Business

Rentefrie lån skal stoppe konkursbølge – men det redder langt fra alle, lyder kritikken

Folketinget har tirsdag vedtaget et lovforslag, der vil gøre det muligt for visse virksomheder at låne penge rentefrit af staten.

For tusindvis af danske virksomheder er datoen 1. marts markeret med et stort og ildevarslende kryds i kalenderen.

Her skal små og mellemstore virksomheder nemlig indbetale moms, men fordi regningen allerede er blevet udskudt én gang, vil et usædvanligt stort beløb stå på girokortet for mange. Konsekvensen, kunne man læse i flere medier i sidste uge, vil være en bølge af konkurser, hvis ikke man gør noget.

Jeg beklager at måtte male Fanden på væggen, men han er spraymalet med sort maling på en kæmpe mur pt

Foreningen Danske Soloselvstændige i et brev til Folketingets Skatteudvalg

Optimalt set udskød man betalingsfristen igen, har ønsket lydt fra flere sider. Men det kan ikke lade sig gøre, har Skatteministeriet sagt. Regeringen har i stedet foreslået, at små og mellemstore virksomheder rentefrit kan låne et beløb svarende til den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, de har indbetalt i løbet af januar.

Løsningen vil sikre små og mellemstore virksomheder næsten syv milliarder kroner i rede penge, skrev Skatteministeriet i en pressemeddelelse. Men spørger man Dansk Industri, landets største erhvervsorganisation, er der bare ét problem:

Det passer simpelthen ikke.

- Det vil helt sikkert hjælpe nogle

Ifølge en ny undersøgelse, Dansk Industri har foretaget blandt sine medlemmer, mangler omtrent hver femte virksomhed i høj eller nogen grad de penge, der fungerer som ilt for erhvervslivet.

Den såkaldte likviditet er blevet yderligere udfordret af den igangværende nedlukning. Derfor har mange virksomhedsejere måske også fulgt ekstra godt med i dag, hvor Folketinget vedtog lovforslaget om de rentefrie lån.

I fredags kaldte Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, lånene for et ”godt alternativ” til at udskyde momsbetalingen, men Jacob Bræstrup, der er skattepolitisk chef for Dansk Industri, ser ét stort problem med forslaget: Det gælder kun for mikrovirksomheder, der har relativt få ansatte.

- Det vil helt sikkert hjælpe nogle, og godt for det. Men det ændrer ikke på, at rigtig mange virksomheder ikke har adgang til lånet. Det gælder også mange af de små og mellemstore virksomheder, der står med en momsudfordring til marts, siger Jacob Bræstrup til TV 2.

Det er en formulering på side fem i lovforslaget, der får Dansk Industri til at trække i håndbremsen. Her står der, at virksomheder, for at kunne låne pengene, maksimalt må have tilsvaret 250.000 kroner i arbejdsmarkedsbidrag eller en million kroner i A-skat for medarbejderne i løbet af et helt år.

Ifølge Jacob Bræstrup betyder det, at en virksomhed maksimalt kan have lønudgifter for omkring tre millioner kroner om året, før de bliver afskåret fra muligheden for at låne i denne ordning.

- Det kan ikke betegnes som et SMV-lån, for man skal være en ret lille virksomhed for kun at have lønudgifter for omkring tre millioner kroner om året, siger han til TV 2.

Han så hellere, at de rentefrie lån blev udvidet, så alle virksomheder fik adgang til dem. Momsbetalingen er nemlig ikke den eneste udfordring for firmaernes likviditet.

Virksomhederne, lovforslaget og den udskudte moms

Hvad er mikro, små og mellemstore virksomheder?

Der findes forskellige definitioner, men Danmarks Statistik kigger på antallet af årsværk, når de skelner mellem virksomhederne.

  • Mikro: 0-9 årsværk.
  • Små: 10-49 årsværk.
  • Mellem: 50-249 årsværk.
  • Store: Over 250 årsværk.

Skat kigger derimod på omsætningen. Ifølge Skats definition har en mindre virksomhed en årlig momspligtig omsætning på under fem millioner kroner, mens en mellemstor virksomhed har en omsætning på mellem fem og 50 millioner kroner.

Hvad står der i lovforslaget?

Lovforslaget, L139, kan findes i sin helhed på Folketingets hjemmeside. Formuleringen på side 5, som blandt andet Dansk Industri har bidt mærke i, er denne:

- For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, fore tagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører.

Hvor meget er momsen blevet udskudt?

Små virksomheder - ifølge Skats definition - skal betale moms to gange om året: 1. marts og 1. september. Det er momsbetalingen fra 1. september 2020, der er blevet lagt sammen med momsbetalingen 1. marts 2021, og der skal derfor betales for et helt år denne gang.

Mellemstore virksomheder - ifølge Skats definition - skal betale moms hvert kvartal. Det er momsbetalingen fra 1. december, der er blevet udskudt og lagt sammen med den normale momsbetaling, der skal falde 1. marts. Det vil altså sige, at de mellemstore virksomheder skal betale moms for to kvartaler i stedet for ét, som de plejer.

Hvorfor kan man ikke udskyde momsbetalingen igen?

TV 2 har spurgt Skatteministeriet, der har oplyst følgende i en mail:

- For at hjælpe virksomhederne i en svær tid er flere momsperioder lagt sammen til afregning 1. marts 2021. Det er imidlertid ikke muligt at it-understøtte en udskydelse af betalingsfristen, da perioderne er udløbet den 31. december 2020. Når perioden er udløbet, dannes angivelses- og betalingsfristen maskinelt. En ændring af betalingsfristen vil skulle ske manuelt for alle virksomheder, hvilket ikke er et realistisk scenarie. For de sammenlagte perioder er der tale om i alt 900.000 angivelser.

De mindste har mest brug for hjælp

Også hos SMVdanmark er de bekendt med, at de rentefrie lån kun vil være brugbare for de mindste virksomheder. Men det er også dem, der har mest brug for, mener SMVdanmarks administrerende direktør, Jacob Brandt:

- Jo mindre en virksomhed er, desto hårdere er den ramt af corona, fordi dens adgang til finansiering er dårligere. Større virksomheder har tit en tættere dialog med sin bank, og oftere vil banken være villig til at lade en køre med underskud for at få vendt skuden. Den luksus har de små virksomheder ikke, siger Jakob Brandt.

Han peger på, at en stor del af de cirka 18.000 små og mellemstore virksomheder, der er en del af SMVdanmark, vil kunne modtage det rentefrie lån, og derfor roser han det, selvom løsningen ikke er perfekt i hans øjne.

- Jeg synes, at en ordning, der hjælper små virksomheder med få ansatte, er rigtig vigtig. De udgør en stor del af erhvervslivet. De skal betale moms til marts, og vi skal have fundet ud af, hvordan de penge kommer ind, siger Jakob Brandt.

Han så gerne, at Skatteministeriet gav virksomhederne muligheden for at låne de penge, de skal betale 1. marts, tilbage efterfølgende. Der er brug for penge ude i virksomhederne, og derfor må en diskussion om, hvordan de penge kommer frem, ikke stå i vejen for at undgå konkurser, lyder opfordringen.

Skatteministeriet blander pærer og æbler her

Foreningen Danske Soloselvstændige i et brev til Folketingets Skatteudvalg

Fanden på væggen

Hos Dansk Industri er skattepolitisk chef Jacob Bræstrup enig i, at man skal finde måder at sikre virksomhedernes likviditet. Ligesom SMVdanmark ser han momslån som en mulighed.

Samtidig advarer han dog mod at blande arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og moms sammen. Mens momsregningen afhænger af størrelsen på omsætningen, afhænger A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget af virksomheden lønomkostninger.

Heller ikke i foreningen Danske Soloselvstændige, der har cirka 5100 medlemmer, mener man, at modellen med A-skat er problemfri. I et brev, der er sendt til Folketingets skatteudvalg, skriver foreningen blandt andet, at ”skatteministeriet blander pærer og æbler her”.

Fordi mange enkeltmandsvirksomheder, ifølge brevet, ikke svarer A-skat men kun B-skat og moms, vil de være afskåret fra at modtage lånene, lyder advarslen fra Danske Soloselvstændige, der også sender en advarsel:

- Jeg beklager at måtte male Fanden på væggen, men han er spraymalet med sort maling på en kæmpe mur pt., hvis det her ikke bliver ændret. Om det så er mulighed for rentefri momslån for 2020 eller hvad, ved jeg ikke. Men et eller andet. Ellers står I med en katastrofe mellem hænderne.

- Regeringen tager virksomhedernes situationen meget alvorligt

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Morten Bødskov (S). Men i en mail til TV 2 oplyser hans ministerium, at forslaget vil omfatte cirka 140.000 ud af de omtrent 175.000 virksomheder, der har pligt til at indeholde medarbejdernes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Derudover står de rentefrie lån ikke alene som tiltag, oplyser ministeriet. Der er allerede iværksat en række andre hjælpepakker, ligesom det under visse betingelser er muligt at oprette en afdragsordning på skattekontoen for virksomheder.

Adspurgt til Dansk Industris og Danske Soloselvstændige kritik af, at skatteministeriet blander moms sammen med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skriver skatteminister Morten Bødskov blandt andet følgende:

- Regeringen tager virksomhedernes situationen meget alvorligt, og derfor har vi også lige foreslået en ny låneordning for A-skat, som er ved at blive behandlet i Folketinget. Der vil styrke de små og mellemstore virksomhedernes likviditet med syv milliarder kroner. Vi overvejer at stille yderligere rentefrie lån til rådighed for de virksomheder, der står til at komme i klemme. Det kigger vi på nu – for vi optaget af, at virksomhederne kommer så godt som muligt i gennem krisen