Coronavirus

Mens smittetallene stiger, lurer en ny økonomisk krise

Går det op eller ned med økonomien? Svaret kan meget vel afhænge af, hvor mange der bliver testet positive for coronavirus. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

De økonomiske vismænd har tidligere advaret om, at en ny smittebølge kan føre til historisk dyb recession i Danmark.

Det er igen begyndt at blæse op til økonomisk uvejr.

Fredag registrerede verdenssundhedsorganisationen, WHO, rekordmange nysmittede coronapatienter. I Spanien og USA, nogle af Danmarks største handelspartnere, er genåbningen af samfundet slået i delvis bak, og i Tyskland lurer risikoen også.

- Vi er i anden bølge (af coronapandemien, red.) allerede, lød det lørdag fra Michael Kretschmer, der er ministerpræsident i delstaten Sachsen, ifølge den tyske avis Die Welt.

Med udsigt til en opblussen af nye coronatilfælde er der også risiko for, at økonomien bliver syg igen. På bagkant af en historisk dyb krise hen over foråret truer en ny coronakrise med at forstærke den økonomiske recession.

Men alligevel er der grund til håb, lyder det fra flere økonomer.

En historisk stor krise

Da de økonomiske vismænd i midten af juni offentliggjorde deres seneste beregninger for omfanget af den økonomiske krise, der var forårsaget af corona, beskrev de to scenarier:

Hvem er vismændene?

  • Titlen ”vismændene” bruges om formandskabet for Det Økonomiske Råd.
  • Vismændene er fire uafhængige økonomiprofessorer, der skal ”følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver".
  • I spidsen for de fire vismænd står overvismand Carl-Johan Dalgaard, der er en ansat ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
  • Normalt udkommer vismændene med to rapporter om året, der undersøger tilstanden for den danske økonomi. De publicerede 6. april rapporten ”Corona-scenarier for dansk økonomi og de offentlige finanser”.

I hovedscenariet stod det danske BNP til at skrumpe med 4,4 procent i år for derefter at vokse med 5,5 procent næste år. Til sammenligning var faldet i 2009, finanskrisens værste år, 4,9 procent af Danmarks BNP.

I det pessimistiske scenarie forventede vismændene, at økonomien i Danmark kunne blive 7,5 procent mindre i år og derefter vokse med blot 2,8 procent næste år. En af de ting, der kunne vippe udviklingen mod det pessimistiske scenarie var, hvis sygdommen blussede op igen, skrev de.

Ifølge Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, er vismændenes pessimistiske scenarie fortsat lidt for mørkt i forhold til, hvordan verden ser ud lige nu. Men med de stigende smittetal stiger også risikoen for, at et nyt økonomisk tilbageslag rammer.

- Hvis der kommer en ny smittebølge, så lyder et fald på 7,5 procent af BNP til at være inden for skiven. Mit bud vil være, at vi ikke bliver ramt lige så hårdt af en anden bølge som af den første, fordi man nok ikke vil se en total nedlukning, siger Søren V. Kristensen.

Han peger på, at den ”politiske appetit” på at lukke samfundet ned nok vil være mindre i dag, end den var i marts, og desuden har man fået ny viden og nye værktøjer, der gør, at man kan lave en mere kontrolleret nedlukning.

- Det vil gøre, at den økonomiske effekt også bliver betydeligt mindre.

Coronavismand: Vend genåbningen om

Samme melding kommer fra Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han har været udpeget som såkaldt coronavismand og været med til at lave en 149 sider lang rapport om, hvordan man bedst kan genåbne samfundet og udfase hjælpepakkerne.

- I marts stod man på broen, da stormen kom. Alle maskiner slog i bak, men nu er man blevet klogere, og man kan dosere nedlukningen langt mere præcist, så man både tager hensyn til det sundhedsfaglige og til økonomien, siger Philipp Schröder.

Han mener, at man så at sige kan vende den genåbning, der fortsat er i gang, om på hovedet, så det, der senest har fået lov at åbne, først skal lukkes igen. Derudover peger han på, at man har langt bedre testfaciliteter og bedre muligheder for at opspore coronasmitte i samfundet, end man havde i marts.

Derfor forventer han egentlig ikke, at krisen nødvendigvis vil blive voldsomt forværret, hvis en ny smittebølge rammer. Risikoen er i stedet, at genopretningen af den danske økonomi kan komme til at tage længere tid, end den ellers ville have gjort.

- Og så er der usikkerheden og frygten. Det er gift for økonomisk aktivitet, og det er deri, risikoen egentlig ligger. Hvis folk ikke stoler på fremtiden, eller hvis de er bange for at blive fyret, så køber de ingenting, siger Philipp Schröder og forklarer, at det spreder sig som ringe i vandet, så alle kommer til at holde mere på deres penge.

Tyndslidte virksomheder

Både Philipp Schröder og Søren V. Kristensen mener, at de danske statsfinanser fortsat ser pæne ud trods de historisk dyre hjælpepakker, der hen over foråret og sommeren har holdt live i danske virksomheder.

- Mange virksomheder kan være noget tyndslidte efter det her, men i forhold til vores muligheder for at modstå en ny krise på statsniveau og låne penge til en ny omgang hjælpepakker er det ikke nogen katastrofe. I princippet har vi råd til at tage en ny omgang med hjælpepakker som dem, vi så i marts og april, siger Søren V. Kristensen.

Men uanset, hvordan Danmark klarer sig igennem en eventuel opblusning af nye smittetilfælde, er der én potentielt stor faktor, vi ikke kan styre: Hvordan udlandet bliver ramt.

En stor del af Danmarks økonomi er bundet op på samhandel med udlandet, og derfor er det også centralt for den danske økonomi, hvordan andre lande håndterer krisen. Det fortæller Søren V. Kristensen:

- Det er ikke fuldstændig ligegyldigt, om vi selv går fri af en anden bølge eller ej. Det vil stille dansk økonomi noget bedre, hvis vi går fri. Men det kan vise sig at blive en ringe trøst, at vi klarer os godt, hvis dem, vi skal handle med, ikke gør det, for så har danske eksportvirksomheder ikke nogen at sælge deres varer til.