Nu begynder afgørende slag i sagen om svindel for 12,7 milliarder kroner
Landsskatteretten behandler i dag syv prøvesager i sagen om svindel med udbytteskat for milliarder af kroner.
For første gang behandler Landsskatteretten sagen om formodet svindel med udbytteskat for milliarder.
Det sker mere end fire år efter, at det i august 2015 blev opdaget, at Skat over en årrække havde udbetalt milliarder af kroner i refunderet udbytteskat til selskaber, der ifølge myndighederne havde sendt refusionsanmodninger, som var baseret på svindel.
De små selskaber, som i langt de fleste tilfælde er små pensionsfonde fra USA, havde ifølge myndighederne aldrig ejet aktier i danske selskaber eller modtaget udbytte.
Siden er et kæmpe retsopgør rullet ud i to spor - et civilt og et strafferetligt.
Bagmandspolitiet, også kaldet SØIK, efterforsker på femte år et internationalt samarbejde og har endnu ikke rejst en tiltale, mens Skattestyrelsen har rejst hundredvis af civile søgsmål verden over med krav om tilbagebetaling af de tabte milliarder.
Skat: De har aldrig ejet aktierne
Herhjemme er over hundrede sager mod små amerikanske pensionsfonde, der samlet har trukket milliarder ud af statskassen, på vej gennem systemet. Nu er de første syv sager, der samlet set omfatter udbetalinger på over 210 millioner kroner, nået fra Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten. Sagerne ventes at få stor betydning for de resterende sager.
Landsskatteretten er ikke en egentlig domstol, men en del af klagesystemet, der består af politikere udpeget af Folketinget, jurister udpeget af skatteministeren og medlemmer udpeget af organisationer som Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De skal tage stilling til påstande og argumenter fra de to parter. Skattestyrelsens hold består af advokater fra Kammeradvokaten anført af partner Steffen Sværke og advokat Mikkel Isager-Sally.
Herfra er budskabet til Landsskatteretten, at de små pensionsfonde aldrig har ejet danske aktier eller modtaget udbytte og derfor uretmæssigt har opkrævet millioner fra Danmark.
Rigmands firma ransaget
På den anden side står to partnere fra advokatfirmaet TVC, Torben Bagge og Kasper Bech Pilegaard, og Helene Müller Schwiering fra det Luxembourg-baserede advokatfirma Schaffelhuber Müller & Kollegen, der også rådgiver den 49-årige britiske finansmand Sanjay Shah. Han betragtes som hovedmistænkt i sagen.
Deres budskab er, at de skam har ejet de pågældende aktier og modtaget udbytterne, men at de ikke kan dokumentere det til fulde, fordi Bagmandspolitiet har de afgørende beviser og afviser at udlevere dem.
I 2015 ransagede politiet Sanjay Shahs firma Solo Capital i London. Her blev de computere, der indeholder dokumentationen, beslaglagt, og de er fortsat i Bagmandspolitiets varetægt.
Det er uholdbart, mener Helene Müller Schwiering, som er advokat for 111 små pensionsfonde, der samlet har modtaget over fire milliarder kroner fra Danmark.
- Den software, som Solo afviklede handlerne igennem, og den kommunikation, som findes der, sidder SØIK på. Og de nægter at give os det. Det må lægges til de danske myndigheders last, når den ene danske myndighed ikke vil aflevere beviser, som den anden danske myndighed angriber os for ikke at kunne fremlægge, siger Helene Müller Schwiering.
Anmodning afvist
Bagmandspolitiet har i 2017 afvist en anmodning fra Skat om at få udleveret data fra Solo-computerne med henvisning til, at det kunne skade den strafferetlige efterforskning.
Med afslaget, der er blevet gentaget i år, giver politiet dog en form for svar på, om pensionsfondene ejede danske aktier og havde modtaget udbytte.
- SØIK kan ikke på baggrund af den hidtil gennemførte efterforskning bekræfte, at de (...) amerikanske pensionsplaner skulle have modtaget aktieudbytte som følge af besiddelse af danske aktier, skrev Bagmandspolitiet, der heller ikke havde fundet beviser på ejerskab af aktier, i 2017.
"Sagen bør udsættes"
Oplysningerne undrer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Han betegner det som betænkeligt overhovedet at behandle sagen på det grundlag.
- Det er svært at forsvare at træffe en afgørelse, hvis der er en fornemmelse af, at der ligger væsentligt materiale hos politiet, som vil kunne få betydning for sagen. Umiddelbart ser jeg to muligheder: Man sætter sagerne i bero, indtil straffesagen er færdig, eller indtil SØIK vil udlevere materialet. Eller man tager højde for det i skattesagen og bare konstaterer, at der er tvivl om, hvorvidt man har materiale, der taler til fordel for skatteyderen, siger Sten Bønsing.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kalder SØIK's svar "fornuftigt":
- SØIK giver jo et delvist svar – de kan ikke bekræfte, at efterforskningen har vist, at Skats modpart har ejet aktier eller fået udbetalt udbytte. Hvis de ruller gardinerne for langt op, risikerer de at forsyne de formodede svindlere med skyts til straffesagen mod dem. Min vurdering er, at SØIK's svar virker ret fornuftigt og juridisk afbalanceret – de kan hverken give fuldt afslag eller fuld indsigt, siger Gøtze.
TV 2 og Politiken kunne i denne uge fortælle, at fire medarbejdere fra Bagmandspolitiet i september afhørte den hovedmistænkte Sanjay Shah over fire dage i Abu Dhabi.