Danskernes privatøkonomi taber fart: - Det er den mindste fremgang i ni år
Selvom lønstigningerne skrumper, og udgifterne stiger, vil mange ikke kunne mærke det på budgettet, siger senioranalytiker.
Det er snart ti måneder siden, at de første corona-restriktioner begyndte at slå skår i den danske økonomi.
Men selv for de danskere, der ellers har klaret sig økonomisk helskindede gennem det seneste års nedlukninger, ser 2021 ud til at blive endnu hårdere for privatøkonomien.
Det viser en ny analyse fra Danske Bank, der har regnet på de forventede indtægter og udgifter for en typisk, dansk familie med to voksne og to børn.
Selvom det forventes, at familien stadig vil få et større rådighedsbeløb efter faste udgifter end sidste år, vil stigningen ifølge analysen nemlig blive langt mindre end normalt.
Mens en typisk husstand på trods af coronaen fik lidt over tusind kroner mere til sig selv om måneden i løbet af 2020, vil det tal i det kommende år falde til 232 kroner. Det fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, der er senioranalytiker hos Danske Bank.
- Den gode nyhed er, at hvis du ikke mister dit job, er der stadig udsigt til, at din økonomi får det bedre i år. Men det er den mindste fremgang, vi har haft i ni år, siger hun til TV 2.
Mindre lønstigninger og dyrere regninger
At mange danskere fik flere penge mellem hænderne i 2020, skyldes ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, at deres lønninger på trods af krisen steg hurtigere end udgifterne.
Blandt andet betød forårets oliekrise, at energiregningerne skrumpede mærkbart – og samtidig satte nedlukningen en prop i udgifterne til de sædvanlige rejser og fornøjelser.
Men i år forudser Danske Bank, at billedet kommer til at se markant anderledes ud.
For mens blandt andet priserne på benzin og opvarmning af boligen forventes at stige, er der samtidig udsigt til mere beskedne lønstigninger end normalt.
- Mange danske virksomheder er ekstra pressede i år på grund af corona. Det vil kunne mærkes på lønfremgangen, og så kommer der naturligvis mindre luft i økonomien, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Mens den typiske families samlede realløn sidste år steg med 1,8 procent, forventes den derfor kun at stige med cirka én procent i år.
Inflationen normaliserer sig
Også hos fagforbundet 3F regner cheføkonom Frederik Pedersen med, at coronakrisen vil påvirke lønstigningerne i det kommende år.
Og selvom han dog ikke forventer, at forskellen i lønudviklingen vil være stor, tror Frederik Pedersen alligevel på, at danskerne vil kunne mærke det på budgettet.
- Det er jo ikke et udtryk for, at lønstigningerne bremser markant op. Men hvis priserne stiger, vil rådighedsbeløbet nok ikke vokse ret meget, siger han til TV 2.
Det skal dog ifølge cheføkonomen ses i lyset af, at inflationen gennem flere år har ligget langt lavere end de to procent, der ellers regnes for at være normalt.
- Vi kommer bare fra en periode, hvor der har været flotte reallønsstigninger på trods af en ekstremt lav inflation. Og nu begynder tingene at stabilisere sig lidt, siger Frederik Pedersen.
Et andet regnestykke for de arbejdsløse
Ifølge både Louise Aggerstrøm Hansen og Frederik Pedersen er udsigterne dog forbundet med store usikkerheder.
Det kommende års lønstigninger er nemlig helt afhængig af, hvordan coronasituationen - og dermed også økonomien – kommer til at udvikle sig frem mod efteråret.
Samtidig tager analysen fra Danske Bank udgangspunkt i en familie, hvor begge forældre har beholdt deres job gennem krisen.
Og har man derimod mistet sit arbejde til coronaen, kan billedet se langt mere dystert ud, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.
- For rigtigt mange lønmodtagere vil det her være retvisende for, hvad der påvirker deres økonomi. Men også i 2021 vil langt flere end normalt være arbejdsløse – og for dem ser regnestykket jo helt anderledes ud.
Flere penge på kontoen
Selvom mange danskere nok må affinde sig med, at deres rådighedsbeløb kommer til at vokse mindre end normalt, er der dog for mange ingen grund til bekymring, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.
Netop på grund af de seneste ti måneders nedlukning har mange husstande nemlig langt mere på kistebunden, end de er vant til.
- Det er jo ekstraordinære tider, og jeg tror, at mange vil opleve at have forholdsvis mange penge på kontoen, fordi de ikke har mulighed for at gå ud og bruge dem, siger senioranalytikeren.
Samtidig vil også forårets udbetaling af feriepenge skyde endnu flere midler ind på de danske opsparingskontoer.
Men alligevel skal man ifølge Danske Banks senioranalytiker passe på med at ånde alt for lettet op.
- Selvom nogles privatøkonomi ser rigtig pæn ud, er det ikke ensbetydende med, at det går godt for samfundsøkonomien. Her ser det jo bedre ud, end vi havde frygtet – men ikke så godt, som vi er vant til.