Business

Danske Bank nedlægger 400 stillinger

Derudover afskediger banken 230 medarbejdere.

Danske Bank nedlægger 400 stillinger, hvilket inkluderer at 230 medarbejdere får en fyreseddel. Det oplyser banken torsdag.

- Som følge af behov for at reducere omkostningerne nedlægger Danske Bank 400 stillinger, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det har ikke været muligt at finde andre job i banken til alle berørte medarbejdere. Derfor opsiges omkring 230 medarbejdere på tværs af koncernen

Af de 230 medarbejdere, der mister jobbet, er cirka 120 i Danmark, oplyser banken. Derudover bliver 60 ansatte i Finland og 44 ansatte i Litauen opsagt. Enkelte ansatte i Sverige og Norge mister også jobbet.

Banken har fundet 60 ansatte, der vil tage imod en frivillig opsigelse.