Mink-sagen

Milliarderne flyver rundt: Derfor er det så svært at lave en aftale for minkavlerne

af Mikkel Walentin Mortensen & Tina Camilla Moesgaard

Tidligere blev det anslået, at regningen for den danske minkkrise ville ende på cirka fem milliarder kroner. Men det beløb kan meget vel vokse.

Én ting har stået klart, lige siden regeringen i sidste uge meddelte, at alle 15-17 millioner mink i Danmark skal aflives:

Omkostningerne løber op i et milliardbeløb.

Men lige så sikker den kendsgerning har været, lige så usikkert har det også været, hvilket tal der skulle sættes foran de mange nuller på slutregningen.

Tidligere har beløb i omegnen af fem milliarder kroner været nævnt, men også både otte, ti og tolv milliarder er blevet anslået. Ifølge TV 2s oplysninger diskuterede Folketingets partier torsdag aften en løsning, der formentlig løber op i 12-14 milliarder kroner.

- Der er ikke nogen tvivl om, at minkavlerne i Danmark og hele minkbranchen løfter en kæmpe samfundsopgave lige nu. Derfor skal vi som samfund også være der for dem og yde en rigtig god erstatning til dem. Men det er en stor forhandling, og derfor tager den tid, lød det fredag formiddag fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Mange ubekendte

Forklaringen på, at så forskellige beløb nævnes, er i høj grad, at man ikke har tidligere erfaringer at læne sig op ad.

I slutningen af oktober lød vurderingen fra Fødevarestyrelsen, at det ville koste mellem 2,3 og 2,8 milliarder kroner i umiddelbar erstatning, hvis alle landets mink skulle aflives på ordre fra regeringen. Den vurdering gik alene på kompensationen for de aflivede mink.

Dertil skulle lægges cirka 2,4 milliarder kroner for rengøring og desinfektion af farmene, oplyste fødevareminister Mogens Jensen (S) i et svar til Folketinget.

Men en samlet blå blok har krævet fuld erstatning til minkavlerne, fordi der ifølge dem er tale om en tvangsnedlukning af hele erhvervet. Dermed bliver også maskiner, materialer og bygninger i store træk værdiløse, og derfor bør det hele eksproprieres, har det lydt fra Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

- Normalt, hvis man eksproprierer, fordi man skal bygge en motorvej eller jernbane, kan man flytte længere ned ad vejen og etablere sin minkfarm igen. Det kan man ikke her, fordi hele erhvervet, så at sige, bliver eksproprieret. Det skal vi handle efter, siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Hvad er ekspropriation?

  • Ekspropriation er en tvungen afståelse af jord eller fast ejendom til staten mod erstatning, og er fastsat i Grundlovens § 73.
  • Her kan man også læse, at ingen kan tvinges til at give afkald på sin ejendom, på nær hvis det er for samfundets bedste.
  • ”Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning,” står der videre.

Derudover er der spørgsmålet om, i hvor høj grad minkbranchens følgeerhverv skal kompenseres. I lovforslaget, som regeringen fremlagde tirsdag, lægges der ikke op til at foderleverandører, pelserier eller andre støtteerhverv skal kompenseres.

Men det var ifølge TV 2s oplysninger en del af diskussionen blandt regeringen og Folketingets partier torsdag.

Ydermere er der spørgsmålet om fremtiden, der kan gå flere veje. Ifølge eksperter og minkavlernes samlede auktionsvirksomhed, Kopenhagen Fur, så minkbranchen ind i stigende priser for deres skind.

Men i en tidligere beregningsmodel, som Fødevarestyrelsen fremlagde i starten af oktober, ville man tage udgangspunkt i markedsprisen henholdsvis sidste år og ved den seneste store auktion i september 2020.

Regningen vokser

Diskussionen om, hvad det skal koste at lukke landets godt 1100 minkfarme ned, er ikke ny.

Da fødevareminister Mogens Jensen (S) i oktober blev bedt beregne omkostningerne ved at slå alle landets minkbestande ned, henviste han til Fødevarestyrelsen. De nåede frem til et beløb på mellem 4,7 og 5,2 milliarder kroner, når både man indregnede kompensation til avlerne for de aflivede dyr og den efterfølgende rengøring og desinfektion af farmene.

Tirsdag i denne uge fremlagde regeringen så sit lovforslag, der skulle forbyde al minkavl i Danmark frem til udgangen af 2021. I forslaget anslog regeringen, at de samlede omkostninger for staten ville udgøre ”mindst fem milliarder kroner”. Estimatet var dog behæftet med usikkerhed, lød det videre.

TV 2 har fredag bedt Miljø- og Fødevareministeriet om beregningerne bag estimatet på mindst fem milliarder, men de er endnu ikke vendt tilbage.

Minkloven: Hvad har regeringen foreslået?

  • Regeringen fremsatte tirsdag 10. november et nyt lovforslag om at forbyde hold af mink til og med slutningen af 2022.
  • Minkavlerne får kompensation for tabet, som ”svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede driftstab", fremgår det.
  • Bliver minkene pelset i forbindelse med aflivningen, får avlerne ikke erstatning for dyret.
  • Inklusiv en tempobonus på 20 kroner per mink – som opnås ved aflivning inden for 16. november – løber det samlede erstatningsbeløb op i mindst fem milliarder kroner.
  • Lovforslaget skal godkendes af Folketinget inden det træder i kraft.

Samtidig har Hans Otte Hansen, der er seniorrådgiver og forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, anslået at regningen formentligt ville ende på mellem otte og tolv milliarder kroner. Flere minkavlere, TV 2 har talt med, har vurderet, at det ville blive endnu dyrere, hvis de skulle aflive alle deres mink uden at miste penge på det.

Ifølge TV 2s oplysning forhandlede regeringen torsdag aften med Folketingets partier om en model, der kan løbe op i 12-14 milliarder kroner, eller endnu mere.

Perspektiv

Hvor skal pengene komme fra?

Coronakrisen har i forvejen kostet Danmark, samfundet og staten et større milliardbeløb.

Men inden krisen begyndte at brage, havde Danmark en særdeles stærk økonomi, og det har betydet, at statskassen har kunnet optage milliardstore lån til meget lave renter. Derfor har der ikke været samme kamp om for finansieringen, som man ser normalt, under denne krise.

Ydermere har flere af de økonomiske hjælpepakker, der blev vedtaget i foråret, billigere end man havde forventet. Derfor kræver det ikke nødvendigvis besparelser andre steder, for at økonomien bag en minkaftale kan gå op.