Mens smittetallene stiger, lurer en ny √łkonomisk krise

De √łkonomiske vism√¶nd har tidligere advaret om, at en ny smitteb√łlge kan f√łre til historisk dyb recession i Danmark.

Det er igen begyndt at bl√¶se op til √łkonomisk uvejr.

Fredag registrerede verdenssundhedsorganisationen, WHO, rekordmange nysmittede coronapatienter. I Spanien og USA, nogle af Danmarks st√łrste handelspartnere, er gen√•bningen af samfundet sl√•et i delvis bak, og i Tyskland lurer risikoen ogs√•.

- Vi er i anden b√łlge (af coronapandemien, red.) allerede, l√łd det l√łrdag fra Michael Kretschmer, der er ministerpr√¶sident i delstaten Sachsen, if√łlge den tyske avis Die Welt.

Med udsigt til en opblussen af nye coronatilf√¶lde er der ogs√• risiko for, at √łkonomien bliver syg igen. P√• bagkant af en historisk dyb krise hen over for√•ret truer en ny coronakrise med at forst√¶rke den √łkonomiske recession.

Men alligevel er der grund til h√•b, lyder det fra flere √łkonomer.

En historisk stor krise

Da de √łkonomiske vism√¶nd i midten af juni offentliggjorde deres seneste beregninger for omfanget af den √łkonomiske krise, der var for√•rsaget af corona, beskrev de to scenarier:

Hvem er vismændene?

  • Titlen ‚ÄĚvism√¶ndene‚ÄĚ bruges om formandskabet for Det √ėkonomiske R√•d.
  • Vism√¶ndene er fire uafh√¶ngige √łkonomiprofessorer, der skal ‚ÄĚf√łlge landets √łkonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver".
  • I spidsen for de fire vism√¶nd st√•r overvismand Carl-Johan Dalgaard, der er en ansat ved √ėkonomisk Institut p√• K√łbenhavns Universitet.
  • Normalt udkommer vism√¶ndene med to rapporter om √•ret, der unders√łger tilstanden for den danske √łkonomi. De publicerede 6. april rapporten ‚ÄĚCorona-scenarier for dansk √łkonomi og de offentlige finanser‚ÄĚ.

I hovedscenariet stod det danske BNP til at skrumpe med 4,4 procent i år for derefter at vokse med 5,5 procent næste år. Til sammenligning var faldet i 2009, finanskrisens værste år, 4,9 procent af Danmarks BNP.

I det pessimistiske scenarie forventede vism√¶ndene, at √łkonomien i Danmark kunne blive 7,5 procent mindre i √•r og derefter vokse med blot 2,8 procent n√¶ste √•r. En af de ting, der kunne vippe udviklingen mod det pessimistiske scenarie var, hvis sygdommen blussede op igen, skrev de.

If√łlge S√łren V. Kristensen, der er chef√łkonom i Sydbank, er vism√¶ndenes pessimistiske scenarie fortsat lidt for m√łrkt i forhold til, hvordan verden ser ud lige nu. Men med de stigende smittetal stiger ogs√• risikoen for, at et nyt √łkonomisk tilbageslag rammer.

- Hvis der kommer en ny smitteb√łlge, s√• lyder et fald p√• 7,5 procent af BNP til at v√¶re inden for skiven. Mit bud vil v√¶re, at vi ikke bliver ramt lige s√• h√•rdt af en anden b√łlge som af den f√łrste, fordi man nok ikke vil se en total nedlukning, siger S√łren V. Kristensen.

Han peger p√•, at den ‚ÄĚpolitiske appetit‚ÄĚ p√• at lukke samfundet ned nok vil v√¶re mindre i dag, end den var i marts, og desuden har man f√•et ny viden og nye v√¶rkt√łjer, der g√łr, at man kan lave en mere kontrolleret nedlukning.

- Det vil g√łre, at den √łkonomiske effekt ogs√• bliver betydeligt mindre.

Coronavismand: Vend genåbningen om

Samme melding kommer fra Philipp Schr√∂der, der er professor i √łkonomi ved Aarhus Universitet. Han har v√¶ret udpeget som s√•kaldt coronavismand og v√¶ret med til at lave en 149 sider lang rapport om, hvordan man bedst kan gen√•bne samfundet og udfase hj√¶lpepakkerne.

- I marts stod man p√• broen, da stormen kom. Alle maskiner slog i bak, men nu er man blevet klogere, og man kan dosere nedlukningen langt mere pr√¶cist, s√• man b√•de tager hensyn til det sundhedsfaglige og til √łkonomien, siger Philipp Schr√∂der.

Han mener, at man s√• at sige kan vende den gen√•bning, der fortsat er i gang, om p√• hovedet, s√• det, der senest har f√•et lov at √•bne, f√łrst skal lukkes igen. Derudover peger han p√•, at man har langt bedre testfaciliteter og bedre muligheder for at opspore coronasmitte i samfundet, end man havde i marts.

Derfor forventer han egentlig ikke, at krisen n√łdvendigvis vil blive voldsomt forv√¶rret, hvis en ny smitteb√łlge rammer. Risikoen er i stedet, at genopretningen af den danske √łkonomi kan komme til at tage l√¶ngere tid, end den ellers ville have gjort.

- Og s√• er der usikkerheden og frygten. Det er gift for √łkonomisk aktivitet, og det er deri, risikoen egentlig ligger. Hvis folk ikke stoler p√• fremtiden, eller hvis de er bange for at blive fyret, s√• k√łber de ingenting, siger Philipp Schr√∂der og forklarer, at det spreder sig som ringe i vandet, s√• alle kommer til at holde mere p√• deres penge.

Tyndslidte virksomheder

B√•de Philipp Schr√∂der og S√łren V. Kristensen mener, at de danske statsfinanser fortsat ser p√¶ne ud trods de historisk dyre hj√¶lpepakker, der hen over for√•ret og sommeren har holdt live i danske virksomheder.

- Mange virksomheder kan v√¶re noget tyndslidte efter det her, men i forhold til vores muligheder for at modst√• en ny krise p√• statsniveau og l√•ne penge til en ny omgang hj√¶lpepakker er det ikke nogen katastrofe. I princippet har vi r√•d til at tage en ny omgang med hj√¶lpepakker som dem, vi s√• i marts og april, siger S√łren V. Kristensen.

Men uanset, hvordan Danmark klarer sig igennem en eventuel opblusning af nye smittetilfælde, er der én potentielt stor faktor, vi ikke kan styre: Hvordan udlandet bliver ramt.

En stor del af Danmarks √łkonomi er bundet op p√• samhandel med udlandet, og derfor er det ogs√• centralt for den danske √łkonomi, hvordan andre lande h√•ndterer krisen. Det fort√¶ller S√łren V. Kristensen:

- Det er ikke fuldst√¶ndig ligegyldigt, om vi selv g√•r fri af en anden b√łlge eller ej. Det vil stille dansk √łkonomi noget bedre, hvis vi g√•r fri. Men det kan vise sig at blive en ringe tr√łst, at vi klarer os godt, hvis dem, vi skal handle med, ikke g√łr det, for s√• har danske eksportvirksomheder ikke nogen at s√¶lge deres varer til.