Business

Skyhøje boligpriser kan udelukke unge fra boligmarkedet

Siden sidste år er landets boligpriser steget med 5 procent. For lejligheder gælder det 6,6 procent.  Nial Nordbjerg / TV 2 Grafik

Står man over for sit første boligkøb, kræver det ofte et beløb, som unge førstegangskøbere ikke har sparet op endnu.

Boligpriserne plejer ikke at stige i en krisetid.

Men det er ikke desto mindre det, der er sket under coronakrisen. Siden sidste år er landets boligpriser steget med 5 procent. For lejligheder gælder det 6,6 procent.

Det kan, ifølge økonomer, gøre det svært for unge at få foden ind på boligmarkedet som førstegangskøbere.

En af dem, der er udfordret af de høje boligpriser, er Amalia Montano Dahl. Hun bor i dag til leje sammen med sin kæreste, men de drømmer om at købe et hus.

Som det er nu, er det dog ikke muligt, fordi de ikke har råd til at bo der, hvor de gerne vil.

- Vi har skullet gå en del på kompromis. Vi er begge opvokset i København og har tænkt, at der kan man også bosætte sig, hvis man har lyst. Det er ikke realistisk, kan vi godt se nu, siger Amalia Montano Dahl, der til daglig er sociolog.

Boligpriserne er højest i de større byer

Det er især i de større byer som Odense, Aarhus og København, at boligpriserne er steget.

Den største stigning er i Region Hovedstaden, hvor priserne for både ejerlejligheder og huse er steget med mere end 7 procent alene i år.

Til sammenligning er landets huspriser i gennemsnit steget med 5 procent, mens priserne på landets lejligheder i gennemsnit er steget med 6,6 procent. Det viser tal fra Boligsiden.dk.

De høje boligpriser i storbyen har betydet, at Amalia Montano Dahl og hendes kæreste har måttet opgive drømmen om at købe et hus for nu.

Den problemstilling er Amalia Montano Dahl ikke alene om, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, som er privatøkonom i Danske Bank.

- Det er svært at få lov til at købe nogle af de her i hvert fald større lejligheder, fordi man skal have rigtig mange penge med fra starten. Det er de færreste førstegangskøbere, som har nået at spare dem op, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det gør, at unge kan blive nødt til at gå på kompromis ved enten at bo til leje, vælge noget mindre eller helt opgive drømmen om at bo midt inde i storbyerne eller på Frederiksberg for eksempel, forklarer hun.

Sælgers marked

Som tallene er nu, er priserne på lejligheder højere end nogensinde.

Oveni det er der også færre boliger til salg. Det falder ud til sælgers fordel og ikke de unge førstegangkøberes.

- Det kan være godt, at boligudbuddet stiger løbende på samme måde, som det plejer at gøre. Men boligerne bliver bare revet væk meget, meget hurtigere, end vi har set tidligere, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Generelt kommer danskerne senere ind på boligmarkedet end tidligere, lyder én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik.

I 1998 var gennemsnitsalderen for førstegangskøbere således 37,6 år. To årtier senere, i 2018, var gennemsnitsalderen for førstegangskøbere steget til 39,6 år.

Ikke alle kan låne til boligen

Står man over for et boligkøb, er der en række krav, man som kommende husejer skal leve op til for at kunne låne til boligen.

Her spiller både størrelsen på ens indkomst og en eventuel opsparing en rolle for, hvor meget man kan låne for til at købe en bolig. Det har i sidste ende betydning for, hvor store ens månedlige boligudgifter er, og det er langt fra uvæsentligt, forklarer Danske Banks privatøkonom.

- Det gør en kæmpe forskel hvilket lån, man har, og hvordan man har indrettet sig. Problemet for nogle er bare, at det kan de ikke nødvendigvis selv få lov til at bestemme, siger Louise Aggerstrøm.

Hun peger på, at det er blandt de problemer, som unge førstegangskøbere løber ind i.

- Hvis du ikke har nok formue og ikke har en høj nok indkomst, så kan det blive svært overhovedet at komme igennem nåleøjet til at få lov til at gå ind på markedet, siger Louise Aggerstrøm.

Men reglerne er til for en grund, understreger hun.

Hvis priserne falder, og folk ikke afdrager på deres boliglån, ender de med at sidde for stramt. Sker det, og de ikke har opbygget nogen buffer - ekstra råderum - i deres økonomi, kan der ske det, som mange boligejere oplevede under finanskrisen, hvor de ikke havde råd til deres bolig.