Business

Grønland jagter nyt olieeventyr - klimaforandringer kan bane vejen

Klimaforandringer kan komme til at spille en afgørende rolle for det grønlandske selvstyres ønske om at blive rige på olie, mener ekspert.

Mens regeringen har valgt at udskyde beslutningen om, hvorvidt der i fremtiden skal hentes gas og olie op fra den danske undergrund, har det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, lanceret en charmeoffensiv for at lokke olieselskaber til.

Ambitionerne er en del af landets oliestrategi de næste fire år og er blevet markeret af landsstyreformanden Kim Kielsen, der i starten af februar har deltaget ved olieevents i Houston, USA, og Storbritanniens hovedstad, London. Formålet er at gøre Grønland attraktivt som et olieland.

I en pressemeddelelse udtaler Kim Kielsen, at Grønland har ”samme ret som alle andre til at udvinde og eksportere olie og gas”, og at et olieeventyr i Grønland kan styrke landets økonomi.

Mere end 30 milliarder tønder olie

I den mere end 70 sider lange beskrivelse af den nye strategi skriver Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked under Grønlands selvstyre, at olieeventyret skal ”tilbage på det rette spor” efter nogle år med faldende olieaktivitet.

I 2008 anslog det amerikanske agentur for geologiske undersøgelser, USGS, at der alene i Østgrønland var et uudforsket potentiale for mere end 30 milliarder tønder olieækvivalenter.

Til sammenligning åbnede et stort norsk oliefelt, Johan Sverdrup, i starten af året. Her ventes at være i omegnen af 2,7 milliarder tønder olieækvivalenter.

Ekspert tvivler på succes

Drømmen om et grønlandsk olieeventyr går fem årtier tilbage i tiden, og flere af verdens største olieselskaber har forsøgt at finde den tyktflydende væske i den grønlandske undergrund siden – dog uden succes.

Særligt i årene frem til 2014 var der stor aktivitet for at finde olie i Grønland, men siden er olieprisen faldet så meget, at det kan blive en hæmsko for nye projekter.

Det fortæller Morten Mønster, der er partner i revisionhuset KPMG og er én af Danmarks førende olieeksperter.

- I det arktiske område, hvor det er et meget svært fremkommeligt terræn, hænger priserne ikke sammen med udgifterne. Det kræver nogle højere olie- og gaspriser for, at det er interessant for store selskaber at kigge på Grønland, som man har gjort tidligere, siger Morten Mønster.

Han fortæller, at mange, særligt de amerikanske selskaber, i stedet har kigget mod såkaldte onshore-boringer – boringer til lands – i USA som alternativ de senere år.

Klimaforandringer kan bane vejen for ny olie

Som en del af den nye strategi er det grønlandske selvstyre særligt interesseret i at lokke olieselskaber til, der vil lede efter olie til lands.

Tidligere har der primært været boret efter olie i havet omkring Grønland, men fordi processen er omkostningstung og besværlig, går man nu andre veje.

Bliver selvstyret kontaktet af olieselskaber, der ønsker at bore til havs, vil de dog stadig være åbne for det, fremgår det af strategien.

- Offshore er stadig interessant, da potentialet for at finde store olieforekomster i Grønland er størst her. De potentielle offshore-olieforekomster forventes at være store ikke blot efter grønlandske forhold, men også efter international målestok, står der i strategien.

Ifølge Morten Mønster er det ”en god beslutning” at satse på onshore-boringer, men spørgsmålet er, hvor store olieforekomster der findes til lands.

Én ting kan dog få afgørende betydning: klimaforandringer. Det vil nemlig medføre blandt andet et mindre isdække, kortere vintre og flere måneder med åbent vand. Det vil gøre det mindre kompliceret og potentielt mere eftertragtet at lede efter olie og gas i Grønland.

- Når isen smelter, kan det gøre, at der vil være nogle områder, der bliver mere tilgængelige, end de tidligere har været, siger Morten Mønster.

Perspektiv

Milliarder på spil for Danmark

I den danske del af Nordsøen blev der fundet olie og gas i 1960’erne. Siden er der blev udvundet store mængder olie og gas fra Nordsøen, og alene i skatteindtægter tjente den danske stat mere end otte milliarder kroner i 2018 ifølge brancheorganisationen Olie Gas Danmark.

Danmark har siden 1972 tjent mere end 500 milliarder kroner på olie og gas hentet i Nordsøen.

I starten af 2020 besluttede klima- og energiminister Dan Jørgensen, efter pres fra flere af Folketingets partier, at udskyde den såkaldte ottende udbudsrunde af Nordsøolie. Der manglede viden om såvel effekterne på klimaet og økonomien, forklarede regeringen.

Ifølge en beregning fra Skatteministeriet vil værdien af ottende udbudsrunde i Nordsøen kun indbringe Danmark i omegnen af to milliarder kroner. I en ny analyse, som konsulenthuset Copenhagen Economics har lavet for Olie Gas Danmark, er tallet dog nærmere 16 milliarder kroner, som statskassen vil gå glip af.