3 måder, Danmark skaffer corona-pengene på
Hvordan skaffer man alle de milliarder, der skal bruges lige nu? Få svar på fire spørgsmål om hjælpepakkerne.
Tirsdag forsøger partierne på fjerde dag at få forhandlet en aftale på plads, der skal forlænge hjælpepakkerne til det pandemiramte erhvervsliv.
For virussen rammer alt fra hoteller og kiosker til koncertarrangører på pengepungen, og af den grund har Erhvervsstyrelsen indtil videre udbetalt knap 24,3 milliarder kroner i kompensationsordninger, mens Kulturministeriet i første omgang har afsat 2,4 milliarder kroner til samme formål.
Selv om de to beløb tilsammen svarer til prisen på en Storebæltsbro eller 27 gange årsløn til fodboldspilleren Lionel Messi, kommer regningen for coronavirussen til at blive meget højere.
Dels er der nemlig mange andre udgifter relateret til kampen mod coronavirussen, og dels er vi slet ikke færdige med at udbetale støtte.
På et pressemøde i weekenden fortalte finansminister Nicolai Wammen (S), at loftet for de forlængede ordninger ikke er fastsat.
Men hvordan skaffer man så mange penge? Og hvordan kan det give mening at optage så store lån?
TV 2 har allieret sig med Michael Svarer, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand, samt Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit, for at få svar på fire af de spørgsmål, der melder sig, når man taler hjælpepakker.
1) Hvor kommer pengene fra?
- Skattekroner og en konto i Nationalbanken
Alle statens udbetalinger sker fra statens konto i Nationalbanken. Det er også her, danskernes skatteindbetalinger lander.
Det offentlige er i forvejen "en stor omfordeling, hvor pengene flyder mellem os og staten", fortæller Troels Kromand Danielsen.
Og nogle af de penge, der flyder ud i hjælpepakkerne, kommer fra skatteindtægter. De udgør nemlig en del af de 176 milliarder kroner, staten har stående på sin konto i Nationalbanken. De penge finansierer en del af hjælpepakkerne.
Men fordi coronakrisen har ramt os så pludseligt og så voldsomt, kræver det mere end blot skattekroner og penge fra kontoen i Nationalbanken (der aldrig må være i overtræk) at dække hjælpepakkerne. Kontoen bruges nemlig også til meget andet, for eksempel offentlige lønninger.
De øvrige penge til hjælpepakkerne skaffes især på to andre måder:
- Skatkammerbeviser
Skatkammerbeviser er korte obligationer med løbetid på op til 12 måneder. Allerede i marts begyndte vi at skaffe penge på denne måde ved at sælge ekstra skatkammerbeviser til en samlet værdi på 1,3 milliarder kroner.
Staten bruger særligt denne lidt kortere finansiering til at dække de midlertidige udgifter i hjælpepakkerne som for eksempel udskydelser af moms- og skattebetalinger.
Men skatkammerbeviserne er heller ikke nok til at finansiere hjælpepakkerne.
- Statsobligationer
Statsobligationerne er den tredje og klart største post - Nationalbanken regner med i år at skaffe 50 milliarder mere end normalt på denne måde.
Nationalbanken låner penge ved at udstede to-årige, fem-årige, ti-årige eller 30-årige statsobligationer, der bliver købt af pensionskasser og banker fra Danmark, men i høj grad også i udlandet.
Og de danske statsobligationer er eftertragtede. Vi har en godt polstret økonomi og bliver vurderet som et af de lande, hvor risikoen for ikke at få betalt penge tilbage er så godt som nul. Derfor har Danmark den fineste kreditvurdering: AAA.
Renten på de danske statsobligationer er lav - faktisk negativ - og derfor er det billigt for staten at optage lån ad denne vej, fordi det stort set kun er selve lånet, der skal tilbagebetales.
2) Løber vi tør for penge på et tidspunkt?
Pengene er ikke uendelige, men der er "rigtig mange", og de rækker langt, siger begge eksperter. Selvom de ikke ser grund til bekymring, kan situationen blive mere alvorlig.
Hvis økonomien i samfundet "smelter helt sammen" - at folk bliver fyret og virksomhederne lukker - vil det påvirke den ellers velpolstrede, sunde økonomi, og de lige nu dybe lommer vil ikke længere være dybe nok.
Det samme gælder, hvis renterne på statsobligationerne stiger. Det kan de risikere, fordi vi skal forny statsobligationerne og lånene, når de udløber.
Hvis vores statsgæld er tilstrækkeligt stor, kommer der et punkt, hvor långiverne bliver nervøse, og renten, der løbende skal betales, stiger, og så kan en farlig gældsspiral gå i gang.
Hvornår balancen tipper, er svært at sige.
- Men vi er slet ikke i nærheden af at ramme grænsen, siger Michael Svarer.
3) Hvad betyder lånene på længere sigt?
Det er umuligt, at en sundhedskrise i coronavirus-skala ikke smitter af på økonomien. Men det betyder ikke nødvendigvis, at virussens aftryk på fremtidens økonomi bliver et voldsomt et af slagsen.
- I bedste tilfælde vil det være en træls gæld, men renten vil være så lav, at den går sin gang uden at få store konsekvenser, siger Michael Svarer.
Nogle vil måske mene, at det er logisk, at yngre generationer kommer til at betale dyrt for de enorme lån, vi tager lige nu, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, hvis man spørger Troels Kromand Danielsen.
- Jeg er ikke så bekymret for "en tabt generation", siger han.
Ifølge Troels Kromand Danielsen har de, der er på vej ud på eller netop kommet på arbejdsmarkedet, flere fordele:
- De har mange år foran sig på arbejdsmarkedet, så på den lange bane vil virussen ikke spille den store rolle for deres arbejdsliv. Der er intet, der tyder på, at eksempelvis finanskrisen har sat varige spor på det danske arbejdsmarked – heller ikke for dem, der var unge dengang. Men for folk, der er tæt på at trække sig tilbage, kan det være sværere at komme i job igen.
Kriser af forskellige størrelser er en del af udviklingen, og sammenlignet med den seneste - finanskrisen i 2008 - er vi faktisk bedre stillet, lyder det.
4) Er hjælpepakkerne den rigtige løsning?
Begge eksperter mener, at hjælpepakkerne er den rigtige måde at gribe en coronaramt økonomi an på.
Fordelen ved, at staten holder hånden under de virksomheder, der bliver ramt af pandemien, er, at den fungerer som en stødpude, der kan holde til mere, end mindre aktører kan. På den måde er strategien, at staten kan absorbere krisen på vegne af os alle sammen.
Håbet er, at økonomien relativt hurtigt kan komme tilbage på et højt niveau, fordi den ikke er "bombet helt i sænk", som Michael Svarer kalder det.
Og væksten kan være en del af løsningen på den gæld, der er optaget - for jo mere vi tjener, desto lettere er det at betale lånet tilbage.
- På den måde kan man vokse sig ud af et gældsproblem, siger Troels Kromand Danielsen.