Her er Nationalbankens dom over økonomien
Coronapandemien har været historisk hård ved økonomien. Men det går alligevel bedre end frygtet.
Stor frygt og endnu større usikkerhed.
Sådan kunne mange økonomiske prognoser fra foråret opsummeres.
Siden er der kommet lidt mere vished over situationen, og onsdag har Nationalbanken fremlagt sin analyse over, hvordan Danmarks økonomi egentlig har det – og hvor vi er på vej hen - efter et halvt år med corona.
TV 2 har herunder samlet Nationalbankens vurdering, der både byder på optimisme og flere mørke skyer.
Bruttonationalprodukt (BNP)
BNP bruges typisk som én samlet måleenhed for økonomien. Nationalbanken forventer, at Danmarks BNP vil falde med 3,6 procent i år, men stige med det samme i 2021.
I den seneste prognose fra foråret anslog Nationalbanken, at vi stod over for et BNP-fald på 4,1 procent. Andre prognoser har været endnu mere dystre.
Selvom et fald i den samlede økonomi på 3,6 procent måske ikke lyder af meget, er der faktisk tale om en historisk hård krise. Siden 1970 har der kun været ét år, der var hårdere for økonomien. Det var i 2009, Finanskrisens værste år, hvor den danske BNP skrumpede med 4,9 procent.
Nationalbanken skriver sammenfattende, at der er udsigt til ”moderat lavkonjunktur det næste års tid”.
Arbejdsmarkedet
Da coronakrisen skyllede ind over landet i foråret, og meget blev lukket ned, steg antallet af ledige med rekordfart. Op mod en kvart million danskere har været hjemsendt på den såkaldte lønkompensationsordning, og arbejdsmarkedet var tidligt i krisen et af de helt store fokuspunkter.
Ifølge Nationalbanken er situationen forbedret hen over sommeren, og selvom lønkompensationsordningen er blevet udfaset, har det ikke haft nogen betydelig effekt på antallet af ledige.
Alligevel forventer Nationalbanken, at antallet af ledige de kommende år vil være højere, end det var før krisen. Her er deres prognose for antallet af ledige i 2020, 2021 og 2022 sammenlignet med 2019:
- 2019: 104.000 ledige.
- 2020: 141.000 ledige
- 2021: 139.000 ledige
- 2022: 131.000 ledige.
- Ledigheden er fortsat høj, og restriktionerne i nogle brancher kan betyde, at mange må finde arbejde i andre brancher, end de kom fra, skriver Nationalbanken i sin analyse.
Boligmarkedet
Vi stod ikke over for en nedsmeltning på boligmarkedet, men dog en mindre katastrofe.
Sådan lød vurderingen i foråret, men et halvt år inde i coronakrisen er Nationalbanken væsentligt mere optimistisk. Ifølge prognosen kommer boligpriserne til at stige med 1,6 procent i år og nogenlunde det samme næste år.
I 2022 forventer Nationalbanken en prisstigning på mere end tre procent, hvilket er på niveau med den prisudvikling, vi så sidste år.
Normalt vil en økonomisk krise have direkte betydning på boligmarkedet, fordi den går ud over folks privatøkonomi og dermed deres købelyst og -vilje. Men Nationalbanken vurderer, at de forskellige hjælpepakker har holdt hånden under økonomien, og at det har været positivt for boligmarkedet.
Samtidig har de historisk lave renter haft betydning for prisstigningen. Når man skal betale mindre i rente, kan man – lidt karikeret – betale mere i afdrag og derfor låne flere penge.
Danskernes forbrug
Det er ikke ligegyldigt for den samlede økonomi, hvor mange penge, vi hver især bruger.
Nationalbanken vurderer, at danskernes samlede privatforbrug falder med 2,8 procent i år, men stiger med syv procent i 2021. Opsvinget af den samlede økonomi skal blandt andet drives af danskernes forbrug, der allerede nu er tilbage på niveau med tiden før coronarestriktionerne blev indført.
Igen peger Nationalbanken på hjælpepakkerne som én faktor bag, at danskerne stadig har lyst til at bruge penge. En anden er, at vi havde en sund økonomi inden coronakrisen. Derudover vil de indefrosne feriepenge, man kan få udbetalt delvist i oktober, give et løft til forbruget.
- Muligheden for at få udbetalt indefrosne feriepenge ventes i løbet af efteråret at bidrage til at øge det private forbrug med samlet set 14 milliarder kroner, lyder vurderingen.
Global økonomi og eksport
En anseelig del af den danske økonomi er bundet op på eksportsektoren og vores handel med udlandet. Ifølge Nationalbanken har der hen over sommeren været en ”betydelig genopretning” i den globale økonomi efter et historisk stort fald.
Omvendt er forventningen, at den resterende genopretning for at indhente alt det tabte vil gå langsommere.
- Det lægger en dæmper på udviklingen i dansk eksport i den kommende tid, skriver Nationalbanken.
De peger også på, at det vil få en direkte betydning for, hvordan den danske økonomi udvikler sig.
I alt faldt Danmarks eksport til udlandet med 14,1 procent i andet kvartal af 2020. Det er, ifølge Nationalbanken, mindre end den samlede verdenshandel. Det skyldes, at en stor del af vores eksport består af medicin og fødevarer, som folk stadig køber, trods krisen.
Usikkerheden
Grundlæggende er der to ubekendte faktorer, der kan få stor betydning for økonomien:
Hvor mange nye smittetilfælde af corona vil vi se over den kommende tid?
Og hvornår kommer der en vaccine?
- Risikobilledet er især præget af muligheden for en genopblussen af pandemien med betydelige smittehæmmende tiltag og eventuelt mere permanente adfærdsændringer, skriver Nationalbanken, og advarer om, at det vil føre til et nyt tilbageslag for økonomien, hvis smitten genopblusser i samfundet.
Omvendt er der dog også mulighed for, at det kommer til at gå bedre end antaget. Det gælder især, hvis der hurtigt udvikles en effektiv vaccine, behandling eller hurtig test, som gør at økonomien i ind- og udlandet kan genåbnes fuldstændig.