Business

Forargelsen over direktørlønninger i Danmark handler om misundelse, siger tidligere Novo-chef

Lars Rebien har selv tjent mere end 250 millioner som topchef i Novo Nordisk. Hans afløser fik sidste år mere end en million om ugen. Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

Lars Rebien har en forbindelse til flere af dansk erhvervslivs tungeste lønposer. Han ser intet problem i en løn på en million om ugen.

Hvor meget er en topchef værd?

Sidste år fik Lars Fruergaard, der er administrerende direktør i Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, cirka en million kroner i løn om ugen. Topchefen i Carlsberg, hollandske Cees ’t Hart, fik nogenlunde det samme.

Topchefernes lønningsniveau er ofte til debat, og i januar foreslog SF, at der skulle lægges et loft over topchefernes løn. I udgangspunktet må ingen tjene mere end 20 gange så meget, som den lavest lønnede medarbejder, lød forslaget.

Men sådan ser Lars Rebien ikke på det. Han er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, landets største pengetank, tidligere topchef i Novo Nordisk, og han har været næstformand i Carlsbergs bestyrelse, der godkendte Cees ’t Harts millionløn.

- Når alt kommer til alt, er forargelsen over direktørlønningerne i Danmark begrundet i misundelse, siger Lars Rebien i et interview med mediet Finans.

Alle skaber værdi, men…

Lars Rebien var selv topchef for Novo Nordisk gennem 16 år og nåede undervejs at indsamle næsten 190 millioner kroner i løn. Da han forlod medicinalgiganten, fik han et gyldent håndtryk på mere end 65 millioner kroner.

Han mener, at de høje cheflønninger er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste ledere, og kalder blandt andet Cees ’t Harts løn hos Carlsberg på cirka 50 millioner kroner om året for ”nødvendigt for at kunne tiltrække en international kapacitet”.

Cees ’t Harts lønniveau har ofte været til debat, fordi han ifølge en opgørelse tjener mere end 200 gange så meget som gennemsnitlige medarbejder hos Carlsberg. Men topchefernes indsats har også stor betydning for virksomheden, siger Lars Rebien.

- Det er jo for så vidt rigtigt, at værdien i en virksomhed bliver skabt på baggrund af alle medarbejdernes indsats, men direktøren træffer bare tit nogle meget afgørende beslutninger, som får stor indflydelse på det endelige resultat, siger Lars Rebien i interviewet med Finans.

ARKIV. Hollandske Cees 't Hart har været øverste mand i Carlsberg siden 2015. Her skænker han en fadøl ved Carlsbergs hovedkvarter i Valby.

- Ens arbejdsindsats er karakterafhængig

Lars Rebien ser heller intet problem i, at hans egen afløser i toppen af Novo Nordisk, Lars Fruergaard, fik knap 55 millioner kroner i samlet lønpakke sidste år.

Fruergaards løn blev nemlig taget fra aktionærerne, og da mange af dem bor uden for Danmarks grænser, er det faktisk kun en fordel for Danmark, at Fruergaard får en stor løn. Det betyder nemlig flere skattekroner, og derfor burde Fruergaard ”få et takkekort” ifølge Rebien.

Værd at bemærke er det dog, at en stor del – mere end to tredjedele – af Lars Fruergaards løn var såkaldt ”variabel”.

Det betyder, at den var afhængig af, hvordan Fruergaard og Novo Nordisk præsterede. Den variable aflønning ”er designet til at promovere performance”, skriver Novo Nordisk i sit regnskab.

Men ifølge Lars Rebien har store bonusser og incitamentsprogrammer ingen motiverende effekt. Han mener til gengæld, at der er en ”fairness-faktor” i, at en topchef, der præsterer godt, får mere i lønposen end én, der ikke præsterer godt.

Kåre Schultz tager toppen

Ifølge en opgørelse, Finans offentliggjorde i sidste uge, indtager Lars Fruergaard og Cees ’t Hart henholdsvis anden- og tredjepladsen på listen over de højestlønnede direktører i danske virksomheder.

På førstepladsen er Lundbecks topchef, Deborah Dunsire, der samlet set fik en lønpakke på 57,2 millioner kroner for sit arbejde sidste år.

Uanset hvem af de tre man kigger på, blegner deres løn dog sammenlignet med danske Kåre Schultz, der tidligere har været vicedirektør i Novo Nordisk under Lars Rebien og siden topchef i Lundbeck.

I oktober 2017 overtog han kontrollen med det israelske medicinalfirma Teva, og i løbet af sine første 14 måneder fik Schultz en samlet lønpakke på 327 millioner kroner ifølge branchemediet Endpoints News.

Kåre Schultz har tidligere tjent store millionbeløb som chef i Danmark. Da han i 2015 forlod Novo Nordisk fra sin position som næstkommanderende efter Lars Rebien, fik Schultz et gyldent håndtryk, der aldrig var set større i Danmark.

72,7 millioner kroner fik Schultz for sin indsats.