Business

I dag begynder forhandlingerne, der kan sende Danmark i konflikt eller ændre arbejdsmarkedet

ARKIV. Demonstration foran Forligsinstitutionen i København. Ender OK20 i hårdknude, kan opgaven lande i Forligsinstitutionen. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Overenskomstforhandlingerne sparkes onsdag i gang, når CO-Industri og Dansk Industri mødes. Forhandlingerne bliver vigtige for 600.000 lønmodtagere.

Onsdag begynder det første sværdslag om en ny overenskomstaftale for hundredtusindvis af ansatte på det danske arbejdsmarked.

På den ene side står Dansk Industri på vegne af arbejdsgiverne. På den anden er det kartellet CO-Industri, der er en sammenslutning af ni fagforbund med ansatte i industrisektoren, som repræsenterer arbejdstagerne.

3F, Dansk Metal og HK/Privat er de største fagforbund i sammenslutningen, men også Dansk Jernbaneforbund og Malerforbundet er blandt dem, der til sammen udgør CO-Industri. I alt repræsenterer CO-Industri cirka 230.000 ansatte.

CO-Industri

  • 3F (98.500 medlemmer)
  • Dansk Metal (85.050 medlemmer)
  • HK / Privat (30.250 medlemmer)
  • Teknisk Landsforbund (7.310 medlemmer)
  • Dansk El-Forbund (6.853 medlemmer)
  • Blik- og Rørarbejderforbundet (600 medlemmer)
  • Dansk Jernbaneforbund (420 medlemmer)
  • Serviceforbundet (225 medlemmer)
  • Malerforbundet (120 medlemmer)

Antallet af medlemmer opgjort 1. januar 2019.

Hvorfor er det vigtigt?

Nok repræsenterer CO-Industri mange ansatte, men de er ikke ene om at skulle forhandle en ny overenskomst dette forår. Der skal således forhandles løn- og arbejdsvilkår for cirka 600.000 privatansatte under overskriften ”OK20”.

Traditionelt har industrisektoren været den første – og vigtigste – slagmark i kampen om nye overenskomster, fordi det er her, man laver det såkaldte ”gennembrudsforlig”, der sætter tonen og udstikker linjen for de øvrige forhandlinger.

Om betydningen af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-Industri skriver arbejdsmarkedsforskerne ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen og Nana Wesley Hansen:

- De skal med andre ord forhandle sig frem til en fælles forståelse af den økonomiske situation og dermed sætte den økonomiske ramme for ændringerne i løn og ansættelsesvilkår i den kommende overenskomstperiode. Den økonomiske ramme har direkte konsekvens for alle de øvrige overenskomstområder.

Hvad er på spil?

Udover en ny overenskomst for cirka 600.000 mennesker – herunder nye løn- og arbejdsvilkår – indebærer de store overenskomstforhandlinger en iboende risiko for at ende ud i en konflikt, der kan sætte Danmark i stå.

Når arbejdsgiverne og arbejdstagerne har forhandlet sig frem til en ny overenskomst, de begge kan nikke ja til, sendes den til afstemning hos medlemmerne. Det sker ved en såkaldt urafstemning, og her skal et flertal af dem, der stemmer, sige god for aftalen. Ellers bliver den forkastet, og så kan resultatet blive en såkaldt storkonflikt.

Det er kun sket to gange tidligere i nyere tid, i 1985 og i 1998. Konflikten i 1998 vil mange måske huske som ”gærkrisen”, der lammede Danmark i to uger, og som fik sit navn, fordi danskerne begyndte at hamstre mad i en sådan grad, at gær pludselig blev en mangelvare.

I sidste ende kan det ende med et lovindgreb fra regeringens side for at få sat en stopper for en eventuel storkonflikt og få hjulene på det danske arbejdsmarked til at rulle igen.

Der er for mange begrænsninger i den nuværende ordning

Simon Tøgern, sektionsformand HK/Privat om fritvalgskontoen

Hvem forhandler?

Centralt for forhandlingerne mellem CO-Industri og Dansk Industri står fire personer:

For CO-Industri er det formand Claus Jensen, der også er forbundsformand for Dansk Metal, og næstformand Mads Andersen, der er formand for 3F Industri. De har begge tidligere arbejdet i industrien og har nu centrale poster i de to fagforbund, der har flest medlemmer i sammenslutningen CO-Industri.

For Dansk Industri er det for den administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, der i august tiltrådte stillingen efter et job som koncerndirektør i SAS, og viceadministrerende direktør Kim Graugaard, som i 2017 var hovedansvarlig for overenskomstforhandlinger.

Derudover vil begge parter også blive støttet af en række personer, der skal regne på de forslag, der kommer på bordet.

ARKIV fra OK17. DI’s viceadm. direktør, Kim Graugaard, og daværende adm. direktør, Karsten Dybvad, sammen med CO-industris formand, Claus Jensen og CO-industris næstformand, Mads Andersen.

Hvad er kravene?

Simon Tøgern, der er sektorformand for HK/Privat, det tredjestørste fagforbund i CO-Industri, fortæller til TV 2, at han gerne ser den såkaldte fritvalgskonto stige fra fire til otte procent.

Humlen i ordningen er, at lønmodtagerne får et vist beløb – i sin nuværende form fire procent af deres løn – som de selv kan råde over til eksempelvis højere løn, øget pension eller mere frihed for småbørnsforældre og seniorer på arbejdsmarkedet.

Til TV 2 siger Søren Kaj Andersen, centerleder på FAOS ved Københavns Universitet, at ”det er et stort spørgsmål, om arbejdsgiverne vil gå med til at øge fritvalgskontoen så markant”.

Ifølge en opgørelse, som Dansk Industri har foretaget for TV 2, vælger 95 procent af lønmodtagerne at få fritvalgskontoen udbetalt som et almindeligt løntillæg, mens kun fem procent bruger ordningen til andre formål.

- Der er for mange begrænsninger i den nuværende ordning, og hvis man sætter det mere fri, vil der også være en større brug af andet end muligheden for at få en lønforhøjelse, siger Simon Tøgern til TV 2.

Derudover kommer lønstigninger, retten til og muligheden for videre- og efteruddannelser, arbejdsmiljøet og spørgsmålet om værn mod social dumping formentlig til at fylde ved OK20-forhandlingerne.

Hvordan ser tidslinjen ud?

CO-Industri og Dansk Industri tager som nævnt hul på OK20-forhandlingerne i dag.

Ifølge en tidslinje på CO-Industris hjemmeside skal parterne gennem januar og februar forsøge at nå frem til en aftale. Når den er på plads, vil de øvrige overenskomstområder – de knap 400.000 ansatte, der skal have ny overenskomst, og som ikke er ansat i industrien – typisk falde på plads.

Hvis det ikke sker, og forhandlingerne ender i en hårdknude, kan forhandlingerne blive samlet i Forligsinstitutionen, hvor Forligsmanden kan kæde alle forhandlingerne sammen til én.

De nuværende overenskomster, der stammer fra OK17, udløber 1. marts 2020, men det bliver formentlig først i løbet af marts eller april, de nye overenskomster sendes til urafstemning blandt medlemmerne.