Business

Bank beskylder regeringen for uvidenhed – men de er venneløse og står alene, siger kommentator

Brancheorganisationen Finans Danmark har beregninger på vej for, hvor meget regeringens pensionsudspil vil koste den enkelte bankkunde.

Man kan ikke forvente, at den finansielle sektor kan betale til regeringens pensionsudspil, uden at det får konsekvenser for kunderne.

Sådan lød det fra ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, tirsdag morgen, da det stod klart, at regeringen i sit længe ventede udspil om tidligere tilbagetrækning lægger op til blandt andet at lade udspillet finansiere af en ny selskabsskat for den finansielle sektor på 1,5 milliarder kroner årligt fra 2023.

- Det, der generer mig, er, at nogle politikere tror, at man kan trække x-antal milliarder ud af næsen på den finansielle sektor, uden at det i en eller anden form overføres til kunderne, medarbejderne eller aktionærerne, siger Anders Dam.

Direktøren er klar over, at det er en politisk beslutning, hvem der skal holde for. Men kunderne er også kunder i pensionsselskaberne, der ejer bankerne, og derfor er det uundgåeligt, at danskerne vil mærke det, siger han:

- Så at tro, at der er sådan en trylleformular, hvor man kan hive milliarder ud af banksektoren, uden at det får konsekvenser, det er mangel på økonomisk indsigt, siger Anders Dam.

Regeringen: - De skal give til fællesskabet

Og Anders Dam bakkes op af administrerende direktør i Spar Nord, Lars Møller:

- Historisk set har ekstra omkostninger det med at materialisere sig i højere kundepriser. Og hvis konkurrencesituationen tillader det, må vi regne med, at det også er det, der sker denne gang, siger han til TV 2 Nord.

Administrerende direktør i Spar Nord, Lars Møller, har sympati med regeringens pensionsudspil, men foreslår, at finansieringen deles ud blandt flere sektorer.

Direktøren har sympati med udspillet, men kalder det ”uretfærdigt”, at de skal betale så stor del af regningen. Bankdirektøren foreslår, at finansieringen deles mellem flere sektorer.

I regeringens udspil lægges der op til, at danskere med over 42 år på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at gå tidligere på pension.

Vi beder bankerne om at give bidrag sammen med den øvrige finansielle sektor

Nikolai Wammen, finansminister (S)

Regeringen foreslår en trappemodel, hvor retten til tidlig pension optjenes med antal år på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt skal du have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Antal år på arbejdsmarkedet opgøres, når ansøgeren er 61 år. Kravene vil generelt set stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

Det koster forventeligt 3,1 milliarder kroner om året i 2025, og det skal finansieres af blandt andet en ny selskabsskat.

Hvor den finansielle sektor finder de penge er op til dem selv, men spørger man regeringen og finansminister Nikolai Wammen (S), vil det ”være en dårlig ide” at lægge det over til kunderne:

- Vi beder bankerne om at give et bidrag sammen med den øvrige finansielle sektor. Bankerne kan jo vælge enten at sende regningen til kunderne eller, hvilket jeg synes er klogere, at give lidt mindre til aktionærerne og skrue ned for bonusserne til de øverste i direktionen, siger Nikolai Wammen til TV 2.

Brancheorganisation har beregninger på vej

Regeringen fremhæver blandt andet, at bankerne har haft ”store overskud” de seneste år, og at de er trygt og sikkert ude på den anden side af finanskrisen. En finanskrise, hvor bankpakker fra 2008 og frem hjalp dem igennem. Og bankpakker der i øvrigt er betalt tilbage med overskud:

Hvor den finansielle sektor finder de penge er op til dem selv, siger regeringen og finansminister Nikolai Wammen (S).

- De blev hjulpet, da de var i store problemer under finanskrisen, og nu, hvor de er tilbage med store overskud, beder vi om, at de giver tilbage til fællesskabet, siger Nikolai Wammen.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark lyder det, at ”al erfaring viser”, at danskerne kommer til at betale.

- Nu vil jeg ikke overdramatisere, men jeg tror, at det vil kunne mærkes, sagde administrerende direktør Ulrik Nødgaard til TV 2.

Ifølge Ulrik Nødgaard er det et skråplan, at man lader særlige sektorer betale, da det ”vanskeliggør finanssektorens evne til at løfte sin samfundsopgave”. Blandt andet ved at understøtte vækst og beskæftigelse - eksempelvis som under coronakrisen.

Præcist hvor meget den nye selskabsskat kan komme til at koste kunderne, er Finans Danmark i gang med at regne på. De specifikke tal vil blive offentliggjort i løbet af de kommende dage.

Finanskommentator: - De står alene

Men det kan blive svært for bankerne helt at undgå selskabsskatten. For de står meget alene, siger finanskommentator på TV 2, Ole Krohn:

- Bankernes problem er, at de er stort set venneløse på Christiansborg. Mange års skandaler med udbytteskat, hvidvaskning og Panamapairer har slidt forbindelserne til stort set alle partier ned til et nulpunkt, siger Ole Krohn.

Bankerne er tidligere blevet reddet fra at betale skat, men finanskommentatoren tvivler, at det vil ske igen:

- Bankerne har en pointe, når de siger, at der kun er én til at betale denne her ekstra skat, men regeringen vil hævde, at man bare kan skære i bankdirektørernes lønninger og udbytte til aktionærer. Så begge parter har slebet deres våben, siger Ole Krohn.

Regeringen skal i den kommende tid forsøge at forhandle et flertal på plads bag den nye pensionsordning.

I 2019 tjente den samlede banksektor 25 milliarder før skat, hvilket var et fald i forhold til 2018.