Coronavirus

Mulighed for at snyde med corona-hjælp, advarer revisorer

Finansministeriet har afsat 40 milliarder kroner til, at virksomheder kan søge kompensation for deres faste udgifter i perioden 9. marts til 8. juni.

Folketingets partier har sat mange hjælpepakker i søen for at hjælpe både store og små virksomheder med at overleve de omfattende økonomiske konsekvenser, som udbruddet af coronavirus har ført med sig.

I den forbindelse forventer knap halvdelen af revisorerne i foreningen FSR Danske Revisorer enten i nogen, høj eller meget høj grad snyd, når virksomheder nu kan søge støtte fra en eller flere hjælpepakker. Det viser en undersøgelse foretaget af foreningen.

Derfor advarer den nu om muligheden for snyd, og opfordrer sine medlemmer til at være ekstra opmærksomme på det.

Mange slags snyd

Finansministeriet har afsat 40 milliarder kroner til, at virksomheder kan søge kompensation for deres faste udgifter i perioden 9. marts til 8. juni. Kompensationen er tiltænkt de virksomheder, som har udsigt til et fald i omsætningen på mere end 40 procent og samtidig har faste udgifter for mindst 25.000 kroner i denne periode.

Advarslen om mulig snyd med ordningen kommer ikke, fordi Danske Revisorer har mistillid til virksomhederne, siger foreningens direktør, Charlotte Jepsen. Men den er heller ikke ubegrundet, forklarer hun.

- Vi ved fra skatteområdet, at der er cirka ti procent af danske virksomheder, som bevidst omgår reglerne. Det er netop den del, som revisorerne skal ind og se rigtig godt efter, så der ikke sker misbrug, eller at pengene fra ordningerne kommer de forkerte steder hen, siger Charlotte Jepsen til TV 2.

Virksomheder kan søge økonomisk støtte fra staten til blandt andet husleje, forsikringer, leasingaftaler, renter, afskrivninger og ejendomsskatter. I den forbindelse er der forskellige muligheder for at snyde med ordningerne, siger revisor Elan Schapiro til TV 2.

Det kunne være med fiktive fakturaer eller omkostninger for at få kompensation for faste omkostninger eller at "udskyde omsætningen" til efter, kompensationsperioden er udløbet. Det kunne også være at bede medarbejdere om at arbejde alligevel, selvom de har skrevet under på, de ikke gør, forklarer han.

Alt sammen for at få økonomisk kompensation, som virksomheden egentlig ikke har berettigelse til.

Stort ansvar til revisorerne

For at undgå at netop det sker, kræver det en underskrevet erklæring fra en revisor, før en virksomhed kan få udbetalt kompensation for faste udgifter. Derfor bliver revisorerne pålagt et stort ansvar, de skal løfte, for at sikre, pengene ikke havner i de forkerte hænder, understreger direktør i Erhvervsstyrelsen Katrine Winding.

- Revisorerne er medvirkende til, at vi får de rette ansøgninger ind. Derfor er jeg også glad for, at de peger på det her og har blik for, at der godt kan foregå misbrug, siger hun.

Selvom det bliver svært at holde kontrol med, om der sker snyd, har Danske Revisorer lagt vægt på at "klæde sine medlemmer rigtig godt på til opgaven", lyder det fra Charlotte Jepsen, direktør i FSR.

Blandt andet har foreningen lavet en 'revisorpakke' bestående af dokumentskabeloner, standarderklæringer og vejledninger til hver af regeringens ordninger, sådan at revisorerne er "klædt maksimalt på til at gå ind og løfte den her opgave", siger hun.

Ikke alene om opgaven

Hjælpepakkerne er til for at hjælpe de erhverv, der er i knæ i øjeblikket, lyder det fra Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Udover at sikre, at pengene kommer ud så hurtigt som muligt, skal styrelsen også sikre, at de ikke ender hos de forkerte, siger hun.

Det gør de blandt andet gennem en grundig gennemgang af en ansøgers oplysninger, og i samarbejdet med skattemyndighederne og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Hjælpepakkerne er til for at hjælpe de erhverv, der er i knæ i øjeblikket, lyder det fra Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Hård straf for snyd

Bliver en virksomhed taget i at snyde med en ansøgning, har Erhvervsstyrelsen flere værktøjer til at følge op på det. Styrelsen kan blandt andet lade være med at udbetale de penge, virksomheden har ansøgt om, eller fratage den udbetalte kompensation på bagkant.

- I yderste tilfælde af groft misbrug af ordninger, vil Erhvervsstyrelsen politianmelde, siger Katrine Winding.

I den forbindelse henviser hun til, at regeringen sammen med partierne i Folketinget har firedoblet sanktionerne med økonomisk snyd for at få kompensation fra en hjælpepakke.

Erhvervsstyrelsen begyndte at udbetale løn til de virksomheder, der har ansøgt om kompensation til det i slutningen af marts. I den forbindelse havde styrelsen allerede fået tusindvis af ansøgninger, skriver Berlingske.