- 'Money, money, money' sang ABBA. Normalt er økonomien det vigtigste for svingvælgerne, der kan afgøre præsidentvalget i USA.
USA valg 2020

Kan disse syv grafer afgøre valget? ”It’s the economy, stupid”

Donald Trump solgte sig selv som erhvervsmanden, der skulle redde den amerikanske økonomi. Men er det lykkedes? TV 2 tager dollartemperaturen.

Egentlig var det bare tre ord skrevet på et stykke papir og hængt op på en væg.

- "The economy, stupid", stod der.

Papiret med de tre ord på hang i hovedkvarteret for Bill Clintons valgkampagne op til det amerikanske valg i 1992, og ordene var udtænkt af James Carville, en af Clintons chefstrateger.

I dag er Carville 76 år gammel, og Bill Clinton har været ude af Det Hvide Hus i snart to årtier, men alligevel hænger sætningen stadig ved.

Den er med tiden vokset til ”It’s the economy, stupid”, men budskabet er det samme:

Økonomien kan afgøre præsidentvalg. En stærk økonomi er et godt argument for den siddende præsident. En skrantende økonomi er positivt for udfordreren.

Men hvordan står det egentlig til med økonomien i USA på tærsklen til det, der er blevet kaldt det vigtigste valg i en menneskealder? TV 2 forsøger gennem syv grafer og med hjælp fra flere eksperter at tegne et portræt af den amerikanske økonomi.

Beskæftigelsen: Et skrift frem og to tilbage

Millionvis af amerikanere mistede deres arbejde, da coronakrisen skyllede ind over landet. Siden har cirka halvdelen kommet i arbejde, men beskæftigelsen er fortsat markant lavere end inden krisen.

Det tog et årti at bygge beskæftigelsen op, men kun få uger at den rive ned.

Efter finanskrisens værste dage i 2009 steg antallet af personer på arbejdsmarkedet i USA næsten udelukkende op gennem 2010’erne. I februar i år var arbejdsstyrken vokset med godt 20 millioner personer sammenlignet med, da det var færrest i job. Samtidig var arbejdsløshedsprocenten dykket til et niveau, man ikke havde set i årtier.

Men så kom coronakrisen, samfundet blev sat på pause, og økonomien gik i stå.

I løbet af marts og april faldt antallet af personer i arbejde med mere end 22 millioner. Selvom cirka halvdelen af de tabte arbejdspladser er blevet skabt på ny, er der stadig millionvis af amerikanere, der står uden arbejde.

Ifølge Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker ved Danske Bank og følger den amerikanske økonomi tæt, er beskæftigelsen et af de vigtigste tal, man kan kigge på, hvis man vil tage temperaturen på USA's økonomi.

- Jobopsvinget var det længste i den amerikanske historie, men enormt mange jobs forsvandt på rekordtid med coronakrisen. I september var der fortsat 11 millioner færre i beskæftigelse sammenlignet med, hvad vi så i februar. Det siger meget om, hvor hårdt ramt den amerikanske økonomi egentlig er, siger Mikael Olai Milhøj.

Han peger desuden på, at sikkerhedsnettet for arbejdsløse i USA er markant anderledes end i Danmark, og at arbejdsløse i USA derfor typisk vil blive hårdere ramt.

- Politikerne lavede nogle hjælpepakker, som man må rose dem for. Men de har ikke kunnet blive enige om at forlænge dem, og mange amerikanere har derfor oplevet en stor tilbage i deres indkomst i år.

Forbrug: Økonomien er ikke nede under gulvbrædderne, men...

Amerikanernes forbrug er stadig lavere end inden coronakrisen.

Bruttonationalproduktet (BNP) bruges ofte som én samlet målestok for økonomien i et land, men denne gang er der en udfordring ved kun at kigge på det ene tal: Du kan få det til at vise lige dét, du vil.

Tager man udgangspunkt i bruttonationalproduktet for 2017, 2018 eller 2019 – mens Donald Trump har siddet i Det Hvides Hus – vil man se en opadgående tendens; en økonomi der vokser, og rekorder der bliver slået.

Men kigger man kun på tallene for første eller andet kvartal i 2020, vil du se en økonomi, der ikke bare lider – men som reelt er kørt ud over afgrunden.

Ifølge Derek Beach, der er USA-ekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kan de fleste valgresultater forudsiges ved at kigge på noget så simpelt som BNP i andet kvartal af et valgår.

Men på grund af coronakrisen er i år anderledes.

Der er folk, der har kunne få et job, fordi Trump har sagt ”America First”

Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker ved Danske Bank

Derfor mener Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank hellere, at man skal se på amerikaneres private forbrug. Tallene opdateres hver måned og kan i træskolængder bruges som et termometer for amerikanernes optimisme for den økonomiske fremtid:

Er man glad, bruger man flere penge. Er man bekymret, bruger man færre.

Som man kan se på grafen, er amerikaneres privatforbrug vokset støt de sidste år. Men med coronakrisen blev knap hver femte forbrugsdollar sparet væk, og trods massive hjælpepakker og store engangsudbetalinger til millionvis af amerikanere er privatforbruget fortsat lavere, end det var inden krisen.

Men sammenlignet med foråret er en del af forbruget kommet tilbage.

- Det er udtryk for, at økonomien ikke længere er helt nede under gulvbrædderne. Men den er heller ikke, hvor den var inden coronakrisen. Vi var midt i det længste opsving nogensinde, så vi er gået fra en rigtig god økonomisk situation til en dårlig økonomisk situation, siger Mikael Olai Milhøj.

Aktiemarkedet: Wall Street og Main Street

Wall Street og Main Street er blevet symboler på det bragende aktiemarked over for den haltende økonomi.

I amerikanske medier bliver der i øjeblikket skrevet om to næsten parallelle virkeligheder:

På den ene side er der Wall Street, der er gaden, hvor New York Stock Exchange ligger. Navnet bruges som udtryk for aktiemarkederne og hele den finansielle sektor i USA.

Modsætningen er Main Street, der betyder 'hovedgade', og som bruges som udtryk for den reelle økonomi.

Mens Main Street og Wall Street i høj grad har været filtret ind i hinanden i to af historiens største økonomiske kriser i USA – Depressionen i 1930’erne og Finanskrisen i slutningen af 2000’erne – har de næsten været adskilt under coronakrisen.

Nok tog aktierne et dyk i foråret, da USA ligesom resten af verden lukkede mere eller mindre ned. Men mens økonomier verden over sætter negative rekorder, er de fleste aktiemarkeder kommet tilbage – i hvert fald på overfladen – og det er ikke helt ligegyldigt for præsidentkampen, forklarer Derek Beach fra Aarhus Universitet:

- Nogle vælgere vægter bestemte ting højere end andre. Hvis du er på vej mod pension, synes du nok, at aktiemarkedet er ret interessant, fordi en stor del af din pension ligger i aktierne. Det er derfor noget, du dømmer præsidenten på, siger Derek Beach.

Når man kigger på aktiemarkedet, skal man desuden være opmærksom på, at nogle enkelte teknologiaktier har klaret sig særligt godt under krisen. Samtidig fylder de så meget i aktieindekserne, at de reelt kan skævvride billedet, mener Mikael Olai Milhøj.

Derfor kan billedet komme til at fremstå mere positivt, end det reelt er.

Derudover er der ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, en detalje ved hjælpepakkerne, som kan have haft en meget direkte påvirkning af aktiekurserne:

- Vi har set centralbankerne skubbe en masse penge ud til folk. Det har formodentligt skabt et pseudoopsving på aktiemarkederne. Nogle har tænkt: ”Hvad skal jeg næsten gøre med mine penge?”, og så har de sat dem i aktier. Det har skubbet priserne i vejret, siger Philipp Schröder.

Men for den store del af amerikanerne, der kun hører om nye aktierekorder, er det svært ikke at pege på aktiemarkedet som en udbredt vindersag for Donald Trump.

Lønnen: Kampen mod tyngdekraften

Den gennemsnitlige timeløn i USA er vokset støt. Men på grund af inflation er amerikanerne ikke som sådan blevet rigere, advarer den  upartisk tænketank Pew Research Center.

Når millionvis af amerikanere frem mod valget 3. november skal gøre op med sig selv, om de synes, det går godt eller dårligt mod økonomien, vil særligt to overvejelser fylde rigtig meget hos rigtig mange:

Har jeg et arbejde? Og hvor meget får jeg i løn?

- Det kan godt være, at Donald Trump ikke har leveret de økonomiske vækstrater eller det antal nye jobs, han lovede inden valget i 2016. Men hvis man er kommet i arbejde, eller hvis man har oplevet lønstigninger, tror jeg ikke, at ret mange vil tænke ud over egen næsetip, siger Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

Tal fra den upartiske tænketank The Economic Policy Institute viser, at det gennemsnitlige lønniveau i USA er steget stabilt det sidste år og således også med Donald Trump i Det Hvide Hus.

Men - for der er et men - for to år siden skrev en anden upartisk tænketank, Pew Research Center, at amerikanernes løn knap havde rykket sig gennem de sidste årtier, når man justerede for inflation. Nok var bundlinjen på amerikanernes lønsedlerne blevet større, men pengene var også blevet mindre værd, og derfor kunne man ikke nødvendigvis købe mere, end man havde kunnet for 30 eller 40 år siden.

Samtidig peger Mikael Olai Milhøj på, at der er sket en forskydning i det arbejde, som amerikanerne udfører. Traditionelt har industrisektoren været hjerteblod for amerikanerne og noget, der har sikret millionvis af amerikanere en god løn og et fint liv i middelklassen.

- Men i dag er der - lidt poppet sagt - nærmest flere bartendere end medarbejdere i industrien, siger Mikael Olai Milhøj.

Hvis økonomien var det eneste, der betød noget for svingvælgerne, ville Trump nok vinde valget

Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

Mens det er lykkedes Trump at få antallet af industrijobs i USA til at stige – en tendens der allerede eksisterede, inden han satte sig i Det Hvide Hus – er antallet af personer, der arbejder på restauranter, caféer og barer også vokset voldsomt.

Typisk er det dårligere betalt arbejde end i industrien, og derfor er det ifølge Mikael Olai Milhøj en væsentlig tendens, man har set de seneste ti år – også under Donald Trump.

- Trump har ikke kunne vende tyngdekraften på arbejdsmarkedet eller skabe millionvis af nye arbejdspladser i industrien. Der er jobs, der er forsvundet for altid, og det forklarer, hvorfor mange amerikanere, der tidligere var i middelklassen, føler sig trådt på, siger Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

Produktivitet: Statistikken, som ikke engang professoren forstår

USA er ét af verdens mest produktive lande. Det kan dog indimellem undre, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

For professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder er det altid lidt et paradoks at komme til USA.

- Når man kigger på statistik for produktivitet, er USA altid med helt i toppen. Men når jeg træder ud af flyet derhenne, står der en masse mennesker og laver ingenting. ”Hvordan kan det her være et af de mest produktive lande i verden?”, tænker man. Men det er det, fortæller Philipp Schröder og peger selv på en del af svaret:

USA’s evne til at tiltrække og uddanne de mest talentfulde fra hele verden.

Generelt set er uddannelsessystemet i USA ikke noget at råbe hurra for, fortæller Philipp Schröder. Men de bedste og klogeste hoveder er så langt foran, at de kan trække hele gennemsnittet op. Det drejer sig ikke mindst om teknologivirksomhederne.

- Der er forskel på, om folk udvikler noget enormt kompliceret software, eller om de står i supermarkedet og pakker ens indkøbsvare ned i en pose. Når man kigger først på beskæftigelsen og derefter, hvor produktiv den er, får man en idé om, hvor mange muskler der er i et lands økonomi, siger Philipp Schröder.

Handelsbalance: Krigen mod Kina

- Det er det største tyveri i historien. Sådan har Donald Trump betegnet samhandlen mellem Kina og USA.

- Det er det største tyveri i historien.

Sådan lød det tilbage i foråret 2016 fra Donald Trump om amerikanerens samhandel med Kina. Gennem årtier var handelsunderskuddet vokset – amerikanerne købte for langt flere penge i Kina, end kinesere købte for i USA.

Derfor erklærede Donald Trump handelskrig mod Kina og indførte blandt andet straftold på en række kinesiske varer, når de kom ind i USA. Kineserne svarede igen med lignende metoder, og mens eksperter advarede om, at det kunne føre til tab af velstand i begge lande, fortsatte de økonomiske sammenstød.

Sidste år udgav en række forskere fra den prestigefyldte Columbia Business School en artikel, hvor de fokuserede på omkostningerne af handelskrigen.

Her konkluderede de blandt andet, at den amerikanske økonomi gik glip af et milliardbeløb på grund af handelsbarriererne - og at det særligt er områder, som hovedsageligt er republikanske højborge, der er blevet hårdest ramt af handelskrigen.

Årsagen er, at handelspartnere som Kina mest er gået efter sektorer inden for landbruget.

Men efter flere handelsaftaler med Kina er det faktisk lykkedes Donald Trump at vende udviklingen i den amerikanske og kinesiske samhandel. I 2019 blev forskellen mellem eksport og import mindre, end den havde været året inden, og i de første otte måneder af 2020 er tendensen gået samme vej.

Ifølge Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank er der to måder at anskue den udvikling på:

- På et overordnet plan kan man sige, at handelskrigen med Kina har været med til at bremse økonomien i en periode. Men man skal også huske på, at der er vindere og tabere på et menneskeligt plan ved sådan en handelskrig her. Der er også folk, der har kunne få et job, fordi Trump har sagt ”America First”. Det vil være et plus for ham.

- It's Covid, stupid!

Stemme.

Den amerikanske økonomi er i særklasse den største og vigtigste i verden.

Ifølge tal fra Verdensbanken var den amerikanske økonomi målt på bruttonationalprodukt (BNP) cirka en halv gang større end den kinesiske sidste år.

Den japanske økonomi var fire gange mindre end den amerikanske, og den tyske kunne mange gange op med mere end fem, uden at den ville blive lige så stor som den amerikanske.

- Når den amerikanske økonomi nyser, bliver hele verden forkølet, som et ordsprog siger.

Der findes derfor også flere nøgletal, man kunne kigge på:

  • Den amerikanske statsgæld der er fortsat med at stige de seneste år, og som er vokset kraftigt under coronakrisen. En gæld som Trump ellers havde lovet at nedbringe som præsident.
  • Den såkaldte ”approval rating” på økonomien, der viser, at godt halvdelen af amerikanerne er tilfredse med Trumps håndtering af økonomien.
  • Forbrugertilliden der viser, at republikanske forbrugere har langt mere tillid til økonomien end demokratiske forbrugere har det.
  • At andelen af fattige amerikanere er faldet til 10,5 procent, hvilket er det laveste niveau, siden man begyndte at lave målingerne i 1959.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget.

Derek Beach, der er USA-ekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på, at økonomien traditionelt har været den vigtigste komponent, når svingvælgere har besluttet, hvor de skulle sætte deres kryds.

Men i flere nye vælgerundersøgelser er økonomien blevet skubbet af tronen som den vigtigste dagsorden.

I september sagde 29 procent af vælgernes, at coronasituationen var det vigtigste tema under valget for dem.

Kun 19 procent svarede økonomien.

Ifølge Derek Beach kan det skifte i vælgernes fokus ende med at blive udslagsgivende på valgdagen:

- Hvis økonomien var det eneste, der betød noget for svingvælgerne, ville Trump nok vinde valget. I hvert fald når man kiggede på hele billedet. Men vi kan se, at det ikke kun er økonomien, der driver vælgerne den her gang.

- Normalt siger vi jo ”It’s the economy, stupid”. Men i år skulle man måske hellere sige: ”It’s covid, stupid!”.