Staten vil opkøbe nødlidende virksomheder - men også have førsteret til overskuddet
Både investeringsfonde og erhvervslivet vil byde forslaget velkommen, mener brancheorganisation.
Nødlidende danske virksomheder kan ende med at blive delvist ejet af staten.
Regeringen foreslår nemlig nu at oprette en fond, der kan købe andele i store, danske virksomheder, som var sunde inden coronakrisen, men nu er kommet i alvorlige pengeproblemer.
Fonden skal have en pengetank på 10 milliarder kroner, og formålet er ikke kun at redde virksomhederne, men også at staten skal tjene penge på aktierne.
Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal fonden dog kun fungere som en redningskrans, hvis danske erhvervskæmper trues af et økonomisk forlis.
- Det allerbedste ville være, at vi ikke fik brug for den her fond, fordi de store danske virksomheder rider stormen af. Men vi vil gerne have det her værktøj klar, hvis de kommer under massivt pres, siger han til TV 2.
Hvem kan få hjælp fra fonden?
Muligheden for at lade staten købe sig ind skal kun tilbydes til virksomheder med en årlig omsætning på mere end 500 millioner kroner. Ifølge Berlingskes årlige opgørelse over de største danske virksomheder falder cirka 900 virksomheder inden for den grænse.
Derudover skal Fonden fokusere på "større samfundsbærende virksomheder" inden for eksportbrancher som for eksempel industri, transport og logistik, mens blandt andet hoteller, restauranter og finansielle virksomheder må klare sig uden.
Sidst men ikke mindst skal virksomhederne leve op til en række andre krav. For at få hjælp fra fonden, skal virksomhederne blandt andet:
- Være ramt af ”et ekstraordinært økonomisk chok” som følge af coronakrisen og ikke selv kunne finde pengene et andet sted.
- Have en stor dansk tilstedeværelse, være en central del af i sin branche, og være svær at erstatte
- Have været økonomisk solid før krisen og have et vist økonomisk potentiale efter krisen.
- Politikere skal ikke være direktører
Selvom fonden - ifølge forslaget - vil kunne opkøbe ejerandele af erhvervslivets kuldsejlede flagskibe, skal staten ikke blive fuldgyldig medejer af virksomheden, fortæller finansministeren:
- Det er ikke tanken, at politikere skal sidde og være direktører i virksomhederne. Men staten skal have en ejerandel, uden at vi blander os i den almindelige drift, og når de er tilbage på sporet, så sælger vi vores andel igen.
Til gengæld skal staten kunne pålægge virksomhederne en række restriktioner, så længe den er investor – for eksempel førsteret på at få del i overskuddet, indflydelse på aflønning til virksomhedens ledelse og ejere, samt køb og salg af dele af virksomheden.
Lyn-analyse
Det her er et forsøg fra regeringens side på at skabe et bolværk, hvis coronakrisen for alvor rammer eksporterhvervene. Vi kan se, at en række af Danmarks vigtigste markeder er hårdt ramt, og det er farligt for en lille, åben økonomi som den danske.
Her i coronakrisen er det som om, at de politiske forskelle udviskes. Der har været lignende forslag fra både Lars Løkke Rasmussen (V) og venstrefløjens chefideolog Pelle Dragsted (EL).
Derfor forventer jeg, at det her forslag går glat igennem.
Derudover er håbet, at andre vil følge i fondens kølvand og give nødlidende virksomheder en saltvandsindsprøjtning sammen med staten.
- Jeg ser jo meget gerne, at vi kan gøre det i samarbejde med pensionskasser og andre private investorer. Det ville være rigtig fornuftigt, siger Nicolai Wammen.
Og det forslag falder i god jord hos de danske kapitalfonde.
Sass byder forslag velkommen
Ifølge Henrik Sass Larsen, tidligere gruppeformand for Socialdemokratiet og nuværende direktør i DVCA, som er brancheorganisation for en bred vifte af investorer i Danmark, er forslaget gode nyheder for både de danske kapitalfonde og erhvervslivet.
Med fonden vil staten nemlig få mulighed for at gå forrest, når ellers stærke virksomheder har brug for hjælp.
- Det er svært at finde den første, ansvarlige kapital, når man skal have klø. Det er det, staten tilbyder med den her fond, siger han.
Af samme årsag er Henrik Sass Larsen overbevist om, at også det danske erhvervsliv vil byde muligheden for en økonomisk redningskrans velkommen.
- Store velkonsoliderede virksomheder har også store omkostninger. Og når man pludselig ikke har nogen indtjening, så går det altså hårdt ud over dem. Derfor har de lige præcis brug for den her håndsrækning.