Business

Nye beregninger viser, hvor meget regeringens pensionsudspil kan koste danskerne

Finanskommentator minder om, at beregningerne kommer fra en part i debatten.

Tirsdag fremlagde regeringen deres længe ventede udspil for en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det vil forventeligt koste 3,1 milliarder kroner om året i 2025 og skal finansieres af blandt andet en ny selskabsskat for den finansielle sektor på 1,5 milliarder kroner årligt fra 2023. En regning, som bankerne blandt andet vil lægge over på kunderne.

Noget der kan risikere at koste en gennemsnitlig børnefamilie en årlig ekstraregning på 1400 kroner før skat, mens det kan koste et pensionistpar 800 kroner.

Det viser en helt ny beregning fra bankernes brancheorganisation Finans Danmark.

- Det er virksomhederne, der betaler momsen, men de fleste ved, at det i sidste ende er kunderne, der betaler gennem højere priser. Det er lidt de samme mekanismer, vi ser - også internationalt - når der bliver indført en bankskat, siger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark, til TV 2.

Minister afviser beregninger

Helt konkret lyder Finans Danmarks skøn, at et udlån fra danske banker vil stige med 0,1 procent, hvilket vil betyde en ekstraregning til danskerne.

Finans Danmark har lavet deres beregninger ud fra Danmarks Statistik og deres egen data på familietyper, hvilket har givet to familiesammensætninger: En familie på fire og et pensionistpar.

Familie

Begge familietyper antages at være ejere af ejerboliger, hvilket har en betydning for gælden.

Pensionist

Beregningerne kommer efter, at regeringen tirsdag lagde op til, at finansieringen af pensionsudspillet primært skulle betales af bankerne selv - blandt andet via mindre bonusser til bankchefer og mindre udbytte til aktionærerne. Ikke mindst med fokus på, at bankerne blev hjulpet med flere bankpakker under finanskrisen, hvorfor det ifølge finansminister Nikolai Wammen (S) er tid til at ”give tilbage til fællesskabet”.

Den holdning har ministeren fortsat, efter tallene er blevet lagt frem, og han giver ikke meget for dem:

- Jeg har godt set, at bankerne og deres interesseorganisation er på banen med nogle tal, og jeg kan kun sige, at det ikke er nogle tal, som jeg eller Finansministeriet kan genkende.

- Selv hvis man sendte det fulde samfundsbidrag, som vi beder bankerne betale, ud til danskerne, ville det slet ikke blive nogle tal i den størrelsesorden, siger Nikolai Wammen til TV 2.

- Jeg har godt set, at bankerne og deres interesseorganisation er på banen med nogle tal, og jeg kan kun sige, at det ikke er nogle tal, som jeg eller Finansministeriet kan genkende, siger finansminister, Nicolai Wammen.

Har fået kritik

Men udspillet og ministerens holdning har fået kritik fra netop bankerne, der mener, at der er tale om "uvidenhed" fra regeringens side, hvis de tror, at regningen ikke vil ramme de danske bankkunder. Blandt andet fordi, at kunderne også er kunder i pensionsselskaberne, der ejer bankerne, hvorfor det vil ramme danskerne ligegyldigt hvad.

Finans Danmark skriver da også, at der ”ikke findes nogen saglig begrundelse for særskatten”, og at sektoren vil blive ramt markant hårdere end andre sektorer. Og af de studier, der ligger til grund for analysen, vil en særskat medføre højere priser og et lavere udlån for kunderne.

- I forhold til finanssektorens størrelse har vi faktisk en lavere indtjening end resten af erhvervslivet. Og jeg mener, at det er en forkert vej at gå at pille en enkelt sektor ud. Vi har altid haft en ens virksomhedsskat i Danmark, siger Ulrik Nødgaard.

Finanskommentator: - Det er et partsindlæg

Spørger man finanskommentator på TV 2, Ole Krohn, så er det ”en betydelig regning”, som finanssektoren vil sende i retning af danskerne.

Der er dog forbehold, lyder det:

- Regnestykket er meget validt, men man skal huske, at det er et partsindlæg. Et indlæg, fra en part, der har det mål, at den vil have finansieringsplanen ændret, siger Ole Krohn.

Finans Danmark skriver selv, at bankernes indtjening har været under pres de senere år - blandt andet på grund af negative renter og en indsatsen mod hvidvask.

Men Ole Krohn fremhæver, at den nye selskabsskat først vil træde i kraft i 2023, hvorfor de har et stykke tid til at få ændret planerne - og en alternativ finansiering er fortsat mulig.

- De skærper klart opgøret med regeringens planer. Men der er jo også mulighed for, at aktionærerne får lavere aktiekurser, eller bankerne sløjfer de udbytter, man sender tilbage. Men jeg anerkender, at en pæn del af regningen vil blive betalt af hr. og fru Danmark, siger Ole Krohn.

Udspillet skal forhandles på plads

Det længe ventede udspil til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev præsenteret tirsdag.

I selve udspillet lægger regeringen op til, at danskere med over 42 år på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at gå tidligere på pension med 13.500 kroner om måneden før skat. Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil generelt set stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

I opgørelsen over antal år på arbejdsmarkedet indgår år som lønmodtager, selvstændig, i fleksjob og job med løntilskud. Men også andre forhold tæller med.

Regeringen går efter, at loven skal vedtages med virkning fra 1. januar 2021.

Regeringen skal i den kommende tid forsøge at forhandle et flertal på plads bag den nye pensionsordning.

I 2019 tjente den samlede banksektor 25 milliarder før skat, hvilket var et fald i forhold til 2018.