Business

Derfor kollapsede olieprisen som aldrig før - og det kan det betyde for dig og Danmark

Byen Cushing i Oklahoma har knap 8000 indbyggere, men plads til cirka en syvendedel af hele USA’s olielager. Byen er blevet beskrevet som ”centrum for USA’s olieunivers”, men nu er pladsen ved at være trang. © Nick Oxford / Reuters / Scanpix Denmark

Oliepriserne er faldet hen over de sidste uger, og det er godt nyt for bilejerne, men et potentielt problem for statskassen.

På mange måder gav det slet ingen mening.

Gennem et århundrede er lande gået i krig over olie, og folk har mistet livet i jagten på at få det eller i forsøget på at forsvare det. Olie har gjort nogle umådeligt rige og frarøvet andre for alt, hvad de nogensinde har ejet.

Men pludselig mandag aften dansk tid skete der noget, der aldrig er sket før: Folk blev betalt penge for at købe olie.

Da oliebørsen i New York lukkede, var prisen på én tønde amerikansk råolie helt nede på minus 37 dollars – købte man retten til olien, ville sælgeren altså give køberen penge i hånden.

- Det var helt vildt. Vi stod pludselig i en situation, hvor råolie bedst kan sammenlignes med gamle møbler, der er i så dårlig stand, at man er nødt til at betale nogle andre for at komme og fjerne det. Efter at have været noget ekstremt værdifuldt var olie pludselig gamle møbler, siger Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

Hvorfor sker prisfaldet nu?

Ifølge Las Olsen skal vi dog ikke forvente, at priskollapset mandag får den store betydning for danskerne, som de er flest. Alligevel ser han en advarselslampe i priskollapset.

Det, der reelt blev solgt til minuspriser, var retten til amerikansk råolie i maj måned. At nogle var så ivrige efter at komme af med det, at de var villige til at betale andre for at overtage retten, skyldes, at råolie er svært og dyrt at opbevare, og at de fleste lagre rundt om i verden er godt fyldt op efterhånden.

Desuden skal olien fysisk hentes i den lille by Cushing i den amerikanske stat Oklahoma.

- Så mandagens priskollaps har ikke i sig selv nogen betydning, men det er et symptom på, at noget er rivende galt med oliemarkedet. Lige nu har vi meget mere udbud, end der er efterspørgsel, siger Las Olsen og forklarer, at flere faktorer har spillet ind:

Dels er vejret godt, så der har skullet bruges mindre fyringsolie, og dels har der raseret en priskrig mellem særligt Saudi-Arabien og Rusland, der har presset priserne nedad. Den primære årsag er dog coronakrisen, der har medført et betydeligt fald i transport og dermed forbruget.

Det har alt i alt betydet, at der er blevet produceret langt mere olie, end der er brug for, og det har skudt oliepriserne i stykker over de seneste uger og måneder.

Olie er ikke bare olie

  • Der er forskellige slags olier og derfor forskellige priser. Olien, der mandag kollapsede, er den såkaldte WTI-olie, der er en vigtig olieindikator i USA. WTI står for "West Texas Intermediate", men olien produceres i flere amerikanske stater.
  • Den olie, der hentes op fra blandt andet Nordsøen er såkaldt brentolie. Der er traditionelt en smule prisforskel på WTI-olien og brentolien.
  • WTI-olien indeholder blandt andet mere svovl, men også transportomkostninger har betydning for prisudviklingen.

Hvad betyder det for danskernes privatøkonomi?

Mens det store fald i prisen på råolie i USA mandag ikke vil få den store betydning for danskerne, kan det generelle prisfald over de seneste uger på blandt andet nordsøolie godt mærkes hos danskerne, mener Las Olsen.

Det er først og fremmest benzinen, der er blevet billigere, forklarer cheføkonomen.

Ifølge prishistorikken fra tankkæden Circle K kostede en liter benzin for lidt mindre end et år siden op mod 12 kroner. Tirsdag anbefaler Circle K deres tankstationer at sælge benzinen til 8,89 kroner per liter. Prisen kan lokalt være lavere på grund af konkurrence mellem flere tankstationer.

- Det er primært her, danskerne vil kunne mærke prisfaldet på olien. Besparelsen på benzin er penge lige ned i lommen, som kan bruges på andre ting. Det samme med fyringsolie, hvis man bruger det, siger Las Olsen.

Han peger desuden på, at fordi transport er en forudsætning for mange af de varer, vi køber, vil der her være en lille besparelse at hente. Men der er ifølge cheføkonomen tale om så lille en andel af den samlede pris, at det formentlig ikke vil kunne mærkes for de fleste forbrugere.

Hvad betyder det for Danmarks økonomi?

Traditionelt set har det været en tommelfingerregel for danske og andre vestlige lande, at en lav oliepris var godt for økonomien – og at en høj pris omvendt var skidt nyt.

Men det billede er i dag langt mere nuanceret, fortæller Las Olsen, og fremhæver, at den danske statskasse eksempelvis har indtægter fra olie, der er hentet op fra Nordsøen.

Nordsøolie sælges tirsdag til omkring 20 dollars per tønde. For halvandet år siden var prisen mere end tre gange højere, og i starten af 2010’erne kom prisen kun sjældent under 100 dollars per tønde.

Så den danske statskasse står til et tab - men det kunne have været større, forklarer Las Olsen.

I 2014 opgjorde Energistyrelsen den samlede danske gevinst for Nordsøolie og -gas til godt 400 milliarder kroner for perioden 1973-2014. Men i dag er indtægterne lavere, og derfor vil det tilbageslag, Danmark får som følge af prisfaldet på Nordsøolie, også være mindre.

- Danmark er i dag langt mindre følsomt over for udsving i prisen på olie, fordi vi bruger mindre og køber mindre benzin. Så udsvingene – både de gode og de dårlige – er ikke lige så betydningsfulde i dag, som de var under oliekriserne i 1970’erne og 80’erne, siger Las Olsen.

For klimaet kan den billige olie dog ende med at være dyrt købt. Selvom olien i første omgang er så billig, fordi der bliver brugt mindre af den, vil den lave pris på sigt kunne føre til et øget forbrug, advarer cheføkonomen.

- Det er godt for klimaet, at efterspørgslen er faldet, men det er skidt, at prisen er blevet så lav. Som forbruger skal man også huske, hvorfor olieprisen er, som den er lige nu: Det skyldes, at vi er i en meget, meget dyb økonomisk krise.