Business

Virksomheder kan have fået milliarder for meget i hjælpepakke

Det kan blive dyrt for både staten og virksomheder.

I sin kerne er det et spørgsmål om noget så basalt som forskellen på kalenderdage og arbejdsdage. Men konsekvenserne kan vise sig at blive alvorlige.

Danske virksomheder kan nemlig have fået udbetalt op mod to milliarder kroner for meget i hjælpepakker på grund af en matematisk spidsfindighed.

Pengene skal betales tilbage, men det kan knække nakken på nogle virksomheder, og derfor risikerer staten aldrig at få alle pengene igen.

Sådan lyder advarslen fra statsautoriseret revisor Kaj Glochau, der er ekspert i de økonomiske hjælpepakker.

- Dels kommer staten til at tabe penge på det, og dels vil der være nogle virksomheder, der indretter sig efter de her penge. Så kommer de måske til at bruge penge, de aldrig skulle have haft, og som de så skal betale tilbage, siger han til TV 2.

En bjørnetjeneste

Konkret drejer det sig om den såkaldte lønkompensationsordning, der gør det muligt for virksomheder at hjemsende deres medarbejdere, mens staten betaler en del af deres løn.

Som en del af ordningen har virksomhederne haft mulighed for at indkalde hjemsendte medarbejdere nogle få dage uden at miste retten til kompensation. Og det er her forskellen på arbejdsdage og kalenderdage kommer ind i billedet.

Mange virksomheder tænker ”har vi mon gjort noget forkert?”, og så er de bange for, at Bagmandspolitiet pludselig ringer

Kaj Glochau, partner og statsautoriseret revisor, EY

Virksomhederne har nemlig selv skullet betale de dage, medarbejderen har været på arbejde, men spørgsmålet er, hvordan man opgør det.

Mens Erhvervsstyrelsen, der står for at udbetale hjælpepakkerne til virksomhederne, har regnet ud fra alle månedens dage, har mange virksomheder nemlig kun regnet ud fra arbejdsdage – og den forskel er vigtig.

Det fortæller Kaj Glochau, der som en del af et hold specialister fra revisions- og konsulenthuset EY har fokuseret på hjælpepakkerne de seneste måneder.

Kalenderdage, arbejdsdage og forskellen på dem

Hvilken forskel gør det, om man taler om kalenderdage eller arbejdsdage?

Forskellen lader sig nok bedst forklare med et eksempel:

Tager man udgangspunkt i, at en medarbejder bliver hjemsendt fire uger, men skal arbejde fem dage undervejs, vil der typisk være tale om 28 kalenderdage og 20 arbejdsdage (fem arbejdsdage om ugen i fire uger).

Tæller man som Erhvervsstyrelsen kalenderdage, udgør 5 dage ud af 28 knap 18 procent. Dermed skal medarbejderen lønkompenseres for de øvrige 82 procent af tiden.

Tæller man derimod i arbejdsdage, som mange virksomheder har gjort, skal man dividere de 5 arbejdsdage med de 20 arbejdsdage. Så vil medarbejderen pludseligt have været på arbejde 25 procent af tiden skal derfor kun kompenseres for 75 procent af tiden.

Så hvordan skulle det være gjort?

I uge 24 opdaterede Erhvervsstyrelsen sin vejledning, så den indeholder en omregningsformel. Nu skriver de, at man skal dividere antallet af kalenderdage i perioden (28 dage) med antallet af arbejdsdage i perioden (20) og gange resultatet med det antal dage, medarbejderen ikke skal have kompensation for (fem dage).

Følger man den vejledning, skal medarbejderen ikke kompenseres for syv dage, selvom vedkommende kun har været på arbejde i fem dage. Det svarer til 25 procent af perioden på fire uger.

Så hvad stod der i den gamle vejledning?

Inden vejledningen blev opdateret i uge 24, var kalenderdage ikke nævnt med ét ord. I stedet stod der blandt andet:

”Du skal indtaste det samlede antal dage, hvor du f.eks. forventer (…) at du får behov for din medarbejder i hjemsendelsesperioden”.

Ifølge Tanya Honoré Schultz fra BDO er den formulering "uklar", mens Kaj Glochau fra EY kalder den "decideret forkert".

Virksomheder opdager ikke selv fejlen

Kaj Glochau anslår, at forskellen betyder, at virksomhederne samlet set har fået udbetalt et sted mellem 5 og 20 procent for meget i lønkompensation. Og selvom pengene skal betales tilbage, kan mange virksomheder allerede have brugt pengene.

- Der vil måske være nogle virksomheder, der ikke opdager, at de har fået for meget, og det er lidt af en bjørnetjeneste for de virksomheder. Desuden, og det er måske endnu værre, vil der være virksomheder, der går konkurs her til efteråret. De kan slet ikke betale pengene tilbage, siger han.

I alt har mere end en kvart million medarbejdere i Danmark været hjemsendt gennem lønkompensationsordningen, og der er blevet udbetalt i alt 11,2 milliarder kroner gennem den.

Derfor skal mellem 560 millioner og 2,24 milliarder kroner ifølge Kaj Glochau beregninger betales tilbage.

Vejledning blev opdateret i juni

I den nyeste vejledning til at ansøge om lønkompensation gør Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at man skal tage højde for forskellen på kalenderdage og arbejdsdage.

Det kan man konkret gøre ved at omregne antallet af arbejdsdage til kalenderdage. Men sådan var det ikke de første måneder.

I en mail til TV 2 oplyser Erhvervsstyrelsen, at vejledningen blev ændret i uge 24. På det tidspunkt havde ansøgningsprocessen været åben i mere end 2,5 måned, og statistik fra Erhvervsstyrelsen viser, at langt størstedelen af ansøgningerne om lønkompensation – cirka 90 procent – blev godkendt inden uge 24.

Ifølge Tanya Honoré Schultz, der er ekspert i hjælpepakkerne ved revisionshuset BDO, har op mod 80 procent af de virksomheder, der har søgt om lønkompensation, regnet med arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

Det skyldes forvirringen, der var de første måneder, og hun kalder det frustrerende at arbejde med en vejledning, der ændrer sig, uden at Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på det.

- På den ene side er det selvfølgelig komplekse regler samtidig med, at der har været et stort pres for at få pengene udbetalt hurtigt. Men på den anden side er der gået lang tid, inden Erhvervsstyrelsen har fået lagt formlen ind, og det er én af de ting, der godt kunne have været gjort bedre, siger Tanya Honoré Schultz.

Hun fortæller, at hun nu har gjort de af sine kunder hos BDO, som hun har været i kontakt med, opmærksom på, at de meget vel kan komme til at skulle betale penge tilbage, når lønkompensationsordningen bliver efterreguleret senere på året.

Samme melding har det store revisions- og konsulenthus PwC skrevet på sin hjemmeside.

Virksomheder frygter at Bagmandspolitiet ringer

I en mail til TV 2 bekræfter Erhvervsstyrelsen, at nogle virksomheder kan have fået udbetalt for meget, hvis de har regnet i arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

Derfor vil der senere på året blive foretaget en ”generel efterkontrol”, oplyser Erhvervsstyrelsen, og i den forbindelse vil pengene så skulle betales tilbage.

Ifølge Kaj Glochau har mange af de virksomheder, han har været i kontakt med, været nervøse for, at det er dem, der har gjort noget forkert. På forhånd har de nemlig regnet ud, hvor meget de regnede med at få i kompensation, men når beløbet så har været højere, har de været nervøse for, at de ville blive anklaget for at snyde med hjælpepakkerne.

- Der er mange virksomheder, der ikke tør sige noget om det her, fordi de frygter, at det er deres egen skyld. De tænker ”har vi mon gjort noget forkert?”, og så er de bange for, at Bagmandspolitiet pludselig ringer til dem, siger Kaj Glochau.

Men i mailen til TV 2 oplyser Erhvervsstyrelsen, at virksomhederne ikke behøver at frygte anklager om snyd, hvis de har regnet med arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

- Dette (vil, red.) som udgangspunkt ikke blive betragtet som et forsøg på svindel med lønkompensationsmidlerne, skriver Erhvervsstyrelsen til TV 2.