Business

Nu kan du tanke CO2-kompenseret benzin, men træerne vokser ikke ind i himlen

Selvom træer optager CO2, når de vokser, er skovrejsning ikke holdbart som klimakompensation, mener eksperter.  TV 2 Grafik / Christoffer Laursen Hald

Selvom direktøren for de danske Shell-stationer er bevidst om problemerne, garanterer han, at CO2-kompensationen rent faktisk finder sted.

Vil du købe kompensation for den CO2, din bil udleder? Det spørgsmål kan bilister nu tage stilling til, inden de fylder brændstof på tanken.

Fra mandag kan kunder på Shells 232 danske tankstationer nemlig tilmelde sig en ordning, hvor de mod en ekstrabetaling støtter certificerede skov- og naturbevarelsesprojekter i blandt andet Peru og Indonesien, hver gang de tanker.

Selvom klimakompensationen er certificeret, er der gang på gang eksempler på, at det er problematisk

Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi og næstformand i Klimarådet

Ifølge direktør i DCC Energi, som driver de danske Shell-stationer, Søren Møller Maretti sikrer støtten, at brændstoffets CO2-udledning fjernes fra jordens atmosfære.

- Vi ved jo, hvor meget CO2 en liter benzin eller diesel udleder, fra råolien udvindes, til den forbrændes. Og så sørger vi for, at den samme mængde bliver kompenseret igen via CO2-kreditter, siger han.

Men ifølge to miljøeksperter er regnskabet ikke helt så simpelt.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Når man udvinder og forbrænder fossile brændstoffer, flyttes store mængder CO2 nemlig fra jordens undergrund og op i jordens atmosfære.

Og selvom noget af det optages igen af voksende træer, ville det stadig være langt bedre for klimaet, hvis det aldrig blev pumpet op, forklarer Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet:

- Træer optager CO2, mens de vokser, men de vokser ikke ind i himlen. Ligesom mennesker vokser træer og skove hurtigt i starten af deres liv, og så stilner det af.

Sådan optager træer CO2

Når træer vokser, foregår det ved hjælp af en proces kaldet fotosyntese.

Her optager træet CO2, som ved hjælp af solens energi forbindes med vand og næringssalte fra jorden for at producere alle de stoffer, træet består af.

Når træet dør, formulder det, og CO2'en frigives igen til atmosfæren og lagres i et vist omfang i jorden. 

Når først en sund og bæredygtig skov er vokset frem, er CO2-indholdet derfor stort set konstant. Og vil man blive ved med at fjerne CO2 fra atmosfæren, bliver man nødt til at plante flere og flere træer.

Men selvom Vivian Kvist Johannsen generelt er glad for, at der kommer mere skov, mener hun ikke, at det ikke en holdbar løsning at kompensere sig ud af vores benzinforbrug ved at plante træer.

- Problemet er, at vi løber tør for areal, vi kan plante træer på. Og selvom vi plantede træer alle steder, der var plads til det, ville vi stadig ikke kunne fjerne alt det CO2, vi udleder.

Samtidig er det svært at stille en garanti for, at skovrejsningen rent faktisk fører til mindre CO2 i atmosfæren.

Svært at dokumentere en effekt

Selvom klimakompensationen foregår ved at købe såkaldte klimakreditter af certificerede miljøprojekter, er det ikke en garanti for, at det fører til en reel CO2-reduktion.

Det forklarer Jette Bredahl Jacobsen, som er professor i miljø- og ressourceøkonomi og næstformand i Klimarådet:

- Udfordringen ved de her kreditsystemer er, at for rent faktisk at ændre noget, skal man jo kunne sandsynliggøre, at træerne aldrig var blevet plantet, hvis ikke man havde støttet projektet. Og det kan være svært i praksis.

I den internationale klimapagt - Parisaftalen - har næsten alle verdens lande nemlig forpligtet sig til at reducere deres udledning af drivhusgasser med en vis andel.

Men planter private organisationer for eksempel træer i udviklingslande, risikerer man, at værtslandet regner det ekstra CO2-optag med i sit eget klimaregnskab og i stedet sløjfer nogle af sine egne initiativer.

Derudover kan det være svært at kontrollere, om skovrejsning rent faktisk fører til mere skov.

- Projekterne her bruger jord, og det er der ikke uendelig meget af. Derfor er det vigtigt at se på, om det presser nogle mennesker til at dyrke andre områder som for eksempel var oprindelig skov inden, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor bliver selv de certificerede klimakreditter ifølge miljøprofessoren også kritiseret igen og igen.

Stadig bedre end ingenting

På trods af kritikken står direktøren for de danske Shell-stationer fast på, at det nye klimakompenserede brændstof er til at stole på.

- Jeg vil klart mene, at vi kan garantere, at CO2-udledningen også kompenseres i virkeligheden. Det er jo netop det, de her anerkendte certificeringsstandarter står inde for, siger Søren Møller Maretti.

Han fremhæver blandt andet, at blandt andre Verdensnaturfonden for nyligt har investeret i lignende projekter. Men samtidig er direktøren bevidst om, at der kan være faldgruber ved klimakompensationen.

- Vi har selvfølgelig været bevidste om de problemstillinger, der har været. Netop derfor er vi gået efter projekter med den højest mulige troværdighed.

Både Vivian Kvist Johannsen og Jette Bredahl Jacobsen understreger da også, at støtte til beplantning og bevaring af skove er langt bedre for klimaet end at gøre ingenting.

Men vil man virkelig køre mere CO2-neutralt, peger de begge på en langt mere effektiv løsning.

- Det ville være bedre at købe en elbil. For selvom klimakompensationen er certificeret, er der gang på gang eksempler på, at det er problematisk, slutter Jette Bredahl Jacobsen.