lave. De er bare steget fra et meget lavt niveau, siger Lise Nytoft Bergmann.

Sidste efterår var det således muligt at optage et realkreditlån med en rente på helt ned på en halv procent. Nu er renten ofte det tredobbelte, halvanden procent, hvilket betyder, at man skal betale mere for at låne det samme beløb.

Grundlæggende set betyder det, at man har to muligheder, hvis man er på boligjagt: Enten kan man gennemgå sit budget med en tættekam og finde steder, hvor man kan spare en smule, så man har råd til de højere renteudgifter. Ellers må man måske købe en lidt billigere bolig, fortæller Lise Nytoft Bergmann.

Man vil helst ikke have, at renterne stiger for meget af den forkerte årsag

Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank

Hun understreger dog, at det er kun blevet en smule dyrere at låne, selvom renten er blevet tredoblet. Og for boligejere, der allerede har købt hus og optaget et fastforrentet lån, er det helt ligegyldigt. For de fleste med et variabelt lån vil betydningen være lille:

- Vi er nede i et niveau, hvor vi forventer, at boligejerne sagtens kan håndtere det.

Et stort plus bliver lidt mindre

En gængs tommelfingerregel på boligmarkedet er, at stigende renter medfører faldende priser. Fordi det bliver dyrere at låne penge, hvis man skal betale mere i rente, er køberne typisk nødt til at købe lidt billigere.

Derfor forventer Lise Nytoft Bergmann også, at de stigende boligrenter vil have en negativ effekt på boligpriserne. Men hun regner ikke med, at det vil få boligpriserne til ligefrem at falde.

- Det kan godt være, at boligpriserne kommer til at stige mindre, end de ellers ville have gjort. Men mange steder går man nok bare fra et stort plus i priserne til et lidt mindre plus, siger Lise Nytoft Bergmann.

Faktisk kan de nuværende rentestigninger vise sig som en gave i forklædning for boligmarkedet. De seneste måneder har flere eksperter advaret mod et meget dyrt boligmarked, men det kan rentestigningen måske modvirke lidt.

- Der er meget fart på boligmarkedet, og nogle steder synes vi også, at der er for meget fart på. Derfor kan det være fint nok, hvis man får taget noget af farten af, siger boligøkonomen.

Dyre dage

Et andet sted, de har kunnet mærke de stigende renter, er på aktiemarkedet.

Efter et historisk hårdt, men også kort fald som følge af coronakrisen sidste forår, buldrede aktiemarkedet de fleste steder i verden afsted i resten af 2020.

Det er et element af højt at flyve, dybt at falde over det

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA, om aktiefaldet

Men nu, to måneder inde i 2021, er priserne faktisk lavere, end de var ved indgangen til året for blandt andet det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset.

Særligt den seneste uge har været dyr for de danske aktionærer.

Ifølge Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA, spiller de stigende renter en direkte rolle i den udvikling.

- Når renterne stiger, bliver det igen attraktivt at komme tilbage i obligationsmarkedet, fordi man kan få en rente, der minder mere om noget, vi ser på aktiemarkedet, siger Tine Choi Danielsen.

Det er særligt techaktierne og de grønne aktier, der har tabt terræn den seneste uge, og det skyldes ifølge chefstrategen, at de inden rentestigningen var dem, der var prissat dyrest.

- Noget af det, der har været dyrest prissat, er også det, der bliver ramt hårdest nu. Det er et element af højt at flyve, dybt at falde over det, siger Tine Choi Danielsen.

Forklaringen er, lidt forsimplet, at jo højere renten er, desto dyrere er det at vente på, at grønne selskaber og tech-virksomheder engang ude i fremtiden tjener nok til, at prisfastsættelsen af dem er mere fair.

Tine Choi Danielsen fortæller, at sidste gang, man så noget lignende, var i 2013, og dengang medførte det et fald på cirka fem procent i løbet af en måned. Derfor forventer hun og PFA lige nu et fald på mellem fem og ti procent, alt efter hvilke aktier og aktieindekser, man kigger på.

Alligevel ser hun ikke nogen risiko for, at uroen flyder over og bliver et regulært fald som sidste år, hvor mange aktier faldt med mellem 25 og 30 procent.

- Vi forventer stadig, at aktierne samlet set vil stige med fem til ti procent i år. Baggrunden for det er forventningerne til det økonomiske opsving. Når vaccinerne er blevet udrullet, og økonomierne er blevet genåbnet, er det svært at forestille sig, at tingene ikke bare skulle buldre derudad, siger Tine Choi Danielsen.

Midt i mellem godt og dårligt

Egentlig er baggrunden de stigende renter positiv, fortæller Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank:

- Renterne er steget et stykke tid, men nu er det accelereret ret voldsomt, fordi investorerne ser markant lysere på fremtiden med genåbning, vacciner og faldende smittetal.

Han peger på, at der ikke som sådan kan sættes lighedstegn mellem lave renter og en stærk økonomi. Faktisk vil det ofte være lige omvendt. Normalt bliver renterne sat ned, når økonomien skal hjælpes i gang igen, og så vil de stige, når der er kommet fart på de økonomiske kedler.

Alligevel er han påpasselig med at kalde de stigende renter for en ubetinget god ting. Årsagen kan nemlig være den forkerte.

Den seneste tid er det således det, Mikael Olai Milhøj kalder for ”inflationsbenet”, der har trukket renterne op. Folk forventede, at inflationen ville stige, og derfor skulle renterne også stige, fordi man skulle kompenseres for, at pengene blev mindre værd.

- Men nu er det det, man kalder realrenten, der er begyndt at stige. Det skyldes, at vi nærmer os et punkt, hvor folk er begyndt at tvivle på, om centralbankerne vil fortsætte med deres lempelige pengepolitik lige så længe, som man tidligere forventede, siger Mikael Olai Milhøj.

Normalt er det sådan, at for eksempel Nationalbanken i Danmark vil sænke renterne, når det går langsomt med økonomien. Det skal få flere til at låne penge, og dermed få de økonomiske hjul til at rulle hurtigere.

Omvendt vil Nationalbanken i gode tider skrue renterne op for på den måde at sikre, at økonomien ikke overopheder.

I dette tilfælde vil det særligt være den amerikanske centralbank, FED, der er afgørende for den videre udvikling, fortæller Mikael Olai Milhøj, og her er deres læsning af coronakrisen særlig interessant:

Hvis FED tror, coronakrisen snart er overstået, og økonomien er stærkt nok til at kunne klare en høj rente, behøver de nemlig ikke gøre noget. Men hvis FED mener, at det vil dæmpe den økonomiske genrejsning med en for høj rente, kan de blive nødt til at skride ind.

Senioranalytikeren forventer, at det sidste nok bliver tilfældet:

- Man vil helst ikke have, at renterne stiger for meget af den forkerte årsag. Lige nu er vi på et balancepunkt mellem godt og dårligt, og derfor tror jeg, at centralbankerne kommer med et slags loft over, hvor højt op renten skal komme.