Business

Syv store rør skal redde København fra at drukne

TV 2 besøgte mandag skybrudstunnellen under Strandboulevarden. I øjeblikket er tunnellen cirka 250 meter lang, men når projektet er færdigt, skal den strække sig over cirka 1100 meter. TV 2 NYHEDERNE

Københavns Kommune har planlagt flere hundrede projekter, der skal sikre byen mod skybrud.

Seks meter under asfalten på Strandboulevarden i København ligger byens vigtigste værn mod oversvømmelser.

Et cirka to meter bredt rør, der - når det er færdigt - skal strække sig over 1100 meter og være med til at sikre københavnerne tørre sko.

I øjeblikket er der udgravet cirka 250 meter, men når røret efter planen er færdigt i slutningen af næste år, vil regnvand fra hele Østerbro blive samlet i røret og ledt ud i Københavns Nordhavn.

Det store rør er én af i alt syv skybrudstunneller i Københavns Kommune, som i øjeblikket er under overvejelse, opførsel eller som allerede er færdiggjort. Det er HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der står for arbejdet med tunnellerne.

Den største skybrudstunnel ventes at være omkring 7,5 kilometer lang og op til 4,7 meter bred. Det fremgår af den seneste Klimatilpasningsredegørelse fra Københavns Kommune.

Skybrudstunneler i København

Planlagt projekter for milliarder

Ifølge Louise Grøndahl, der er programleder for HOFORs program for skybrudssikring, vil de syv skybrudstunneller koste mere end 3,5 milliarder kroner at bygge.

Samlet set har Københavns Kommune planlagt omkring 300 projekter, der skal sikre byen mod skybrud. Det drejer sig blandt om, at områder bliver udtaget til beplantning, der kan optage mere vand, og at almindelig asfalt erstattes af såkaldt permeabel asfalt, der kan optage og holde vand. Projekterne, der skal sikre København mod fremtidige skybrud, forventes at løbe op i omtrent 11 milliarder kroner frem mod 2035.

Skybrudstunnellerne er dog udpeget som ”rygraden” i hele skybrudssikringen.

Skybrudstunnellerne i København

Det er sikkert, at der kommer mindst fem skybrudstunneller i Københavns Kommune. De to sidste – ved Vester Voldgade og i området fra Skt. Jørgens Sø til Bispeengbuen – er stadig uafklaret. 

  • Svanemøllen på Ydre Østerbro: Cirka 7,5 km. lang. Tunnelen ventes klar til brug i 2027.
  • Østerbro: 850 meter, færdiggjort.
  • Strandboulevarden: Cirka 1,1 km. lang, ventes færdig i slutningen af 2021.
  • Kalvebod Brygge: Cirka 1,3 km. lang, forventes færdig i 2025.
  • Valby: Ventes at blive 1,5 km. lang, men projektet er stadig i analysefasen. Forventes færdig i 2025.

KildeKlimatilpasningsredegørelsen 2019

Baggrunden for de mange projekter i København er dels et stort skybrud, der ramte hovedstadsområdet og dele af Sjælland 2. juli 2011. Her faldt så meget vand, at der efterfølgende blev indrapporteret mere end 90.000 skader, der endte med at koste forsikringsselskaberne knap fem milliarder kroner i skadesudbetalinger.

(ARKIV) Et meget voldsomt skybrud ramte den 2. juli 2011 hovedstadsområdet og dele af Sjælland. Her er det Fredensgade i København, der stod under vand efter skybruddet.
(ARKIV) Et meget voldsomt skybrud ramte den 2. juli 2011 hovedstadsområdet og dele af Sjælland. Her er det en taxachauffør der for søger at komme ud af sin fastkørte taxa på Lyngbymotorvejen, den 2. juli 2011.

Men derudover er de mange skybrudsprojekter også et svar på klimaforandringerne, der ventes at forårsage stadig mere ekstremt vejr.

I efteråret faldt langt større mængder nedbør end normalt, og alene på de første 16 dage af februar, er der faldet næsten dobbelt så meget regn, som der historisk set har gjort på hele måneden.

- Vi kigger ind i en fremtid, hvor der kommer mere nedbør, og det skal vi kunne håndtere, siger Louise Grøndahl fra HOFOR.

Skybrud

  • I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.
  • Skybrud kan forekomme som helt separate byger, men de kan også forekomme som ekstra kraftige celler inde i et mere almindeligt langvarigt regnvejr.
  • Klimaforandringer ventes at medføre mere og flere ekstreme vejrhændelser, herunder skybrud.

Kile: DMI

Ekspert: Stor forskel mellem kommunerne

Ifølge en analyse fra fonden Realdania skal landets kommuner frem mod 2035 investere 40 milliarder kroner bare for at kunne håndtere de stigende regnmængder.

Men der er stor forskel på, hvor meget kommunerne investerer i kampen mod regnmasserne, fortæller Karsten Arnbjerg-Nielsen. Han er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Kommunerne har valgt forskellige strategier. Københavns Kommune har sat sig nogle meget ambitiøse mål om, at borgerne og husejerne skal være maksimalt sikret. Der er andre kommuner, der har foretaget væsentligt anderledes valg og som har valgt, at borgerne skal være mindre sikret end i København, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.