Business

Se listen: Så meget er boligpriserne steget i de største byer

I juni nåede de danske boligpriser det højeste niveau i mere end et årti. Men prisstigningerne er ujævnt fordelt - selv blandt landets største byer. Nial Nordbjerg / TV 2 Grafik

Priserne på det danske boligmarked har - over en bred kam - ikke været højere de seneste ti år. Men prisstigningerne har fordelt sig skævt.

Egentlig burde coronakrisen have fået priserne på det danske boligmarked til at falde. Det forudså i hvert fald både de økonomiske vismænd, flere banker og eksperter.

Men onsdag viste nye tal fra Boligsiden, at det langt fra er tilfældet. Tværtimod nåede kvadratmeterprisen for ejerlejligheder samt villaer og rækkehuse det højeste niveau i mere end ti år sidste måned.

Dykker man ned i tallene, vil man dog opdage, at der er store geografiske forskelle på prisstigningerne – selv hvis man tager udgangspunkt i Danmarks største byer.

Mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en ejerlejlighed i Randers kun er steget med fem procent siden 2010, er priserne i København og på Frederiksberg skudt i vejret med mere end 60 procent.

Villaer og rækkehuse er steget i alle de ti største byer - men nogle steder er det mere end andre. I Randers er kvadratmeterprisen kun omkring to procent højere i dag end i 2010.
Også på ejerlejligheder er der store forskelle i prisstigningerne.

24.000 kroner ekstra – for hver kvadratmeter

Uanset om man kigger på prisstigningerne som procent eller i kroner og øre, løber boligpriserne i Københavns Kommune og Frederiksberg fra resten af landet.

I København er den gennemsnitlige kvadratmeterpris således steget med 14.000-16.000 kroner siden 2010.

På Frederiksberg er tallet endnu højere. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en ejerlejlighed på Frederiksberg er således mere end 18.500 kroner højere i dag end for ti år siden.

For villaer og rækkehuse er prisen næsten steget med 24.000 kroner.

Mange forklaringer

Ifølge Sofie Heerup Friis, der er seniorøkonom hos Realkredit Danmark, er der flere forklaringer på, at boligpriserne særligt er steget meget i hovedstadsområdet.

Hun peger først og fremmest på renteniveauet, der de seneste år har været historisk lavt. Groft skitseret kan man sige, at en lav rente betyder færre udgifter til den del af boliglånet, og derfor vil man kunne betale mere af – og derfor som regel også låne mere.

Samtidig er både København og Frederiksberg vokset i perioden, og flere indbyggere betyder stigende efterspørgsel.

- Hvis der er en stigende efterspørgsel efter bestemte typer boliger, vil det presse priserne i vejret. Så kan sælgeren tillade sig at tage at tage lidt ekstra for sin bolig, fordi der er flere, der gerne vil købe, og på den måde kan en større efterspørgsel presse priserne i vejret, siger Sofie Heerup Friis.

Ydermere har den danske økonomi oplevet et opsving gennem store dele af 2010’erne, hvilket har givet danskerne flere penge mellem hænderne.

Endelig kan det have en betydning, at 2010 var umiddelbart efter finanskrisen, hvor særligt det københavnske boligmarked havde taget et dyk.