Business

Så mange milliarder vil Danmark miste efter lukningen af oliefelterne

Giver det økonomisk mening at lukke olieproduktionen? Mest af alt ja, lyder det fra økonomisk vismand.

Natten til fredag blev et politisk flertal enige om, at der i 2050 skal sættes et endegyldigt punktum for det danske olieeventyr. Al olie- og gasproduktion skal lukkes om 30 år, og det er en beslutning, som klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder for "historisk", men også for "ikke gratis".

I kroner og øre vurderer Finansministeriet, at statskassen som følge af aftalen vil gå glip af omkring 13 milliarder kroner i tabt profit.

13 milliarder kroner kan forstås på flere måder, hvis man spørger Lars Gårn Hansen, der er professor og miljøøkonomisk vismand.

- 13 milliarder er mange penge. Jeg ved ikke, hvor mange supersygehuse, det er, men det er omkostninger, siger Lars Gårn Hansen, inden han stiller sig selv et spørgsmål:

- Men fordelt over 30 år er det et beløb, der betyder noget voldsomt eller grundlæggende for statskassen? Nej.

Det billigste ville være at holde produktionen i gang, men...

Lars Gårn Hansens holdning lægger sig i tråd med De Økonomiske Vismænd, der tidligere har sagt til Information, at "Nordsøen ikke længere er særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver".

Men giver det økonomisk mening at lukke olieproduktionen? Set i lyset af, at Danmark ifølge klimaloven senest skal være klimaneutral i 2050 – så ja, mener Lars Gårn Hansen.

- Præmissen er, at man har en ambition om at reducere vores internationale klimaaftryk udover 70-procentmålet i 2030. Og der tyder beregninger for Norge på, at udfasningen af olieproduktionen er blandt de billige måder at nå målet, siger han.

Olie og gas Nordsøen

Alternativt skulle regeringen forsøge at ændre danskernes forbrugsvaner, så vi for eksempel spiste mindre kød. Det ville sandsynligvis have været dyrere, fortæller Lars Gårn Hansen.

- Men selvfølgelig havde det været billigere ikke at gøre det, men så havde vi ikke indfriet klimaloven. Og den har vi jo, siger han.

Olie versus mink

Danmark har i dag over 30 olie- og gasfelter i Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra, og alle ligger et godt stykke fra den danske kyst. Den økonomiske vismand spår, at kapital og arbejdskraft fra olieindustrien vil fordele sig i andre brancher over tid.

- Derfor vil man ikke kunne mærke det på beskæftigelsen på længere sigt når arbejdsmarkedet har tilpasset sig, og det er heller ikke noget, den gennemsnitlige dansker vil mærke i hverdagen, siger Lars Gårn Hansen .

Også omkostningerne under tilpasningen vurderer han er begrænsede fordi tilpasnings perioden er så lang. Han sammenligner afviklingen af de danske oliefelter med lukningen af et andet erhverv, minkavlen, hvor millioner af danske mink for nyligt blev aflivet, fordi dyrene kunne bære nye mutationer af coronavirussen.

Den proces vil - – relativt set - få større samfundsøkonomiske konsekvenser i overgangsperioden fordi tilpasningen her sker meget hurtigt, lyder det fra Lars Gårn Hansen.

- Først og fremmest har tidshorisonten været meget kortere – så det er en omstilling, der sker meget hurtigt – og det skaber nogle mere betydelige omkostninger. Blandt andet kan der komme en periode med arbejdsløshed for de berørte indtil de finder nyt arbejde, siger han.

Her har oliefelternes 30-årige udfasningsperiode en fordel, lyder det. For jo længere tid man har til at tilpasse sig, des mindre er de økonomiske konsekvenser omkostningerne under tilpasningen.

- Man kan planlægge omstillingen gradvist, og det skaber ret begrænsede omkostninger, siger Lars Gårn Hansen.

Han peger også på, at 30 år er længe nok til, at man kan nå at omstille sig til andre grønne muligheder, der skaber indtægter for staten. Så selvom 13 mia. i mistede statsindtægter er mange penge, så det set over 30 år en overkommelig udfordring for statsfinanserne

Et eventyr, der lakkede mod enden

Siden Danmark begyndte at bore efter olie i 1972, har staten tjent cirka 514 milliarder kroner, og staten kan se frem til mellem 88 og 240 milliarder frem mod 2050, viser tal fra Energistyrelsen.

Tjent Olie og gas Nordsøen

De seneste år er indtjeningen styrtdykket – dels fordi de danske oliefelter producerer en mindre oliemængde, dels fordi prisen på olie globalt er faldet. I 2019 var indtægten således 5,9 milliarder kroner.

Derfor er beslutningen om at udfase de danske oliefelter heller ikke voldsomt overraskende, mener Lars Gårn Hansen.

Han kalder det for "en branche under afvikling".

- Vi er i slutningen af et olieventyr. Så det var mest af alt et spørgsmål om tidshorisonten, siger han.