Hvidvaskjægere skal på jagt efter coronakriminelle
Rigspolitiet efterforskede i slutningen af april tre sager om muligt snyd med lønkompensation.
Normalt er det hvidvask, de er trænet til at holde øje med.
Men i en række af landets største banker, skal specialister nu holde øje med, om deres kunder snyder statskassen for penge, når de modtager økonomisk støtte fra regeringen. Konkret drejer det sig om Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit, der alle vil holde et vågent øje med, om virksomheder snyder med støttepakkerne.
Bankerne bruger i forvejen store summer på at holde øje med, at deres kunder overholder den såkaldte hvidvasklov. Loven har både til hensigt, at virksomhederne ikke snyder i skat, men også at der ikke bliver sendt penge til for eksempel terrororganisationer, korrupte embedsfolk eller politikere.
- Det ligger os alle sammen på sinde, at disse støttemidler kommer til de rigtige og ikke bare til nogle platugler, som forsøger at skumme fløden på en meget hurtig indsats fra regeringen, siger Nordeas chef for bekæmpelse af hvidvask, Anita Nedergaard, til Finans.
Tre sager blev efterforsket
Ifølge en aktindsigt, som DR har beskrevet, og som TV 2 også er i besiddelse af, havde Rigspolitiet per 30. april registreret tre sager om svindel med hjælpepakkerne, der er ved at blive efterforsket. Fælles for de tre sager er, at ordet ”lønkompensation” fremgår af sagsresuméet i politiets system.
Finans beskriver en sag, hvor en bank er blevet opmærksom på muligt snyd med lønkompensation. Ifølge banken – Finans skriver ikke, hvilken bank, der er tale om – havde en mindre virksomhed normalt kun ejeren og et par løstansatte på lønningslisten. Men pludselig kom hele ejerens familie på lønningslisten, og det fik banken til at underrette myndighederne om muligt snyd, skriver Finans.
Lønkompensation er kun én af de måder, regeringen og Folketinget holder hånden under virksomheder i Danmark, der lider under coronakrisen.
Virksomheder kan også søge om kompensation for faste udgifter, ligesom selvstændige og freelancere kan søge om en økonomisk håndsrækning. I alt er der afsat i omegnen af 85 milliarder kroner til tiltagene.
Ifølge brancheorganisationen Finans Danmark, har Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og Bagmandspolitiet bedt banksektoren om at hjælpe med at fange mulige svindlere. Det vil myndighederne dog ikke bekræfte, skriver Finans.
Revisorer advarede om snyd
Tidligere har erhvervsminister Simon Kollerup (S) fået kritik for, at det gik for langsomt med udbetalingen af hjælpepakkerne. Men i slutningen af april anmodede ministeren om, at systemet skulle speede op, selvom det ville gå ud over kontrollen med virksomhederne.
- Der gennemføres således ikke en egentlig afprøvning af, om virksomheden er berettiget til det ansøgte beløb inden udbetaling af støtten, lød det i et aktstykke fra Erhvervsministeriet.
Tidligere har foreningen Danske Revisorer, FSR, advaret om, at hjælpepakkerne kan ende med snyd og svindel.
- Vi har en bekymring om risiko for svig og snyd. Når statskassen åbnes på vid gab, som det er tilfældet med denne meget store hjælpepakke, er der risiko for, at det frister svage sjæle, sagde Charlotte Jepsen, der er administrerende direktør i FSR, til dagbladet Børsen i starten af april.
For at undgå snyd med hjælpepakkerne, hastebehandlede og vedtog Folketinget i starten af krisen en strafforøgelse, så snyd med de økonomiske hjælpepakker vil medføre en firedobling i den normale straf.