Coronakrise har forvandlet aktiemarkedet til en trailer ude af kurs

16x9
Aktiemarkederne over hele verden laver i disse uger store udsving Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 NYHEDERNE

Overalt svinger aktiemarkederne mellem rekordstore tab og gevinster. Situationen er helt ekstraordinær og bunder i uro og usikkerhed, siger ekspert.

På aktiebørsen i New York ringer en stor, rund messingklokke to gange om dagen.

Første gang klokken 09.30 lokal tid for at vise, at børsen er åben, og aktier kan blive handlet. Anden gang klokken 16 for at vise, at al handel nu lukkes.

Ringer messingklokken ind i mellem de tidspunkter, er det lyden af panik. Mandag ringede klokken med lyden af panik, og det har den gjort flere gange den seneste uge.

Herunder kan du blive klogere på, hvad der er på spil, når klokken ringer, hvor ekstraordinært det er, og hvad det betyder for vores allesammens økonomi.

Historiske pauser

Når aktieklokken ringer med panik, er det fordi, der er opstået for store fald på aktiemarkedet på for kort tid. Den første grænse går ved et fald på syv procent. Så bliver al handel sat på pause i et kvarter.

Officielt er det for, at investorerne kan tænke sig om. Reelt er det for at forsinke et brandudsalg og for at dæmpe panikken. Det er sket flere gange de seneste otte dage, men ellers er det ikke sket siden december 2008, midt under finanskrisen.

Aktieindekset S&P 500

  • S&P 500 er en forkortelse for Standard & Poor's indeks over de i alt 500 mest værdifulde selskaber, der er listet på New york Stock Exchange og Nasdaq.
  • Det anslås, at værdien af de selskaber, der udgør S&P 500-indekset, beløber sig til cirka 80 procent af hele det amerikanske aktiemarkeds værdi.
  • Indeksets historie går tilbage til 1920'erne, men listen med 500 selskaber har eksisteret siden 1957.

Falder det store amerikanske aktieindeks 'S&P 500' yderligere, så aktietabet når 13 procent, bliver al handel sat på pause nok engang. Det er endnu ikke sket, men mandag var også denne nødbremse tæt på at blive aktiveret.

S&P 500-indekset faldt med næsten 12 procent, og tilsvarende fald er kun sket to gange i historien. Senest var det i 1987.

Men ikke alt er skidt: I fredags steg S&P 500-indekset med godt ni procent, tirsdag hoppede det op ad med seks procent. Stigninger af den slags er næsten lige så unormale som fald i samme størrelsesorden.

Da TV 2 beder Andreas Østerheden, der er investeringsstrateg hos Nordea, beskrive situationen, kalder han det for "nogle ekstreme udsving" og "nogle turbulente dage".

Sådan ser den ud, klokken på New York Stock Exchange. Mandag til fredag ringer den to gange om dagen. Ringer den flere gange, er det lyden af panik.
Sådan ser den ud, klokken på New York Stock Exchange. Mandag til fredag ringer den to gange om dagen. Ringer den flere gange, er det lyden af panik. Foto: Lucas Jackson / Ritzau Scanpix

Som en trailer ude af kontrol

Herhjemme har vi set lignende – om end ikke helt lige så ekstreme – udsving på det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, der er en samlet betegnelse for de vigtigste og største aktier på fondsbørsen i København.

Men hvordan kan udsvingene være så store?

Situationen kan sammenlignes med en bil og en trailer, der er begyndt at slingre i vinden. Først er udsvingene små, langsomt bliver de større, og hvis ikke bilen bliver rettet op, risikerer man at det hele ender i rabatten.

I finansverden kaldes det "volatilitet", men reelt handler det bare om, hvor meget traileren bag bilen svinger fra den ene til den anden side. Normalt er udsving på to, tre eller fire procent meget, men siden slutningen af februar har udsving på mere end tre procent mere været reglen end undtagelsen for det amerikanske S&P 500-indeks.

Usikkerheden overskygger

Ifølge Andreas Østerheden, investeringsstrateg i Nordea, er der flere årsager til, at aktiemarkederne svinger så meget, som de gør i øjeblikket. De hænger sammen, og central i dem alle står frygten for, hvordan coronapandemien udvikler sig.

- Som investor spørger man sig selv om: Hvor hurtigt spreder virussen sig? Hvilke tiltag kommer der fra verdens regeringer? Virker tiltagene? Hvordan reagerer husholdninger og virksomheder? Men det er spørgsmål, der er nærmest umulige at svare på, og så ender man med en stor grad af usikkerhed, siger Andreas Østerheden.

Han mener usikkerheden fører til, at mange gerne vil sælge deres aktier, af frygt for at markederne falder yderligere. Men der er ikke ret mange, der ønsker at købe på grund af usikkerheden, og det er med til at drive udsvingene i vejret.

Derudover er der mange investorer, der følger, hvad Andreas Østerheden betegner som en "automatisk strategi". Det kan være programmer, der er sat til at købe eller sælge aktier, hvis kursen udvikler sig på en bestemt måde, eller andre investorer, der trækker følehornene til sig, fordi udsvingene er så store. Det forstærker udsvingene.

Enorme fald

Hvor det hele skal ende, er fortsat usikkert.

Tirsdag svingede det det danske C25-indeks med cirka fem procent inden for halvanden time. På det tyske Dax-indeks var udsvingene endnu større.

For aktionærer, der har kastet deres sparepenge efter at købe aktier, er konsekvenserne lige for. Men fordi mange har dele af deres pensionsopsparing bundet op på aktier, vil rigtig mange danskere have store summer på spil, når aktiemarkederne kører op og ned.

I alt er de største aktieindekser faldet med 25-30 procent på kort tid. Fald i den størrelsesorden er kun sket en håndfuld gange det seneste halve århundrede, og man har tidligere set, hvordan finansielle bobler fører til regulære nedture i økonomien.

Men denne gang er situationen anderledes, spår Andreas Østerheden. Han mener, at faldet skal ses som udtryk for, at der nu er indregnet en global nedtur i aktiepriserne.

- Spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske på den anden side: Hvor hurtigt kommer verdensøkonomien på fode igen? Desto hurtigere det sker, desto hurtigere kommer aktiemarkederne op på det niveau vi så inden, siger Østerheden.