Business

Tusindvis kom i job før omfattende nedlukning

For sjette måned i træk steg antallet af lønmodtagere i Danmark i november. Tallene er fra før nedlukningen.

Der var fremgang på det danske arbejdsmarked før den delvise nedlukning af samfundet i december.

I november blev der således skabt 3100 job. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det var sjette måned i træk med fremgang på arbejdsmarkedet efter en brat nedtur i foråret under den første nedlukning.

Det er primært flere job inden for det offentlige, som trækker beskæftigelsen op.

Antal lønmodtagere faldet med 21.000

Der var størst fremgang inden for sundhedsvæsenet, hvor der kom 2800 flere i job, mens den største tilbagegang var i restaurationsbranchen, hvor antallet af lønmodtagere faldt med 4500.

Med den samlede stigning i november er antallet af lønmodtagere faldet med 21.000, når man sammenligner med februar sidste år - tiden før coronaudbruddet.

Tallene for november kan allerede synes en smule forældede, da Danmark i store dele af december og januar har været delvist nedlukket.

Antallet af ledige - der ikke må forveksles med beskæftigelsen - er steget med knap 12.000 siden midten af december. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det er dog normalt, at der er flere led