Business

I april blev 559 virksomheder begæret konkurs - det er ret bemærkelsesværdigt

. Christoffer Laursen Hald

Dansk Industris cheføkonom forventer fortsat, at vi står over for mange flere konkurser i den kommende tid.

Bekymringerne var mange, da den delvise nedlukning af Danmark blev annonceret.

Med en pludselig nedlukning af fabrikker, butikker og spisesteder kunne det nærmest ikke ende med andet end en bølge af konkurser, lød forudsigelserne.

Men godt halvanden måned efter at en lang række erhverv landet over blev tvunget til at lukke, har en tsunami af konkurser endnu ikke ramt Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Under overskriften ”Endnu ikke stor stigning i antallet af konkursbegæringer” oplyser Danmarks Statistik, at der i april blev kundgjort – færdigbehandlet – 494 konkurser.

Det er en stigning sammenlignet med marts, men på niveau med årets første to måneder.

Endnu mere interessant er antallet af konkursbegæringer dog.

FORSKEL PÅ KUNDGJORTE OG BEGÆREDE KONKURSER

  • Når en sag bliver afgjort ved enten Sø- og Handelsretten eller en af landets skifteretter, bliver afgørelse offentliggjort i Statstidende. Det er normalt datoen for denne offentliggørelse – eller kundgørelse – Danmarks Statistik benytter sig af i deres konkursstatistikker.
  • Fordi Sø- og Handelsretten og landets skifteretter har været lukket ned i store dele af marts og april, har Danmarks Statistik indhentet tal for antallet af begærede konkurser fra Domstolsstyrelsen. En ejer kan enten selv begære sin virksomhed konkurs, eller en kreditor, der har penge til gode, kan gøre det.

- Vi kunne have frygtet, at stablen af konkursbegæringer ville have været større

Ifølge Søren Dalbro, der er specialkonsulent ved Danmarks Statistik, skal antallet af kundgjorte konkurser læses med det forbehold, at Sø- og Handelsretten samt landets skifteretter, der behandler konkursbegæringerne, har været delvist nedlukket gennem store dele af marts og april.

- Normalt kigger vi på kundgørelserne, men vi kunne frygte, at der ville være en ophobning af sager, fordi skifteretterne ikke kunne komme til at behandle dem. Derfor har vi fået tal fra Domstolsstyrelsen over antallet af begæringer om konkurs, forklarer Søren Dalbro.

Antallet af begæringer bør ikke blive påvirket af, at skifteretterne har været lukket ned, og derfor er der optimisme at spore i tallene. Der kan nemlig ikke – over tid – komme flere konkurser, end der er konkursbegæringer.

- Vi kunne have frygtet, at stablen af konkursbegæringer i april ville have været større, end det faktisk er tilfældet, siger Søren Dalbro.

I april blev der indleveret 559 begæringer om konkurser til Sø- og Handelsretten eller én af landets skifteretter. Det er på niveau med februar og færre end i januar.

Cheføkonom forventer fortsat mange konkurser

Trods den megen snak om økonomisk krise og en stor nedgang i den økonomiske aktivitet i Danmark, har det altså endnu ikke vist sig i et stort antal konkursbegæringer.

Søren Dalbro mener, at der være flere forklaringer – for eksempel statens hjælpepakker eller bankernes øgede vilje til at låne penge ud – men bundlinjen er, at vi endnu ikke har set det store antal konkurser, der blev lagt op til tidligere.

- Men hvis der ikke kommer en økonomisk bedring, kan det være, at der i de kommende måneder sker en stigning i antallet af konkursbegæringer. Men vi ved det ikke, siger Søren Dalbro.

Samme vurdering kommer fra Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Han mener, at hjælpepakkerne har været en ”afgørende hjælp” for mange virksomheder, men det økonomiske uvejr er langt fra slut endnu, påpeger han.

- Selvom man har spændt et stort sikkerhedsnet ud, kan det ikke undgås, at vi vil se flere konkurser nu end normalt. Mange virksomheder har det svært, og jeg tror stadig, der ligger en stor bølge af konkurser foran os, siger Allan Sørensen.

Serviceerhverv ser ned i afgrunden

Cheføkonomen henviser til en analyse, Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af april. Her blev virksomheder på tværs en lang række sektorer og brancher bedt om at vurdere, hvor stor risiko, de mente, der var for, at de blev nødt til at lukke deres virksomhed i løbet af de næste tre måneder.

Valgmulighederne gik fra ”ingen risiko”, over ”lille risiko", ”nogen risiko” og til sidst ”stor risiko”. Tallene viser, at særligt nogle serviceerhverv står over for en usikker fremtid.

At eksempelvis hotel- og restaurationsbrancherne er hårdt presset af coronakrisen, understregede brancheorganisationen Horesta tidligere på ugen.

Her kunne de fortælle, at 210 caféer, restauranter og hoteller var bukket under i perioden fra 1. april til 4. maj, og at de fik besked om cirka ti nye konkurser hver eneste dag. Det skrev dagbladet Politiken.

Spisestederne har været lukket for alt andet end take away-mad siden 18. marts, men torsdag blev partier på tværs af Folketinget enige om, at caféer og restauranter kan åbne 18. maj. Det vides endnu ikke, hvilke retningslinjer beværtningerne bliver påkrævet at åbne under.