Coronavirus

Coronavirus bag blodrød uge på aktiemarkeder - her kan den ramme økonomien

En kvinde iført en ansigtsmaske uden for en lukket Apple-butik i Beijing 3. februar 2020. Apple er ét af de firmaer, der er blevet økonomisk ramt af virusudbruddet. Nicolas Asfouri / Ritzau Scanpix

Også din private økonomi kan blive påvirket af coronavirus.

Omkostningerne skal ikke længere opgøres i milliarder, men i billioner, eller det der er endnu større.

I snart to måneder har coronavirussen, og ikke mindst frygten for den, hængt som en sort sky over den globale økonomi. Den seneste uge er skyen blevet til en regulær storm, og spørgsmålet er nu, hvor store spor virusudbruddet ender med at sætte på økonomien.

TV 2 sætter her fokus på coronavirussens betydning for den globale økonomi – og på hvorfor, den almindelige dansker også har god grund til at holde skarpt øje med, om økonomien bliver endnu syg.

Hvilken betydning får coronavirussen for økonomien

  1. Virussen udspringer fra Kina. Hvor vigtig er den kinesiske økonomi?

    Siden de første meldinger om den nye virusinfektion kom i de sidste dage af 2019, har den kinesiske økonomi, verdens næststørste, fjernet foden fra speederen. 

    Det kan ikke undgå at have betydning for resten af verden, mener ph.d. og kinaekspert Nis Høyrup Christensen.

    - Kina leverer en tredjedel af den globale vækst, og nu skifter de så ned til et lavere gear. Nu handler det mere om de langsigtede konsekvenser: Hvor lang tid går der, inden den kinesiske produktion er tilbage i fuld fart? Hvor meget kommer til at gå tabt?, lyder det fra Nis Høyrup Christensen.

  2. Hvilken betydning har virussen haft på aktiemarkedet?

    Den mest håndgribelige reaktion på frygten for coronavirus har man måske set på aktiemarkederne. Det danske eliteindeks C25-indekset havde frem til midten af sidste uge haft en historisk god start på året.

    Men så blev tallene blodrøde.

    Mandag faldt C25-indekset med mere end 3,8 procent. Det var indekset største fald nogensinde. Og siden er det kun gået nedad. På en uge har de danske eliteaktier mistet cirka en tiendedel af deres værdi. En så dyr uge er ikke set i et årti.

    Det er dog ikke kun de danske aktier, der har lidt under corona-frygten. De vigtigste amerikanske aktieindekser faldt torsdag med mere end fire procent, og uanset om man kigger på de største amerikanske, europæiske eller asiatiske aktiemarkeder, er de nu i et betydeligt minus for året.

  3. Hvordan har danske virksomheder reageret?

    Allerede inden aktiemarkederne gik fra plus til minus, kunne en del danske virksomheder mærke konsekvenserne af coronavirussen.

    Smykkevirksomheden Pandora lukkede butikker i Kina, ligesom Danish Crown har lukket slagterier, og Grundfos har været nødt til at lukke såvel fabrikker som salgskontorer i Riget i Øst.

    Da smitten spredte sig til blandt andet Italien, fik det yderligere konsekvenser, og en række store selskaber har selv etableret retningslinjer for, hvor medarbejdere må rejse, og hvordan de skal håndtere det, hvis de opholdt sig i bestemte dele af verden.

    Blandt andet har TDC og A.P. Møller-Mærsk sendt medarbejdere hjem.

  4. Mange ting produceres i Kina. Har det nogen betydning?

    Også virksomheder, der hverken har kontorer eller fabrikker i Kina - eller andre steder, hvor virussen for alvor har bidt sig fast - risikerer at blive ramt af dens konsekvenser. Det fortæller Andreas Wieland, der er ekspert i forsyningskæder ved CBS.

    - Verden i dag består af globale forsyningskæder, og ligesom vira, tager forsyningskæder sig ikke af landegrænser, siger Andreas Wieland.

    Han fortæller, at bilindustrien er særligt udsat, fordi mange af verdens største producenter har fabrikker i nærheden af virussens udspringspunkt, Wuhan, og i Hubei-regionen, men at listen over varer, der kan blive påvirket af nedlukninger i eksempelvis Kina, Sydkorea eller Italien er alenlang.

    - En moderne bil består af tusindvis af større og mindre dele, og sådan er det med rigtig, rigtig mange produkter i dag. Hvis bare én del mangler, kan man ikke gøre varen færdig, siger Andreas Wieland.

  5. Hvor store kan konsekvenserne ende med at blive?

    Med Nis Høyrup Christensens ord er der ”ingen tvivl om, at man skal forvente at tage nogle økonomiske tæsk på kort sigt” som følge af coronavirussen.

    Spørgsmålet er nu bare, hvor meget der vender tilbage.

    SARS-udbruddet i 2002-03 er det oplagte sammenligningspunkt, men i dag er den kinesiske økonomi otte-ni gange større, end den var dengang, og derfor kan konsekvenserne også blive meget store, vurder Nis Høyrup Christensen:

    - Det er et andet Kina i dag. Det er endnu mere viklet ind i verdensøkonomi, så det er givet, at en krise i Kina vil få langt større betydning for i dag, siger Nis Høyrup Christensens.

    Ifølge iværksætter og direktør for Dinero, et computerbaseret regnskabsprogram, Martin Thorborg, er det slet ikke sikkert, at vi har set det værste endnu. Det forklarede han torsdag, da han gæstede programmet Business Class.

    - Det er ikke sikkert, at coronavirussen ender med at koste enormt mange menneskeliv eller lave den isoleret store uorden, men hvis folk er bange, så handler de ikke og samfundet går i stå, sagde Martin Thorborg, og fortsatte:

    - Så kan en virusspredning, der isoleret set ikke burde gøre det store finansielt, pludselig udløser en ny krise.

  6. Helt kort: Hvad betyder det for min økonomi?

    Har du penge investeret i aktier, risikerer du, de bliver mindre værd, når markederne falder.

    Men selv hvis du ikke selv har investeret, kan et aktiefald komme til at koste dig penge. Langt de fleste danskere har nemlig gennem deres pensionsopsparing penge sat i aktier, og derfor vil et tilbageslag på aktiemarkedet ofte betyde, at ens pensionsopsparing falder.

    Der er dog også enkelte lyspunkter at glæde sig over. Dels vil økonomiske tab betyde, at renterne på lån formentlig ikke stiger, og samtdig vil uroen på aktiemarkedet føre til, at de historisk billige boligrenter kan fortsætte.