Business

Her er årets største skandaler fra erhvervslivet

Både i Danmark og udlandet har store erhvervsskandaler skabt overskrifter. TV 2 har samlet seks af de største fra 2020.

En af skandalerne handler om en topchef, der flygtede i en kasse.

I en anden sag manglede der pludseligt et tocifret milliardbeløb.

Og i en tredje blev 86-årig Karen Villadsen ansigtet på selve skandalen, da hun sagde, at Danske Bank kunne "rende hende".

Selvom meget har været anderledes i 2020, er året ikke gået fri for skandaler i erhvervslivet. TV 2 har herunder samlet nogle af de største og mest opsigtsvækkende samt bedt erhvervskommentator Ole Krohn vurdere betydningen af sagerne.

Danske Bank.

Gældskaosset i Danske Bank

I efteråret kunne TV 2 og Berlingske afsløre, at landets største bank, Danske Bank, i årevis har inddrevet for meget gæld fra bankens mest sårbare kunder på grund af alvorlige fejl i bankens inkassosystem.

En af de kunder, fejlen havde fået betydning for, var Karen Villadsen, der skulle have 48.000 kroner tilbage fra banken på grund af fejlen.

- Når jeg har fået mine 48.000, så kan de rende mig, lød det blandt andet fra den 86-årige kvinde.

Sagen voksede sig kun større, da det kom frem, at de urigtige oplysninger kunne have betydning for alt fra skattevæsenet, retsvæsenet og uafhængige firmaers inkassoopkrævning. Både forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet gik ind i sagen, ligesom der er blevet afholdt flere samråd om den.

Også ejendomsmæglerkæden Home, der er ejet af Danske Bank, blev rodet ind i gældskaosset. Det gjorde de, da det kom frem, at banken havde instrueret sine ansatte i at lade dens egne kunder betale overpris, når deres bolig blev solgt via Home i såkaldte ”underskudshandler”.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn er der samlet set tale om en ”rædsom sag” for Danske Bank, fordi den rammer dem på deres image og kommer efter andre store skandalesager de seneste år:

- Det er en kæmpestor sag, fordi banken bliver ramt på sin troværdighed. Det mindste, man må kunne forlange af en bank, er, at den kan regne ud, hvad man skylder. De kan trøste sig med, at der er tale om en begrænset kundekreds. Men det giver en uro hele vejen rundt over, om banken har styr på kundernes pengesager.

Wirecard var på et tidspunkt mere værd end selv Deutsche Bank, men i 2020 faldt korthuset sammen.

Da 14 milliarder kroner manglede

Den tyske betalingsformidler Wirecard var en af Europas største.

Men i løbet af én uge røg bunden ud af virksomheden, topchefen blev fængslet, og virksomheden stod i flammer.

- Wirecard var en af årets helt store internationale skandalesager. Måske den største overhovedet. Virksomheden bogførte værdier, og da det viste sig, at de ikke var reelle, faldt den sammen som et korthus, lyder vurderingen fra Ole Krohn.

Egentlig startede historien om Wirecards fald længe inden 2020.

Allerede i 2015 begyndte det store internationale erhvervsmedie Financial Times at beskrive problemer i Wirecards regnskaber. Men i stedet for at knække på den negative omtale, voksede Wirecard sig bare større og større.

Det er tydeligvis ikke alt, der glimter, der er guld

TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn om Wirecard

I 2018 opnåede selskabet en højere børsværdi end selv Tysklands største bank, Deutsche Bank, og topchefen, Markus Braun, kunne nærmest gå på vandet – i hvert fald indtil juni i år. Der faldt han i med et plask.

Wirecard måtte 18. juni således fortælle offentligheden, at der ”manglede” 1,9 milliarder euro. Det svarer til mere end 14 milliarder danske kroner, og derfra gik skandalen slag i slag. Dagen efter sagde Markus Braun op, og inden for en uge var 99 procent af Wirecards værdi på aktiemarkedet væk.

Markus Braun blev anholdt 23. juni under mistanke om falske regnskaber og markedsmanipulation, og to dage senere erklærede Wirecard sig officielt insolvent.

- Alle var enige om, at de havde en kæmpestor fremtid på det her område for globale pengetransaktioner. Men det er tydeligvis ikke alt, der glimter, der er guld, lyder det fra Ole Krohn.

Carlsberg kom i modvind efter skandalesager om bestikkelse i Indien og manglende afgifter i Malaysia. Billedet, som er fra 2018, er blevet taget på en bar i Mumbai.

Carlsbergs ulovligheder

Det er ikke ualmindeligt, at store virksomheder fra Danmark ender i prekære sager, når de forsøger at gøre forretning langt væk hjemmefra.

Sådan kan historien om bryggerigiganten Carlsbergs sager i Asien måske også sammenfattes.

I løbet af året har Berlingske således afsløret, at Carlsbergs indiske datterselskab systematisk bestak embedsmænd for at holde produktionen kørende uden forstyrrelser. Og i Malaysia har bryggeriet været involveret i omfattende svindel med afgifter.

Afsløringerne fik Carlsberg til at genåbne deres egen undersøgelse af sagen i Indien, og i november kunne ølvirksomheden fortælle, at det havde ført til en række afskedigelser og et større oprydningsarbejde i Indien.

- Det var en af årets store overraskende skandalesager, at hæderkronet Carlsberg blev involveret i en bestikkelsessag i Indien. Den viser, hvor svært det kan være - selv for virksomheder, der er kendt for høj moral - at agere i lande, hvor bestikkelse kan være en del af erhvervslivet, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

Da Act.Global var mest værd, blev det værdiansat til 600 millioner kroner. I september gik det konkurs efter et uskønt forløb.

Fra 600 millioner til ingenting

Oppustede regnskaber, trecifrede millioninvesteringer og løfter om et stort overskud, der kort efter viste sig at være et bragende underskud.

Historien om Amagervirksomheden Act.Global - der fremstiller en nanospray, der kan slå baktier og vira ihjel i op mod et helt år - er på mange måder en klassisk erhvervsskandale, som vi har set flere gange de seneste år.

- Hvis man kigger på det, der er sket, er der mange ligheder med et af årtiets største skandaler: Hesalight-sagen. Tilsyneladende er store dele af omsætningen frit opfundet, siger Ole Krohn om virksomheden, der gik konkurs i slutningen af september.

Erhvervsmediet Finans har flere gange kunne fortælle om opsigtsvækkende detaljer fra virksomhedens kamp imod konkursen. Ligeledes har Ekstra Bladet i september kunne fortælle, at der mellem 2015 og 2019 var blevet bogført 237 millioner kroner i Act.Global – men reelt var der kun kommet 5,9 millioner kroner i kassen.

Blandt dem, der blev snydt af Act.Global, var en lang række investorer, herunder Lagkagehusets medstifter Ole Kristoffersen, skibsreder Johan Wedell-Wedellsborg og en række tidligere fodboldstjerner. Da troen på Act.Global var størst, blev selskabet anslået til at være op mod 600 millioner kroner værd.

Kim Henriksen er minkavler - eller var minkavler. Fredag d. 13 november aflivede han sit sidste dyr. Gården ved Støvring i Nordjylland har han overtaget fra sin far, der startede det hele i 1987. Nu er det slut.

Farvel til et helt erhverv

Uanset hvordan det politiske efterspil ender, har minksagen allerede skrevet sig ind i danmarkshistorien.

På et pressemøde i starten af november blev det meldt ud, at samtlige mink i Danmark skulle aflives for at undgå, at en ny mutation af coronavirussen, som var fundet hos mink, spredte sig.

- Det er aldrig sket før i dansk erhvervshistorie, at et helt erhverv er blevet nedlagt per dekret. Måden, det skete på, viste, at politikerne undervurderede, hvor voldsomt det er at gribe til det våben. Selvom stort set alle var enige om, at det var sundhedsmæssigt nødvendigt, siger Ole Krohn.

Problemet, skulle det vise sig, var, at regeringen ikke kunne komme med et sådan krav uden at komme i karambolage med Grundloven. Derfor kom den endelige lovgivning først på plads i december – længe efter at politikere, Beredskabsstyrelsen og politiet havde bedt minkavlerne aflive deres dyr.

Der mangler fortsat at falde en endelig aftale på plads om, hvordan minkavlerne skal kompenseres, men ifølge Ole Krohn blev det ikke nogen billig fornøjelse:

- Der venter alle danskere en kæmpe regning i det nye år, fordi det ender med at koste langt over ti milliarder kroner at nedlægge et helt erhverv på den her måde. Det er en regning, vi alle sammen skal betale, fordi det var en fælles sundhedsrisiko, man bekæmpede.

Medier fra hele verden fulgte med, da den detroniserede bilboss Carlos Ghosn 8. januar holdt et pressemøde i Libanon. Halvanden uge forinden var han blevet smuglet ud af Japan.

Topchefen på flugt

Vi slutter listen med årets første store erhvervsskandale og måske også den mest kulørte:

På den sidste dag i 2019 meddelte den tidligere topchef for bilfabrikanterne Nissan og Renault, Carlos Ghosn fra Brasilien, at han var flygtet til Libanon fra Japan.

Årsagen var, at han et år tidligere var blevet anholdt under mistanke om at bruge virksomhedens penge til at dække eget forbrug og for at have indberettet en for lav løn til myndighederne.

Men hvordan, lød spørgsmålet hurtigt, var det dog lykkes en af verdens mest velkendte erhvervsmænd at forlade sit hjem i Tokyo for derefter at dukke op i Libanon, når nu han var løsladt mod kaution? Svaret var som taget ud af en actionfilm:

Først havde Carlos Ghosn tilsyneladende taget lyntoget fra sit hjem i Tokyo til Japans næststørste by, Osaka. Her var han blevet placeret i en kasse til musikinstrumenter og smuglet ombord på et privatfly.

Historien blev kun mere opsigtsvækkende af, at Ghosn ifølge Financial Times havde fået hjælp til sin flugt af flere tidligere elitesoldater.

Ghosn har selv forklaret, at han flygtede fra Japan, fordi han frygtede en uretfærdig rettergang, da kun meget få bliver frikendt af det japanske retssystem. I dag er den tidligere topchef fortsat i Libanon, og kort efter jul kunne nyhedsbureauet AP fortælle, at franske efterforskere i næste måned vil rejse til Beirut for at afhøre Carlos Ghosn.

Udover at være brasiliansk statsborger har Carlos Ghosn også pas fra Frankrig og Libanon. Mens han ikke er anklaget for at have begået ulovligheder i Libanon, er han under anklage i Frankrig og kan derfor risikere at blive stillet for en dommer alligevel.

- Det er en af de mest spektakulære personsager, vi har set i år. Det var et eksempel på, at hvis man som topchef tilraner sig så meget magt, at ingen tør sig én imod, så kan man drive det meget langt. Carlos Ghosn ligesom kidnappede virksomheden for egen vindings skyld, siger Ole Krohn om sagen.