Business

5 grunde til at økonomer er optimistiske trods værste fald i dansk økonomi nogensinde

I løbet af andet kvartal er Danmarks BNP faldet med historiske 7,4 procent. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Selvom tilbagegangen er historisk stor, har Danmark klaret sig bedre end det meste af EU.

Fredag fik vi for første gang et samlet tal for, hvor hårdt udbruddet af coronavirus er gået ud over dansk økonomi.

Danmarks BNP er gået hele 7,4 procent tilbage i andet kvartal, skønner Danmarks statistik. Det er mere end tre gange så meget som i finanskrisens mørkeste måneder.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi også befinder os i den dybeste krise nogensinde.

Danmark har nemlig klaret sig langt bedre end de fleste af vores europæiske naboer. Og selvom mørke skyer stadig hænger over dansk økonomi, har den været i hastig bedring siden genåbningen.

TV 2 har talt med cheføkonom i Danske Bank Las Olsen og cheføkonom i Nykredit Troels Kromand Danielsen, der kommer med fem grunde til, at Danmarks krise ikke er blevet værre.

1. Danmark lukkede ned med vilje

På et historisk pressemøde onsdag 11. marts fortalte Mette Frederiksen, at Danmark skulle lukke ned.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at faldet i BNP ikke skyldes en økonomisk krise – i hvert fald ikke i klassisk forstand.

Normalt opstår kriser ved, at noget går galt i det økonomiske økosystem, som får korthuset til at ramle. Og det tager normalt mange år at rette op på igen.

Denne gang skyldes krisen, at vi har lagt dele af erhvervslivet i dvale sammen med resten af samfundet - og derfor har vi også kunne vække det til live igen på rekordtid.

- Da vi åbnede i april, begyndte det at gå bedre, og vi har allerede haft et stort opsving. Selvfølgelig vil der være en eftervirkning i lang tid endnu, men rigtig meget af tabet vil hurtigt kunne blive indhentet, siger Las Olsen.

2. Danmark klarede sig bedre end resten af verden

Mens nogle fik lov til at fortsætte arbejdet, blev blandt andet restauranter og frisører pålagt at holde lukket.

I modsætning til lande som Tyskland og Storbritannien har den danske nedlukning været hurtig, men også mere skånsom overfor erhvervslivet.

Staten holdt nemlig hånden under dem med omfattende hjælpepakker og lønkompensationsordninger, indtil de kunne åbne op igen.

Og selvom flere virksomheder blev tvangslukket, kunne de fleste fortsætte arbejdet.

- Man gjorde rigtig meget for at sikre, at produktionen kunne fortsætte. Kunne man passe sit arbejde hjemmefra, så skulle man det - men ellers kunne de fleste stadig møde op på arbejde, fortæller Las Olsen.

3. Økonomien lever af mad og medicin

En stor del af den danske økonomi producerer fødevarer som svinekød, som forholdsvis upåvirket af økonomisk tilbagegang.

Den danske økonomi er generelt ret godt rustet til at klare finansielle kriser.

Nogle af landets allerstørste virksomheder producerer nemlig varer, som forbrugere både herhjemme og i udlandet har brug for - pandemi eller ej.

- Nogle af de erhverv, som Danmark er specialiseret i, er gået fri af krisen. Det er jo oplagt at fremhæve vores store medicinalindustri og fødevareproduktionen, for folk skal have både mad og medicin, siger Troels Kromand Danielsen.

Derudover har virksomheder som Vestas, der leverer dele og anlæg til at producere grøn energi, kunnet fortsætte deres arbejde, selvom deres forsyningskæder har været hårdt ramt.

4. Den offentlige sektor holdt åben

Mens coronaen rasede, fortsatte både lærere, sygeplejersker og politifolk arbejdet.

Danmark har en af verdens største offentlige sektorer, og ifølge Troels Kromand Danielsen har det fungeret som en stødpude for forbruget.

- Lærerne har stadig kunnet undervise, politiet har været på gaden, og sundhedsvæsnet har endda haft mere travlt, end de plejer. Og de ydelser bidrager jo også til BNP, siger han.

Det har betydet, at de fleste statsansatte stadig har fået udbetalt den løn, de er vant til – og derfor også har kunne bruge lige så mange penge, som de plejer.

5. Danskerne holdt ikke på pengene

Under coronaen er danskernes forbrugsvaner skiftet - og vi bruger markant flere penge på blandt andet dagligvarer end normalt.

Og danskerne har været gode til at holde gang i de økonomiske tandhjul.

Selvom nedlukningen har flyttet forbruget fra blandt andet restaurationsbranchen til for eksempel dagligvarebutikker og byggemarkeder, er forbruget nemlig ikke faldet.

Og ifølge Las Olsen har det været en af de overvejende grunde til, at den danske økonomi ikke er faldet endnu længere ned.

- Der er stadig masser af restriktioner, men folk tør godt bruge penge, og det var ikke givet. Andre steder i verden er selve risikoen for at blive syg nok til at lægge en dæmper på økonomien, siger han.