Se listen: Her er årsagerne til corona-fyringerne i det offentlige og i det private
En del medarbejdere er under coronakrisen blevet fyret, fordi de ikke var gode nok til deres arbejde. Det handler om at få ryddet op, mener ekspert.
Tusindvis af danskere har mistet deres arbejde under coronakrisen.
Mange har set deres job blive nedlagt på grund af krisen, men for endnu flere har det handlet om andre ting.
Det viser en ny analyse fra konsulentvirksomheden Ballisager, som blandt andet har speciale i rekruttering og karriererådgivning. Her har de spurgt knap 1000 arbejdsgivere, om de har fyret medarbejdere, og om nogle grupper har været særligt udsatte.
- Tallene indikerer stærkt, at nogle har brugt coronakrisen som en god undskyldning for at komme af med nogle ansatte og få ryddet lidt op i medarbejderstaben, siger Morten Ballisager, der er direktør i konsulenthuset.
Dårlige resultater
Da coronakrisen for alvor blæste over Danmark i foråret, voksede antallet af ledige på det danske arbejdsmarked med knap 48.000 personer i marts og april.
I dag er der cirka 22.000 flere ledige personer, end der var inden marts, hvor krisen begyndte.
I analysen svarer mere end hver femte private arbejdsgiver, der har fyret, at medarbejdere med dårlige resultater var særligt udsatte under krisen. Det er værd at lægge mærke til, mener Morten Ballisager.
- Normalt vil vi i en krise se, at det er de nyansatte, der bliver ramt hårdest. Men her brugte man også situationen til at fyre ”bad performers”, siger Morten Ballisager.
Blandt ansatte i det offentlige har det derimod oftere, end på det private arbejdsmarked, været ens anciennitet, og hvorvidt man har brokket sig, der har været afgørende, når fyresedlerne skulle uddeles.
Derfor er der forskel på det offentlige og det private
De forskelle i grunde til fyring, som analysen fra Ballisager viser, er et godt billede på kontrasten mellem det offentlige og det private arbejdsmarked.
Hvor de offentlige virksomheder ser på, hvor længe man har været ansat, ser private virksomheder i højere grad på medarbejderens præstation. Og det er der en grund til, siger Thomas Secher, der er administrerende direktør i Tangegruppen, som blandt andet rådgiver inden for jobrekruttering.
- Det handler om at præstere i det private. Det gør det fra receptionist til administrerende direktør. Det handler hver især om at bidrage til en bundlinje. Så der er en tydeligere opgørelse ude i det private kontra det offentlige, siger Thomas Secher.
Han peger på, at offentlige arbejdsgivere ofte vil være underlagt nogle meget faste budgetrammer fra år til år. Det gør, at det kan være nødvendigt at tilpasse sig med meget kort varsel.
- Derfor må man først og fremmest gå efter, hvem man hurtigst kan få ud af vagten. Så det kommer til at handle mere om anciennitet end om kompetencer, siger Thomas Secher.
Den betragtning er Morten Ballisager enig i.
Et gennembrud for nyt princip
Tidligere var det såkaldte SIFU-princip - “Sidst Ind, Først Ud” - mere udbredt, end det er i dag, men det hænger fortsat ved på særligt det offentlige arbejdsmarked, mener Morten Ballisager.
- Krisen her har nærmest været et gennembrud for det her nye princip, hvor mange i højere grad også kigger på medarbejderens resultater.
Ifølge både Morten Ballisager og Thomas Secher vil de særlige karaktertræk på henholdsvis det offentlige og det private arbejdsmarked tiltale den enkelte medarbejder forskelligt.
- Min oplevelse er, at man i offentlige virksomheder ofte gerne vil bidrage til samfundet. På det private arbejdsmarked handler det mere om udbyttet af medarbejderen og om at skabe overskud på bundlinjen, siger Thomas Secher.