Vi stod overfor historiens største krise - sådan har økonomien det i dag
Da landet lukkede ned, gik boligpriserne op. Men hvordan ser resten af Danmarks økonomi ud i dag?
Hun sagde det allerede i de første sekunder, Mette Frederiksen:
- Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.
Fredag er det et halvt år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et historisk pressemøde lukkede Danmark delvist ned, og vores hverdag blev drastisk forandret.
Siden har butikker, restauranter og storcentre været lukket ved tvang, tusindvis har mistet deres job, og endnu flere har været hjemsendt på statens regning. Undervejs har man talt om ”et af de sorteste kapitler i dansk økonomis historie” - om en historisk dyk og dyb krise.
Men også om medvind, om optimisme og en samfundsøkonomi, der stod klar til at modtage tæskene uden at blive slået i gulvet.
- I starten af april troede vi, at det ville blive som finanskrisen. Men bunden har ikke været så dyb, som vi frygtede, for forudsætningerne var langt bedre den her gang, siger tidligere overvismand Michael Svarer.
Han får opbakning af Nykredits cheføkonom Troels Kromand Danielsen. I krisens første måneder talte man om såkaldte V-, U- og L-scenarier, der viste, hvordan kurven for økonomiens tilstand kunne tage form. V’et indikerede en hurtig tilbagevenden til det, vi kendte før coronakrisen. U’et var lidt mere langtrukkent, og i L-scenariet tog økonomien varig skade.
I dag er det dog et helt andet symbol, økonomerne bruger til at beskrive udviklingen i Danmark.
- Vi startede nok i et V-scenarie. Men lige nu minder det mere om Nikes logo, siger Troels Kromand Danielsen og understreger, at vi stadig er i dårligere økonomisk form, end vi var inden nedlukningen.
Men hvordan har de enkelte dele af økonomien egentlig klaret sig det seneste halve år? TV 2 tegner her et portræt af en økonomi, der i seks måneder har været i knæ, men ikke er klar til at overgive sig.
Arbejdsløsheden steg med rekordfart
Arbejdsløsheden steg historisk hurtigt, da landet lukkede ned.
Efter seks uger var antallet af ledige steget med 45.000 personer, og det skabte frygt for, at krisen ville føre til et historisk sammenbrud på jobmarkedet.
Men henover sommeren stilnede jobkrisen af, og over de seneste uger er det samlede antal ledige faldet.
For Frederik Imer Pedersen, der er cheføkonom i fagforeningen 3F, tyder det på, at det værste er overstået.
- Tager man den samlede temperatur, er vi gået fra noget, som var meget koldt – nærmest permafrost - til noget, der er ved at tø op, siger han.
Cheføkonomen mener, at de økonomiske hjælpepakker har holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser i Danmark.
- Det gik jo ekstremt hurtigt - meget hurtigere end under finanskrisen - men vi er slet ikke kommet op på det niveau. Selvom det er slemt, kunne det have været meget værre, siger Frederik Imer Pedersen.
Selvom han glæder sig over, at ledigheden falder i øjeblikket, advarer han samtidig om, at krisen stadig lurer lige under overfladen. Det er særligt eksportsektoren, der beskæftiger 800.000 personer i Danmark, der bliver det store spørgsmålstegn i den kommende tid.
***
Rajan Kunz Sakaria
Har mistet sit arbejde i rejsebranchen
- Det er noget af en omvæltning. Specielt når det kom som et lyn fra en klar himmel.
- Man kommer jo derud, hvor man må gå ned til de helt basale behov og finde ud af, hvad man skal bruge til at leve for om måneden - ingen luksus, skære ned på alt, hvad der er af abonnementer og så videre, bare for at overleve.
- Først måtte jeg indse, at rejsebranchen ikke kommer op at køre igen. Jeg blev så enig med mig selv om at komme videre, for man skal jo overleve.
- Jeg har altid været interesseret i at komme ud og blive vagt, og fik så overbevist jobcentret om, at en vagtuddannelse var en god idé. Så nu er jeg gået i gang med vagtuddannelsen, som jeg afslutter her om to uger.
**
Boligmarkedet har været en positiv overraskelse
Da coronaen ramte Danmark, lød de værste profetier, at boligmarkedet stod over for en mindre katastrofe. Men sådan er det ikke gået.
- Boligmarkedet har været en positiv overraskelse. Der er fart på markedet, og der var ikke mange økonomer eller ejendomsmæglere, som troede på, at det ville klare sig så godt, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.
Hun har tidligere spået et fald på omtrent fem procent i priserne, men henover sommeren blev der sat nye boligrekorder på stribe.
- Der er flere forklaringer, men en af de store er nok, at markedet var i balance, da krisen ramte. Og så har man været god til at holde renterne nede, mens de store hjælpepakker har holdt hånden under økonomien, siger boligøkonomen.
***
Julie Pauch Nymark, studerende
Købte sommerhus med sin kæreste i maj.
- Inden coronakrisen ramte, havde min kæreste og jeg gået med tanker om at købe et sommerhus. Men corona var det, der skubbede på.
- Lige pludselig sad man isoleret derhjemme og manglede plads og luft omkring sig, og så gav det god mening at købe et sommerhus. Vi købte det i maj, så vi har et sted at tage hen, hvis der kommer en bølge to.
- Vi var ikke så kritiske overfor, at vi købte sommerhus i en krisetid, for vi har en forholdsvis god og stabil økonomi. Vi så det også som et godt tidspunkt at komme ind på sommerhusmarkedet, for priserne kunne gå begge veje.
**
Også Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter, spåede i foråret, at boligmarkedet gik en svær tid i møde. Han peger på, at boligpriserne er faldet svagt for enfamilieshuse i 2020, når man korrigerer for sæsonudsving.
Alligevel er han i dag mere optimistisk på boligmarkedets vegne.
- I den indledende del af coronakrisen har boligmarkedet klaret sig forholdsvis godt, men selvfølgelig må vi vente og se, om der kommer nye nedlukninger og stigende ledighed.
Både Curt Lilliegren og Lise Nytoft Bergmann understreger, at boligmarkedet normalt følger arbejdsmarkedet. Derudover plejer markedet at sænke farten i efteråret, og samtidig ulmer nervøsiteten stadig for, hvordan udfasningen af hjælpepakkerne kommer til at påvirke salget.
Derfor forventer Lise Nytoft Bergmann også et svagt fald i resten af 2020 – medmindre situationen forværres.
- Stiger renten mere end forventet, eller bliver sundhedssituationen værre, kan boligmarkedet få mere blæst og dramatik, end prognosen forudser lige nu, siger Lise Nytoft Bergmann.
Gør-det-selv-butikker har haft kronede dage
Knap havde Mette Frederiksen nået at sige, at man ikke skulle gå ud og hamstre toiletpapir eller rugbrød, før der opstod køer i supermarkederne landet over.
Men så faldt forbruget.
I løbet af de følgende uger forsvandt op mod en tredjedel af danskernes løse forbrug, mens restauranter, frisører, storcentre og tøjbutikker blev tvunget til at lukke ned. Eksperterne talte om en udbudskrise, hvor problemet ikke var, at danskerne manglede penge - de manglede steder at bruge dem.
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom hos Danske Bank, fik det folk til at bruge deres penge på andre ting:
- Gør-det-selv-butikker har haft kronede dage under corona. Det kan skyldes, at man har haft tid til at kaste sig ud i projekter, og det kan også skyldes, at det er gået op for én, at ens behov kan ændre sig, siger hun.
Blødende rejsebranche
Også inden for internethandel har man kunnet mærke, at danskerne bruger deres penge lidt anderledes. Ifølge tal fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) bliver der i år brugt fem procent flere penge online.
Det er særligt de ældre, som begyndte at handle fra computeren og mobilen, fortæller Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH:
- De ældre er blevet presset over på nettet, men de ser ud til at blive. Til forskel fra de unge, er det en målgruppe, der har flere penge, siger han.
Selvom en stigning på fem procent ikke lyder af meget, er det faktisk en stor fremgang, mener Niels Ralund.
Tallet skal nemlig ses i lyset af, at rejser normalt udgør omkring en tredjedel af danskernes onlineforbrug. Men på grund af rejserestriktioner og usikkerhed er rejseforbruget raslet ned i år.
Et af verdens bedste aktiemarkeder?
Den 19. februar var en festdag for det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, der satte ny prisrekord.
Men kort efter var en fjerdedel af al dets værdi væk.
Allerede inden pressemødet 11. marts begyndte de danske aktier at reagere på virussen, der netop var nået til Europa - og i slutningen af marts nåede aktiekurserne deres lavpunkt.
Men så vendte stemningen.
I dag har det danske C25-indeks overgået rekorden fra februar med længder, og ifølge chefaktieanalytiker ved Alm. Brand Michael Friis Jørgensen skyldes det ikke mindst, at aktionærerne tidligt kunne se, at de europæiske regeringer og centralbanker stod klar til at reagere.
– Aktiemarkedet får de her signaler om, at de faktisk gør alt, hvad de kan for, at det her ikke bliver en økonomisk katastrofe, fortæller Michael Friis Jørgensen.
Robust dansk aktiemarked
C25-indekset består i høj grad af såkaldte defensive eller robuste aktier, såsom vores medicinalvirksomheder, som klarer sig godt under krisetider.
Derfor har det danske aktiemarked haft en stor fordel under coronakrisen sammenlignet med andre lande, fortæller chefaktieanalytikeren.
- Vi er et af de bedste markeder i verden til at klare os igennem sådan noget her, siger Michael Friis Jørgensen.
- Vi kender ikke scenariet uden hjælpepakker
Dyrt, men nødvendigt.
Sådan kan man kort opsummere tidligere økonomisk overvismand Michael Svarers syn på hjælpepakkerne.
Lønkompensationsordningen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter strikkede sammen og præsenterede 15. marts, skulle sikre arbejdspladsen for de titusindvis af danskere, der risikerede at blive fyret.
Og den mission lykkedes, mener Michael Svarer.
- Jeg tror, det havde været frygteligt, hvis man ikke havde gjort det. Men det er jo klart, at vi kun har set eksemplet med hjælpepakker. Så vi ved ikke, hvad der var sket uden dem, siger den tidligere økonomiske overvismand.
I alt er der blevet udbetalt lønkompensation til danske virksomheder for godt 12,1 milliarder kroner, viser den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Dertil kommer øvrige hjælpepakker for mere end ti milliarder kroner.
Dyrere at lade være
Selvom den samlede regning for hjælpepakkerne skal opgøres i et tocifret milliardbeløb, havde det været dyrere for staten at lade være, mener Michael Svarer
- Man kan jo se i eksempelvis USA, hvor man ikke har haft hjælpepakker, at der har været en sindssyg stigning i ledigheden, siger han.
Som en af regeringens tre såkaldte coronavismænd var han i slutningen af maj med til at anbefale en udløbsdato på hjælpepakkerne. Hvis pandemien fortsætter gennem flere år, er man nødt til at overveje, hvilke virksomheder man kan holde kunstigt i live, mener han.
- Hjælpepakkerne er gode til at holde hånden under virksomhederne på kort sigt. Men ikke på lang sigt, fortæller han.
Største fald i eksporten nogensinde
Mens store dele af den danske økonomi så småt er kommet ud på den anden side af krisen, hænger usikkerheden stadig ved i én sektor: Eksporten.
Danmarks handel med udlandet udgør i træskolængder halvdelen af den samlede økonomiske kage, og derfor vil det ramme vores økonomi hårdt, hvis ikke også vores handelspartnere kommer godt igennem krisen.
- Vi har oplevet det største fald i dansk eksport, vi nogensinde har set, fortæller Troels Kromand Danielsen, som er cheføkonom i Nykredit.
Han peger på, at vores salg af medicinalvarer til udlandet vil hjælpe et stykke ad vejen, men særligt én ting kan kaste grus i maskineriet: De såkaldte værdikæder - de forskellige led i produktionen - kan nemlig blive udfordret af pludselige opblusninger i smitten.
Troels Kromand Danielsen forventer derfor, at det formentlig først bliver i slutningen af 2021, at eksporten er tilbage på samme niveau som før krisen - og inden da kan der opstå bump på vejen. Alligevel mener han, at det går den rigtige vej:
- Vi står nu der, hvor vi er kravlet et godt stykke op af det her dybe hul. Vi kan se, at vores industriproduktion er steget pænt, siden vi ramte bunden, men det kommer til at gå langsommere fra nu af.
Hvor er økonomien på vej hen?
I løbet af det seneste halve år har Danmark gennemlevet én af de værste økonomiske kriser, vi nogensinde har stået overfor.
Men hvordan kommer økonomien så til at forme sig de næste seks måneder?
Ifølge tidligere overvismand Michael Svarer er der, trods dybe ridser i lakken, grund til optimisme.
- Det har været et kæmpe slag. Og det har været dyrt samfundsøkonomisk. Men vi havde muskler til det, fordi økonomien var rigtig stærk, inden krisen ramte os, siger han.
Hvis anden bølge rammer
Samtidig er der dog en stor risiko forbundet med, at man nu ser et stigende smittetal i store dele af landet. Tidligere har blandt andre den internationale organisationen OECD, der har til formål at fremme økonomisk vækst, advaret om et såkaldt “double hit”-scenarie.
Det vil kunne medføre et nyt tilbageslag for økonomien, lyder advarslen, der har fået eksperter til at tale om et W-formet forløb. Det forventer Michael Svarer dog ikke:
- Hvis der skal komme et W-scenarie, skal der komme et ukontrollabelt udbrud. Man kan håbe på, at vi med den erfaring, som vi har gjort os, kan lave mere kontrollerede nedlukninger, som ikke bliver lige så drastiske som i marts.
I stedet forventer den tidligere overvismand, at økonomien vil fortsætte med at vokse.
- Vi har oplevet et kraftigt fald, og vi har set en V-formet udvikling bagefter. Nu er spørgsmålet så, hvor vi er på vej hen. Jeg tror, vi kommer til at se noget, der minder om et swush.
Et swush? Altså ligesom Nikes logo?
- Ja, lige præcis. Der er en masse ting, der taler for, at det kan gå pænt fremad. Men der er også meget usikkerhed stadigvæk.