Business

Det betyder den nye lønaftale for danskerne

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har forhandlet på regeringens vegne. Derudover deltog Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikernes Centralorganisation. Arkivfoto. Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Ordningen skal tage over efter lønkompensation, men der er flere detaljer, der er værd at bemærke.

Klokken var 01.40 natten til mandag, da Beskæftigelsesministeriet endelig kunne fortælle, at en ny aftale lå klar.

Den nye aftale, der er indgået af regeringen og arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiverne og arbejdstagerne, skal tage over for den såkaldte lønkompensations-hjælpepakke, der udløb i weekenden. Formen er noget anderledes, men formålet er i store træk det samme:

At undgå fyringer på det danske arbejdsmarked.

Grundlæggende kan man sige, at den nye trepartsaftale skal gøre det muligt at fordele færre timer på flere medarbejdere. Groft skitseret er det nu muligt at lade to medarbejdere deles om én medarbejders antal timer – eller 100 medarbejdere om 80 personers timer, for den sags skyld.

Aftalen gælder året ud, men kan blive forlænget.

Hvad betyder den nye aftale?

Aftalen betyder, at virksomheder kan bede deres medarbejdere gå ned i tid, således at flere medarbejdere kan dække færre timer.

Med et eksempel kan man sige, at 500 medarbejdere skal deles om arbejdet, selvom der kun er timer nok til 400.

Når den enkelte medarbejder er på arbejde, får den person fuld løn. Når medarbejderen omvendt er hjemme, får personen en forhøjet dagpengesats, der svarer til cirka 143,5 kroner i timen.

Forhøjet dagpengesats

  • Normalt er den maksimale dagpengesats godt 19.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka 119 kroner i timen.
  • Den forhøjede dagpengesats er på 23.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka 143,5 kroner i timen.
  • Medarbejderen får fuld løn i den tid, han/hun er på arbejde. I de resterende timer er det så den forhøjet dagpengesats, der betales ud fra.
  • Hvis en medarbejder arbejder 100 timer og er hjemsendt i 50 timer, vil det altså svare til: 100 timer med fuld løn, 50 timer á 143,5 kroner.
  • Man bruger ikke af sine dagpengeperiode, hvis man indgår i ordningen

For at være kunne blive omfattet af aftalen, skal den enkelte medarbejder arbejde mellem 50 og 80 procent af den tid, personen normalt ville arbejde.

Ville en medarbejder eksempelvis arbejde 100 timer på en almindelig måned, skulle personen arbejde mellem 50 og 80 timer den måned, for at kunne være omfattet af den nye trepartsaftale. For en fuldtidsmedarbejder, der typisk er sat til 160 timer om måneden, vil man skulle arbejde mellem 80 og 128 timer over en måned.

Ordningen vil gælde hele det private arbejdsmarked, men ikke det offentlige.

Hvad er vilkårene derudover?

Der er flere detaljer i ordningen, der er værd at bemærke.

Hvis en virksomhed vælger at benytte sig af den nye ordning, skal medarbejderne informeres om det og deres vilkår. Herefter vil hver medarbejder have 24 timer på en hverdag til at overveje, om personen ønsker at indgå i ordningen på de vilkår.

Ønsker medarbejderen ikke at indgå i ordningen, må ”virksomheden beslutte, om medarbejderen skal afskediges”, som der står i aftalen.

I udgangspunktet skal alle medarbejdere indgå i fordelingen af arbejdet, men det er dog muligt at holde nogle ”nøglemedarbejdere” fri af rotationen. Ledende medarbejdere i større virksomheder – eksempelvis en topchef – anses desuden for at repræsentere arbejdsgiveren, og derfor er de heller ikke omfattet.

Udover den forhøjede dagpengesats vil medarbejderne have en såkaldt ”frigørelsesmulighed”. Det betyder, at den enkelte medarbejder kan sige op uden varsel for at overtage andet arbejde med flere timer.

Ordningen er midlertidig, og derfor får medarbejderne deres normale vilkår og rettigheder tilbage efterfølgende.

Hvem kommer til at bruge ordningen?

Hvem og hvor mange, der kommer til at benytte den nye ordning, er svært at sige. Men i beregningerne, der ligger bag, har man taget udgangspunkt i 30.000 arbejdspladser, skriver Ritzau.

Aftalen er en aftager for lønkompensations-hjælpepakken, der har eksisteret siden marts, men som udløb i lørdags. Ifølge de seneste tal fra Erhvervsministeriet var godt 19.000 personer hjemsendt på lønkompensationsordningen i uge 34 (17.-23. august).

Tidligere har op mod en kvart million mennesker været omfattet af lønkompensationsordningen, men Danmark er over de seneste måneder åbnet mere og mere op, og den økonomiske krise har langsomt aftaget i styrke.

Særligt eksportområdet kan dog stå over for nogle dystre måneder, fordi krisen stadig kradser i andre lande.

Hvem skal betale for ordningen?

Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen er der blevet udbetalt knap 12 milliarder kroner i lønkompensation. Men når dagpengesatsen forhøjes som led i den nye aftale, er det ”primært” arbejdsgiverne, der kommer til at skulle løfte regningen, lyder det i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Konkret skal arbejdsgiverne, der benytter sig af ordningen, bidrage med et beløb, der svarer til tre såkaldte G-dage - godtgørelsesdage - per måned for hver medarbejder.

Arbejdsgiverne er også bundet af, at de i den periode, hvor de benytter sig af ordningen, ikke kan ansætte nye medarbejdere i virksomhedspraktik, løntilskud eller benytte sig af vikarer fra vikarbureauer.

Derudover skal man som medarbejder, der ikke er medlem af en A-kasse, melde sig ind for at kunne få dagpenge. Ifølge aftalen kan man melde sig ind mod at indbetale tre måneders medlemskab for hver måned, man ønsker at have ret til dagpenge.

De tre måneder dækker dels to måneder bagudrettet – hvor personen ikke var medlem af A-kassen – og den pågældende måned. Når ordningen udløber eller stopper, har man ikke ret til dagpenge, hvis man har meldt sig ind for at indgå i ordningen.

Hvad skal der ske bagefter?

Ordningen gælder i første omgang op til fire måneder og skal være sat i brug inden nytår. Dermed kan ordningen komme til at løbe ind i 2021.

I aftalen kan man læse, at parterne har aftalt et nyt møde i starten af november, hvor man eventuelt vil drøfte, om aftalen skal forlænges.

Her vil man blandt andet se på, hvordan eksportsektoren har klaret sig henover efteråret.