Business

Se regnestykket: Sådan dræner nedlukningen to danske butikker

Trods hjælpepakker er det ikke gratis for virksomheder at være lukket ned.

Frisør Anja Skov Zacho river sig i håret i øjeblikket.

- Folk siger, at jeg skal tænke på sygdommen. Det gør jeg også. Men jeg bliver også syg af at tænke på min økonomi, siger hun til TV 2.

Hendes frisørsalon på Amager var lukket ned sidste forår og blev det igen 21. december 2020. Tidligst om fire uger kan hun igen åbne.

Fredag præsenterede skatteminister Morten Bødskov (S) en ny hjælpepakke, der betyder, at små og mellemstore virksomheder kan vente med at betale moms indtil februar næste år. For Anja Skov Zacho er det en tiltrængt og nødvendig håndsrækning, selvom den ikke betyder, at hun er sikret overlevelse på længere sigt.

- Jeg tjener ingenting lige nu. Der er ikke kommet nogen indkomst ind siden 21. december, så der er simpelthen ikke penge til momsen lige nu, siger Anja Skov Zacho.

Trods de økonomiske udfordringer har hun åbnet sine regnskabsbøger over for TV 2 for at vise, hvilken betydning en nedlukning som den igangværende har for en lille virksomhed som hendes egen, og hvorfor det for hende var så nødvendigt med en udsættelse af momsen.

Det samme har pladebutikken Accord, der har seks butikker i København.

Et bjerg af moms

For frisøren på Amager er det ikke gratis at være lukket ned.

Selvom Anja Skov Zacho forventer at få cirka 110.000 kroner i kompensation for den nuværende nedlukning, der indtil i går stod til at udløbe 7. februar, er der et underskud på omkring 20.000 kroner om måneden, fortæller hun. Dertil kommer hendes egen løn, som hun har udskudt for nu.

Bag regnestykket ligger der lønkompensation til én ansat og én elev, kompensation for faste udgifter og kompensation til selvstændige.

Men på den anden side er der fortsat udgifter til lønninger og både faste og enkeltstående regninger, der skal betales. De faste udgifter dækker blandt andet over huslejen. De mere variable udgifter er ting som hårfarve og andre produkter, som frisøren modtog i december, men først skal betale for i januar.

Derudover kommer det måske største problem: Momsen.

Hvorfor kan virksomhederne udskyde deres momsbetaling?

For at styrke små og mellemstore virksomheders likviditet er det blevet besluttet, at disse virksomheder kan låne et beløb svarende til den moms, de skal afregne 1. marts 2021, rentefrit. Pengene skal betales tilbage seneste 1. februar 2022.

Momsfristen 1. marts var i forvejen dobbelt op for mange virksomheder, der havde fået deres moms fra efteråret eller vinteren 2020 udskud

Hvilke virksomheder kan udskyde deres moms?

I præsentationen af hjælpepakken skrev Skatteministeriet, at den udskudte moms var målrettet "små og mellemstore virksomheder".

Ifølge Skats definition har en mindre virksomhed en årlig momspligtig omsætning på under 5 millioner kroner, mens en mellemstor virksomhed har en omsætning på mellem 5 og 50 millioner kroner.

Mens små virksomheder betaler moms to gange om året, betaler mellemstore virksomheder én gang i kvartalet.

Hvor mange penge er der tale om?

Ifølge Skatteministeriet skønnes det, at små og mellemstore virksomheder skal indbetale knap 64 milliarder kroner i moms i marts 2021.

En undersøgelse, Dansk Industri foretog blandt sine medlemmer tidligere på måneden, viste, at hver tiende virksomhed i ”høj grad” var udfordret på deres likviditet. Endnu 10 procent angav, at de i ”nogen grad” var udfordret på likviditeten.

For Anja Skov Zacho var den momsregning, hun stod til at skulle betale om en måned, på mellem 450.000 og 500.000 kroner. Som lille erhvervsdrivende skal hun kun betale moms hvert halvår, men fordi momsen er blevet udskudt flere gange, er regningen vokset til et mindre bjerg.

Herunder kan du se, hvordan hendes momsregning er løbet op i mere end 450.000 kroner:

  • Momsregningen 1. marts 2020: 180.000 kroner
  • Momsregningen 1. september 2020: 152.000 kroner
  • Momsregningen 1. marts 2021: 168.000 kroner (Cirkabeløb, momsperioden er ikke slut endnu)

- Jeg har pengene fra marts sidste år, og jeg har også for september. Men jeg har ikke pengene for 1. marts her og nu. Dem har jeg ikke nået at tjene ind, for det går så stærkt med at bruge pengene, når man ikke tjener nogen, siger Anja Skov Zacho.

Frisør Anja Skov Zacho er en af erhvervsdrivende, der kæmper en hård kamp som følge af coronakrisen og nedlukningen.

10.000 kroner om dagen

Også i butikskæden Accord, der køber og sælger LP’er, CD’er, konsolspil og lignende, kan de mærke nedlukningen kradse.

Tidligere på måneden regnede Sofie Vestergård, der er medejer af Accord, sig frem til, at kæden mister cirka 10.000 kroner om dagen, når man trækker statens kompensation fra udgifterne og indregner indtægterne fra webshoppen.

- Vi oplever ofte, at folk ikke er klar over, at hjælpepakkerne ikke dækker det hele. Vi betaler stadigvæk 25 procent af medarbejdernes løn, så vi taber penge, siger Sofie Vestergård.

For den oprindelige vinternedlukning, der stod til at vare 45 dage fra 21. december til 7. februar, så regnestykket således ud:

  • Udgifter: 1.200.000 kroner
  • Kompensation: Cirka 700.000 kroner
  • Indtægter fra webshop: Cirka 45.000 kroner
  • Samlet tab: Cirka 455.000 kroner

Da nedlukningen torsdag blev forlænget med tre uger, steg Accords samlede tab for perioden også. Hvis butikkerne får lov at åbne igen 28. februar, som der er udsigt til lige nu, forventer Sofie Vestergård, at det samlede tab løber op i 660.000 kroner.

En millionregning

Ifølge Sofie Vestergård kommer nedlukningen på det værst tænkelige tidspunkt, fordi januar i forvejen er årets dyreste måned for pladebutikken. Dels skal der betales husleje for et helt kvartal, dels indløber der regninger fra de varer, butikken har købt op til julehandlen.

Derudover anslår hun, at Accord stod til at skulle betale cirka en million kroner i moms 1. marts, hvis ikke fristen var blevet udskudt til næste år.

- Vi lånte momsen sidste år, og derfor bliver vi nødt til at gøre det igen, for pengene er der ikke nu. De skal nok komme ind igen på et tidspunkt. Men vi er ikke glade for al låneriet, for det gør, at virksomheder kommer i stor gæld, der tager mange år at betale af, siger Sofie Vestergård.