Business

SAS taber 1,7 milliarder kroner

Trods blodrøde tal får SAS ros fra aktieanalysechef.

Knap 1,7 milliarder kroner.

Så mange penge har flyselskabet SAS tabt i tredje kvartal, der dækker feriemånederne fra maj til juli.

Årsagen er coronakrisen, der har fået passagerantallet til at falde med 86 procent sammenlignet med sidste år.

Det fremgår af SAS' seneste kvartalregnskab, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Manglen på passagerer har betydet, at SAS' omsætning er faldet med 81 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

- Coronavirussen og rejserestriktionerne har ført til et kollaps i efterspørgslen for luftrejser, udtaler SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson, i forbindelse med regnskabet.

SAS får ros fra Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og ekspert i flybranchen for Sydbank.

Alligevel får SAS ros fra Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og ekspert i flybranchen for Sydbank.

- Jeg synes faktisk, at SAS navigerer igennem det her totalt umulige marked bedre, end hvad man kunne have forventet. SAS er gået på vågeblus, siger Jacob Pedersen til TV 2.

Han roser særligt SAS for at have reduceret sine omkostninger.