14 grafer viser, hvordan coronakrisen rammer hårdere end finanskrisen - alligevel er eksperterne optimistiske
Samfundet er blevet lukket ned, og nedsmeltningen af sygehusvæsnet er indtil videre undgået. Men hvad kommer krisen til at koste dig og mig?
Udsigterne for den danske økonomi ser dystre ud.
Alt efter hvem man spørger, kan bruttonationalproduktet - altså Danmarks samlede økonomiske output - i år skrumpe mellem 0,5 procent og helt op til 10 procent.
Det vil i værste fald være mere end dobbelt så meget som det sorteste år under finanskrisen.
De skarpeste økonomiske hjerner i Danmark arbejder med tre scenarier for udviklingen, der alle peger på røde tal for økonomien i 2020. De kan populært sagt deles op efter formen på tre bogstaver: V-scenariet, hvor et drastisk dyk hurtigt vender og stiger igen, U-scenariet, hvor økonomien vender tilbage til niveauet efter en kort periode på bunden, og L-scenariet, hvor vi bliver på bunden efter et dyk.
Men den gode nyhed er, at de fleste af scenarierne forudser en markant kortere krise, end da Wall Street krakkede i 2008 og skabte finanskrisen, der det næste år sendte chokbølger af konkurser, fyringer og tvangsauktioner jorden rundt.
- Vi står over for en økonomisk krise, ligesom vi gjorde med finanskrisen, men denne gang er den i høj grad drevet af en sundhedskrise. Finanskrisen blev startet af økonomiske ubalancer, og vi stod med en økonomi, der var meget dårligere rustet til krisen, end vi er i dag, siger økonomisk vismand Jakob Roland Munch.
Uanset hvilket af de tre scenarier, der bliver virkelighed, kommer det til at gå ud over tallene på danskernes bankkonti.
***
Linda Skov
Indehaver af pølsevognsforretningen meddethele.dk
- I løbet af ganske få dage, omkring 8. og 9. marts, blev næsten alt aflyst eller udsat på ubestemt tid. I løbet af de sidste par uger har mine kunder nu aflyst endeligt eller udsat sommerens arrangement til næste år, siger Linda Skov.
- Selvom jeg måske kan få kompensation lige om lidt, så vil det på lidt længere sigt alligevel være nødvendigt at skære ned på mine medarbejdere, når jeg ikke længere vil have så meget at lave som normalt før om måske halvandet år.
**
Lad os se, hvem det allerede har ramt hårdest.
Hvad betyder det for de ansatte?
Alt tyder på, at vi i øjeblikket ser nogle af de klassiske krisetegn på arbejdsmarkedet: tusindvis af personer mister deres arbejde, og ufaglærte står særligt for skud. Det viser den seneste ugentlige opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der kigger på tendenser og karakteristika blandt dem, der har meldt sig ledige siden 9. marts.
I uge 17, halvanden måned efter at krisen for alvor tog livtag med Danmark, rundede antallet af nyledige 90.000 siden krisens start.
På bagkant af finanskrisen anslog Arbejderbevægelsen Erhvervsråd i 2012 i en analyse, at i alt 265.000 personer mistede jobbet mellem 2008 og 2010. Hver femte ufaglærte havde mistet jobbet. Langt flere end blandt dem med længere uddannelser.
Det mønster går igen under coronakrisen.
- Man skal være varsom med at generalisere for meget, men det er nok udtryk for, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Der er flere kvinder inden for nogle af de omsorgsfag, der varetages af ansatte i den offentlige sektor, og som ikke er blevet sendt hjem, siger Flemming Larsen, der er arbejdsmarkedsekspert og professor ved Aalborg Universitet.
I alt er der kommet cirka en tredjedel flere ledige, end der var inden krisen, således at tallet nu er godt 177.000 ledige personer. Dertil skal formentlig lægges et ukendt mørketal, der stadig har deres arbejde på grund af lønkompensation fra staten.
Fordi det danske arbejdsmarked i høj grad er bygget til at være fleksibelt, skal man dog ikke lægge så meget i de tal, mener Flemming Larsen.
***
Lars Hansen
Direktør i Neoperl Nordic
- Efter påske er det som om, at alt inden for vores branche er gået i stå. Vi har op til 50 procent mindre ordreindgang sammenlignet med samme tidsrum sidste år, siger Lars Hansen, som har 34 ansatte i firmaet, der producerer slanger til VVS-installationer.
- Det vil nok få den virkning, at vi bliver nødt til at hjemsende 40 procent af arbejdsstyrken fra starten af maj måned, hvis ikke ordretilgangen kommer de næste dage. Hvis ikke der sker væsentlige ændringer, bliver vi nødt til at at bruge en af hjælpepakkerne.
**
- Vi har en stor jobrotation, og det er nemt at hyre og fyre folk. Det gør jobmarkedet dynamisk, og så gør man en stor indsats for at holde folk fra at blive langtidsledige, siger Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.
Samme tendens beskriver Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt for særligt de ufaglærte, hvor lang coronakrisen ender med at blive:
- Hvis krisen bider sig fast, er der risiko for, at nogle af de her grupper ender som langtidsledige, der langsomt bliver skubbet helt ud til kanten af arbejdsmarkedet. Har man ikke nogen uddannelse, står man med dårligere kort på hånden.
Vi står overfor “en katastrofe” på boligmarkedet
- Herhjemme har vi endnu ikke set en betydelig nedgang i boligpriserne, men det bliver svært at komme uden om, lyder det fra Curt Liliegreen, der er direktør ved Boligøkonomisk Videncenter.
- Vi kan se på prisdata fra Sverige, at der er et begyndende prisfald på lejligheder i Stockholm. Det er ikke dramatisk, men det er der. Ikke på husene dog. Men lejlighedsmarkedet er altid mere volatilt (følsomt, red.), og lejlighederne er i de store byer, hvor coronakrisen har ramt hårdest.
Alligevel forventer han ikke, at situationen bliver lige så dyster som under finanskrisen, hvor særligt 2008 viste sig at blive et dyrt år for boligejerne.
- Vi står foran en katastrofe på boligmarkedet, men det er ikke den samme fuldstændige nedsmeltning, som man kunne frygte, og som vi har set før. Det hele kommer ikke til at skvatte sammen, lyder det fra Liliegreen.
Fra Jakob Roland Munch, der er én af de fire uafhængige vismænd i Det Økonomiske Råd samt professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, lyder vurderingen, at der stadig er håb for, at den økonomiske krise bliver kortvarig, og så kan boligmarkedet komme sig hurtigt.
Begge eksperter peger på, at finanskrisen dengang udsprang af et marked i ubalance, og at det er en væsentlig forskel ved krisen i dag.
- Finanskrisen blev delvist startet af en boligboble, der sprang. Coronakrisen er først og fremmest en sundhedskrise. Så selv hvis faldet i Danmarks BNP bliver nogenlunde lige så stort som under finanskrisen, så står vi i en helt anden situation denne gang, siger Jakob Roland Munch.
Så meget vil din bolig tabe i værdi
Hvis dit hus inden coronakrisen var cirka tre millioner kroner værd, kan du formentlig godt trække en kvart million fra det tal. Måske mere.
I starten af april offentliggjorde de økonomiske vismænd deres foreløbige modelberegning for de økonomiske konsekvenser af den igangværende krise.
Dengang lød buddet, at huspriserne formentlig ville falde med mellem 8 og 11 procent i løbet af 2020, men i dag er der noget, der tyder på, at den økonomiske krise faktisk kan blive endnu større. Det fortæller Jakob Roland Munch.
- Det er ved at være nogle uger siden, at vi lavede de beregninger, men i mellemtiden kan meldingerne fra udlandet godt give anledning til bekymring. Danmark er en lille åben økonomi, og vi er meget afhængige af eksport, siger Jakob Roland Munch og forklarer, at hvis de vigtigste eksportmarkeder klarer sig dårligere end forventet, kan det forværre krisen i Danmark og dermed også situationen på det danske boligmarked.
***
Flemming Paulsen
Hjemsendt med lønkompensation fra Germina Termix
- Det er lidt hårdt, fordi min vidunderlige forlovede og jeg skal giftes her til november. Hun går i forvejen hjemme på grund af kræft, som vi heldigvis er på den anden side af. Men hun lider frygteligt af senfølgeskader og er på ressourceforløb, siger Flemming Paulsen, der frygter for sit job, hvis produktionen ikke snart kan komme i gang igen.
- Jeg har også en handicappet bonusdatter, så vi har da vores at se til, men vi må finde det positive frem og håber på det bedste.
Flemming Paulsen stiller op for Socialdemokratiet i Herning byråd, hvor han fik 33 stemmer sidst.
**
Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør ved Boligøkonomisk Videncenter, er et prisfald på cirka 10 procent ikke noget dårligt bud, som situationen ser ud nu.
Ligesom vismanden peger Curt Liliegreen dels på, at færre vil sælge, men han mener også, at den nuværende delvise nedlukning af Danmark har en betydning.
Dette til trods, ser markedet for sommerhuse ud til at gå ram forbi i første omgang.
Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, forudser ikke, at sommerhuspriserne vil falde markant. Men der vil være store geografiske forskelle.
- I områder tæt på de større byer vil priserne ikke falde lige med det samme, fordi folk synes, det er rart, at de ikke skal køre alt for langt for at komme i deres sommerhus, siger Birgit Daetz.
Drejebogen for aktieinvesteringer skal måske skrives om
- Vi har set økonomier, der nærmest er gået i stå fra den ene dag til den anden. Det er en sundhedskrise, der er kommet som et chok, og som har kastet en kæp i hjulet på økonomien, siger Anders Schelde, der er investeringsdirektør ved MP Pension.
Han hæfter sig ved, at coronakrisen har udfoldet sig ekstremt hurtigt på aktiemarkedet. Det er udtryk for, at det reelt er noget andet end økonomien, der skaber faldene.
I februar havde det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, aldrig været højere, end det var. En måned senere var mere end en fjerdedel af dets værdi barberet væk, og yderligere en måned senere var en del af det tabte vundet tilbage.
- Det er gået ekstremt hurtigt, siger Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden og tilføjer:
- Måske bliver man nødt til at omskrive drejebogen for, hvordan man skal investere i det her marked, fordi det ikke minder om noget, vi har set før.
***
Jacob Sohrabi Niclasse
Kommerciel direktør hos robotvirksomheden Kobots
- På kort sigt ser det ikke særligt spændende ud, for regeringen melder ikke en ordentlig genåbningsstrategi ud, så vi ved ikke, hvornår vi kan komme i gang, siger Jacob Sohrabi Niclasse. Inden krisen stod hans firma lige over for at skulle lancere deres gipsrobot på en række messer, der nu er aflyst.
Hans firma har måttet fyre folk for at overleve.
- Vi kan ikke komme ud og besøge kunder overhovedet. Vi er desuden en start-up, og der, hvor vi er i vores livscyklus, er der ikke nogen hjælpe at hente i hjælpepakkerne. Vi skal nok komme videre, men det bliver meget, meget dyrt, hvis genåbningen varer for længe.
**
Han tror ikke, at aktiemarkedet kommer længere ned. Samme overbevisning har Anders Schelde ikke:
- Har man en lang nok tidshorisont, behøver man ikke bruge krudt på, hvordan aktiekurserne udvikler sig lige nu, men er der kortere tid til ens pension, eller hvis man spekulerer i aktier, kan det være ret afgørende.
Lige nu handler det hele om, hvor hurtigt folk begynder at bruge deres penge igen, så økonomien kan komme tilbage på ret kurs.
Så hvordan ser det ud med det forbrug?
Stor forskel på, hvor pengene bliver brugt
Voldsomt.
Det er ordet, Louise Aggerstrøm sætter på nedgangen i danskernes forbrug under coronakrisen. Som privatøkonom i Danske Bank har hun været med til at kigge på det samlede forbrug for cirka en million danske kunders kort- og MobilePay-betalinger.
I tiden omkring påsken har de uregelmæssige åbningsdage skabt lidt støj i tallene, men ud over dagligvareindkøb er resultatet samlet set nedslående. Det viser, at danskernes forbrugsmønstre har ændret sig under krisen
- Mange steder har været lukket rent fysisk. Andre steder har man selv valgt at lukke butikkerne, fordi der var så lidt at lave. Der er ingen tvivl om, at danskerne har holdt igen med en masse forbrug, siger Louise Aggerstrøm.
For at forstå vigtigheden af danskernes forbrug skal man vide, at privatforbruget hænger uløseligt sammen med den samlede økonomi. Holder forbrugerne igen, kan ethvert spirende opsving ende med at blive kvalt.
***
Albert van Harten
Selvstændig computernørd
- Min kone er gravid, og jeg ikke ønsker at bringe mit ufødte barn i fare, siger Albert van Harten, der i sit firma leverer it-support.
Derfor kører han ikke længere ud til kunderne og arbejder kun hjemmefra. Det giver mere bøvl og færre opgaver.
- Personligt er jeg overbevist om, at jeg nok skal overleve. Der vil sandsynligvis altid være efterspørgsel på IT-området, som jeg kan opfylde. Jeg er bare mere bekymret for det sociale aspekt.
**
Tidligere på ugen offentliggjorde Danmarks Statistik tal for forbrugernes tillid til den økonomiske fremtid. Her kunne man se, at sorte skyer var trukket ind over danskernes forventninger, og at mange mener, at man bør vente med at anskaffe sig større forbrugsgoder som et nyt fjernsyn, vaskemaskine eller bil.
Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man spørger nogle af dem, der holder øje med, hvad danskerne bruger deres penge på.
- Hvis man er sikker på, at man har råd, er det et perfekt tidspunkt at købe bil nu, siger Jan Lange, der er kommunikationschef hos Bilbasen.
Han forventer, at salget til private bliver halveret i april, og så er der basis for en lavere pris. Det rammer især forhandlerne af nye biler, men i mindre grad brugtmarkedet.
***
Rikke Melton Ager
Dyrlægeeksamineret hundemassør og kraniosakral terapeut
- Marts måned var et "blodbad". Jeg fik 23 aflysninger ud af de 70, jeg havde i bogen. Jeg har i udgangspunktet mistet 30 procent af min omsætning, siger Rikke Melton Ager.
- Jeg venter en måneds tid endnu med at søge hjælpepakken. Hvis jeg kan holde skindet på næsen uden, så foretrækker jeg at klare mig selv. Der bliver så rigeligt brug for statskassens penge, er jeg bange for.
**
Louise Aggerstrøm fra Danske Bank vurderer, at en del af det manglende forbrug formentlig bare vil finde sted, når krisen er drevet over. Men noget af forbruget vil ikke komme tilbage, og hvis frygten for en ny opblusning af coronasmitte gør, at folk er varsomme med at forbruge eller at bevæge sig ud i samfundet, kan privatforbruget trække den økonomiske krise i retning af det L-formede scenarie.
Alligevel ser hun grund til optimisme i kundernes forbrug. Håbet skal ikke mindst findes i frisørsalonerne, fortæller hun.
- Det er endnu ikke så mange dage siden, frisørerne fik lov at åbne, men vores tal tyder på, at folk er mere bange for at ligne hulemænd end for at gå til frisøren, siger Louise Aggerstrøm.
- Vi frygtede, at folk ville blive hjemme, men vi kan se en tendens til, at der er sket et lille stemningsskift: For en måned siden var alting lukket ned, hvis du gik ned ad en gågade. Nu er der en følelse af, at det går den rigtige vej.