Sommerhussalget sætter igen rekord

Det rekordhøje salg kommer dog næppe til at fortsætte, siger boligøkonom.

Danskerne har under coronakrisen købt sommerhuse som aldrig før, og nu slår salget igen rekorder.

På årets første otte måneder blev der solgt næsten 11.000 sommerhuse og fritidsboliger, og dermed har salget af sommerhuse allerede nu overgået salget i hele 2019. Det viser nye tal fra Boligsiden. Allerede nu er 2020 det år i det seneste årti, hvor der er blevet solgt flest sommerhuse.

Ifølge Mira Lie Nielsen, som er boligøkonom hos Nykredit, er det helt tydeligt, at danskerne for alvor fik øjnene op for fordelene ved sommerhuse under coronanedlukningen i foråret.

- Der var allerede godt gang i sommerhussalget, og sĂĄ kom corona, siger hun til TV 2.

I bĂĄde maj og juni steg salget af sommerhuse eksplosivt, da danskerne mĂĄtte vinke farvel til sommerens rejseplaner.

Især har nogle af de billigere sommerhuse nær de større byer oplevet en stor stigning i efterspørgslen, fortæller boligøkonomen.

Modsat den store stigning i efterspørgslen har udbuddet været meget lavt. Mange af dem, som allerede havde et sommerhus i forvejen, har valgt at holde fast i det under coronakrisen.

Når der alligevel er solgt rekordmange sommerhuse, skyldes det, at der lå en masse huse derude, som tidligere var næsten "usælgelige", forklarer Mira Lie Nielsen.

- Der er mange omrĂĄder, hvor husene har ligget til salg i ĂĄrevis. Mange af dem er sĂĄ blevet solgt nu, siger hun.

Derfor er priserne på sommerhuse også steget, fordi der har været større rift om de huse, der er, forklarer Mira Lie Nielsen.

På landsplan er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sommerhuse steget med mere end 8 procent siden januar. I visse dele af landet har der dog været endnu større stigninger.

Rekordlavt udbud i maj

Allerede i april, mĂĄneden efter at landet lukkede ned, begyndte salget af sommerhuse at slĂĄ rekorder.

I maj nåede udbuddet af sommerhuse et rekordlavt niveau – ikke siden 2010 havde så få sommerhuse været til salg.

Men nu begynder udbuddet så småt at stige igen, og efterspørgslen ser ud til at falde til et mere normalt niveau, fortæller Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

Luften er dog ikke gĂĄet helt ud af ballonen endnu. I august blev der stadig solgt 25 procent flere sommerhuse end samme mĂĄned sidste ĂĄr.

- Min analyse er, at sommerhussalget fortsat ligger i overhalingsbanen. Men farten er sænket, siger Mira Lie Nielsen.

Grænser for sommerhussalget

Hun forventer derfor heller ikke, at de rekordhøje salgstal vil fortsætte igennem efteråret. Heller ikke hvis vi oplever en ny bølge af coronasmitte.

- Det kan godt være, at der kommer nogle skvulp, men jeg tror, at mange dem, der har haft lyst og mulighed for det, har købt i sommer, siger Mira Lie Nielsen.

I stedet forventer hun mere normale tilstande pĂĄ sommerhusmarkedet de kommende mĂĄneder:

- Der er jo også grænser for, hvor mange der kan købe et sommerhus i Danmark, trods alt.