Business

Flyselskaber i hele verden bløder: Her er tre grunde til, at det gør din flybillet dyrere

Milliarder i underskud, færre sæder og mindre konkurrence kommer til at presse billetpriserne op, siger Jacob Pedersen.  Christoffer Laursen Hald / TV 2

Der kan gå flere år, før priserne kommer ned på samme niveau som før corona, siger analytiker.

Det har været et par turbulente dage i den skandinaviske luftfartsbranche.

Mandag iværksatte Norwegian en redningsplan med et storstilet aktiesalg sammen med en nedlukning for alle flyvninger uden for norsk luftrum, og tirsdag varslede SAS helt op til 5000 fyringer. Senere på dagen varslede Icelandair 2000 fyringer.

Pengene fosser nemlig ud af kasserne hos flyselskaberne – og det kommer ifølge luftfartsanalytiker ved Sydbank Jacob Pedersen til at kunne mærkes på feriepriserne i helt op til to år.

- Det er et totalt mudret billede, vi kigger ind i, og ingen ved, hvornår, hvor hurtigt eller hvordan luftfarten åbner igen. Men der er slet ingen tvivl om, at vi til den tid vil se markant højere priser, forklarer han.

Selv hvis passagerflyene relativt hurtigt får luft under vingerne igen, står luftfartsselskaberne nemlig over for tre helt ekstraordinære situationer på samme tid:

1. Milliardunderskud skal indhentes

Det koster formentligt nogle flyselskaber et tocifret millionbeløb at holde hele deres flyflåde på jorden, fortæller Jacob Pedersen.

At opretholde en flåde af fly og en stab med tusindvis af medarbejdere er en enorm udgift.

Så længe flyene er fanget på jorden, kan ethvert luftfartsselskab derfor brænde et tocifret millionbeløb af hver eneste dag – og det er et underskud, de er nødt til at indhente bagefter.

- Selskaberne vil altid forsøge at tjene så meget, som de overhovedet kan, til at begynde med, for i øjeblikket opbygger de en ret vild gæld, der bare hos Norwegian og SAS utvivlsomt vil løbe op i flere milliarder.

På længere sigt skal det ifølge Jacob Pedersen nok lykkes flyselskaberne at hente underskuddet hjem, men fordi ingen ved, hvornår flytrafikken åbner, er det umuligt at sige, hvor længe det tager.

Samtidig tyder meget på, at flyene i første omgang må sendes på vingerne med tomme sæder – ligegyldigt hvor mange passagerer der gerne vil med.

2. Krav om tomme sæder

Arkivfoto. Når passagerfly igen kan lette, kan det blive under krav om særligt god plads mellem passagerer.

Sidder man klemt sammen i et fyldt fly, er det svært at holde fornuftig afstand.

Derfor er der gode chancer for, at flytrafikken i første omgang åbnes på betingelse af, at der flyves med et tomt sæde mellem hver passager, for at mindske smitten med coronavirus, forklarer Jacob Pedersen:

- Al logik vil tilsige, at regler om mere plads ikke er noget, man ophæver, bare fordi man sætter sig ti kilometer op i luften. Og skal selskaberne stadig tjene penge på at flyve, må de hæve priserne endnu mere.

Hvor meget det kommer til at påvirke priserne kommer dog an på, hvor hurtigt de rejsende er villige til at sætte sig op i et fly igen, og hvor hård konkurrence der bliver om kunderne.

3. Mindre konkurrence

Ifølge Jacob Pedersen vil konkurrencen på sigt komme i balance igen.

Selv hvis luftfarten relativt hurtigt kommer i gang igen, skal man ifølge Jacob Pedersen forvente, at der er færre fly – og måske endda også færre flyselskaber - at vælge imellem.

Allerede mandag annoncerede Norwegian, som står for cirka 20 procent af afgangene fra Kastrup lufthavn, at de indstiller alle flyvninger uden for Norge i resten af 2020, og også hos SAS skal man forvente færre flyvninger, når luftrummet åbnes, forklarer Jacob Pedersen:

- Når afgange forsvinder fra markedet, vil det betyde mindre konkurrence om kunderne og derfor også højere priser - i hvert fald i et stykke tid.

Ifølge Jacob Pedersen vil priserne dog stabilisere sig igen, efterhånden som flyselskaberne får mulighed for at sende flere fly i luften – og selv hvis et selskab skulle gå konkurs, vil konkurrencen vokse, i takt med at branchen kommer på benene igen.

- Andre selskaber vil nok inden for halvandet til to år forøge at lukke hullet igen og overtage deres markedsandel. På den helt lange bane vil det betyde øget konkurrence og derfor også en priskrig, forklarer han.