Business

K1, K2 og K3 bliver droppet – nu skal boligkøbere vænne sig til et helt nyt system

Det nye farvesystem skal gøre det lettere at få et overblik over, hvor hurtigt de forskellige skader i boligen skal ordnes. Christoffer Laursen Hald / TV 2

Det giver ingen mening at ændre på et system, der fungerer, lyder kritikken fra de byggesagkyndige.

Boligkøbere over hele landet har igennem årtier læst tilstandsrapporter, som har været for kringlede, mener Sikkerhedsstyrelsen.

Men det stopper 1. oktober.

Her bliver de gamle tilstandsrapporter nemlig erstattet af et nyt system, som skal gøre det lettere og mere overskueligt for både købere og sælgere.

Blandt andet kan huskøbere vinke farvel til de klassiske K1, K2 og K3-betegnelser, som i stedet bliver erstattet med farver.

- Med det nye system får forbrugerne en mere præcis varedeklaration, som er lettere at forstå, navigere og lægge budget efter, end det nuværende system kunne tilbyde, udtaler kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Rød, gul, grå, sort

I modsætning til det gamle system, skal det nye farvesystem gøre det lettere at få et overblik over, hvor hurtigt de forskellige skader i boligen skal ordnes.

Fremover bliver kritiske skader, som straks skal udbedres, markeret med rødt i tilstandsrapporterne. Alvorlige skader, der nok skal udbedres, men godt kan vente et par år, markeres med gult, mens mindre alvorlige skader bliver markeret med gråt.

Skader, der skal undersøges nærmere, bliver markeret med sort.

På den måde skal boligkøberne bedre kunne få et overblik over deres økonomi på den lange bane, mener Sikkerhedsstyrelsen.

Herunder kan du se det nye karaktersystem:

Tilstandsrapport

Uforståelige fagudtryk

Og så skal sproget i rapporten være til at forstå.

Indtil nu har det ifølge Sikkerhedsstyrelsen været for meget op til den enkelte byggesagkyndige at beskrive skaderne på en bygning. Derfor er der blevet brugt for mange fagudtryk og forkortelser, som købere og sælgere ikke har kendt til.

Med det nye system skal de i stedet bruge standardbeskrivelser, som er lettere at forstå, og som skal gøre det lettere at sammenligne forskellige huse. Derudover stiger antallet af mulige skadeskategorier.

Fakta om tilstandsrapporter

Hvad er en tilstandsrapport?

Når man køber en bolig, skal man have lavet en tilstandsrapport, for at man kan tegne en ejerskifteforsikring.

Tilstandsrapporten bliver lavet af en bygningssagkyndig, som først gennemgår et huseftersyn, og derefter udfylder rapporten, hvor den bygningssagkyndige blandt andet giver husets skader karakterer.

De nuværende karakterer gives efter K1, K2 og K3-skalaen, som bliver erstattet fra 1. oktober.

Hvad er K1 K2 og K3?

Det er det nuværende karaktersystem, som beskriver bygningsdelenes tilstande i en bolig.

K1 betyder, at det er mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.

K2 betyder alvorlige skader, som inden for overskuelig tid vil medføre svigt af bygningsdelens funktion, men ikke vil skade andre bygningsdele.

K3 er kritiske skader, som inden for overskuelig tid vil medføre svigt af bygningsdelens funktion og kan skade andre bygningsdele.

Brancheforening forstår det ikke

Hos de byggesagkyndiges brancheforening, Bfbe, er de dog ikke tilhængere af det nye system.

- Der er jo ikke noget galt i at lave systemet om, hvis det ikke fungerer. Men grundlæggende set fungerer det jo. If it ain’t broken, don’t fix it (Hvis det ikke er gået i stykker, så lad være med at reparere det, red.).

Sådan lyder det fra direktøren i Bfbe, Bjørn B. Christiansen.

Han fortæller, at brancheforeningen længe har advaret mod at indføre de ny tilstandsrapporter, som de mener indebærer en stor risiko for flere fejl og store omkostninger forbundet med overgangen til det nye system.

- Én ting er, at man putter farver på og gør det mere lækkert. Men at man ændrer karaktersystemet, og at staten overtager al it-udvikling fra virksomhederne, det er det, vi kritiserer, siger han.

Lav fejlprocent

De gamle tilstandsrapporter har eksisteret i præcis 25 år, og i dag er fejlprocenten i rapporterne helt nede på 2 til 4 procent, fortæller Bjørn B. Christiansen.

- Der har aldrig været så få fejl i tilstandsrapporterne, og der har aldrig været så lidt kritik af det – så det er på den absolutte top, vi laver det hele om. Den risiko forstår jeg ikke, at man vil løbe, siger han.

Sikkerhedsstyrelsen afviser dog, at det nye system medfører en større risiko for fejl:

- Når man indfører et nyt it-system, kræver det en omstilling hos dem, der skal anvende systemet. De vil skulle lære nye formuleringer i skadesbeskrivelser og nye vurderingssymboler at kende. Vi gør alt i vores magt for at klæde dem godt på til det, skriver kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen til TV 2.